Danmark glider længere og længere bagud på OECD's liste over, hvor ligestillede kønnene er. En af grundene er, at vi ikke har løst problemet med syge børn.

Talrige er eksemplerne på kvinder, der efter et par barnefødsler skifter fra karrierestillinger i det private til stillinger i det offentlige, fordi overenskomsten giver mulighed for "barn syg".

Unge kvinder søger brancher, hvor lønnen er dårligere, men overenskomsten tilgodeser børn. Dette står i skærende modstrid til, at unge kvinder i dag er bedre uddannede end mænd.

Børnenes bedsteforældre? Ja, de arbejder stadig. Danmark har nemlig en erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, der for begge køn og især kvinderne er rekordhøj. Og det har vi haft siden 1980'erne.

Uværdigt for et velfærdssamfund at forældre skal lyve
Danske parfamilier har sammen med Sverige verdensrekord i arbejdstimer lagt udenfor hjemmet. Det er besynderligt, at denne rekord ikke i Danmark følges af en universel (lovbunden) ret til omsorg for syge børn.

Retten til "barn syg" afhænger alene af overenskomsten og er derfor et arbejdsmarkedsanliggende. Børns velfærd burde være reguleret af loven ligesom barsel og ligestilling.

Alle de lande, som vi sammenligner os med, har bedre vilkår for at give børn omsorg ved sygdom, på trods af at danske parfamilier har en højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens. Det gælder eksempelvis Norge, Tyskland og Sverige.

Vi ønsker en ordning som i Sverige, hvor alle arbejdsgivere og arbejdstagere betaler ind til Forsäkringskassan, så forældre og andre nære pårørende kan få tæt på dagpengesatsen under pasning af det syge barn (Vård av barn). Du skal hverken lyve dig syg eller bilde din arbejdsgiver ind, at det er barnets første sygedag, når det er den anden.

Og vigtigst af alt: Du skal ikke sende barnet syg i institution. Hvor barnet smitter andre. Det gør vi i Danmark. En undersøgelse viste for et par år siden, at over 40 procent af de adspurgte forældre havde oplevet at sende børnene syge i institution for så at blive kaldt hjem klokken 13, når panodilen i numsen ikke virkede længere.

Børnerådet har i en undersøgelse afdækket, at over halvdelen af børnehavebørnene fortæller, at de er blevet sendt syge i institution.

Det er uværdigt for et velfærdssamfund, at forældre skal lyve. Det er en kolossal stressfaktor for forældrene, at de ikke har ret til at passe syge børn. Og det er først og fremmest at svigte vores mindste, at de ikke har ret til omsorg, når de trænger allermest.

Svensk ordning bliver ikke misbrugt - tværtimod
Men bliver den svenske ordning så ikke misbrugt? Nej, tværtimod.

I Sverige bliver ordningen Vård av barn (VAB) brugt i gennemsnit 7,6 dage per år per forælder. Det er skønsmæssigt færre dage, end danske forældre i gennemsnit sygemelder sig på grund af, at de skal passe et sygt barn.

En undersøgelse fra 2017 af FOA viste nemlig, at fire ud af ti forældre har meldt sig selv syge for at kunne passe et barn.

Problemet med syge børn har fået fornyet opmærksomhed under coronapandemien, men problemet har eksisteret i årevis – og arbejdsmarkedets parter har ikke formået at løse det

Louise Barkan Staal, Nanna Høyrup Andersen og Karen Lumholt
Borgerforslagsstillere

Årsagen til de relativt få dage, som svenske børn er syge, er indlysende: Når børn har ret til at blive passet hjemme, til de er raske, og derfor bliver taget hjem, så snart de har symptomer, bliver de mindre syge. Og forældrene bliver i tilgift mindre stressede.

Helt nye tal viser, at de yngre på arbejdsmarkedet er de mest stressede. De yngre har ofte små børn. Det er ekstremt dyrt ikke at løse problemet med syge børn. Frem for alt koster det velfærd for vores mindste. Det koster også i ligestilling, i medarbejdertrivsel og mental sundhed.

Syge børn smitter andre børn, der smitter deres forældre. Forældrene melder sig syge – eller går på arbejde og smitter deres kolleger.

Endelig presser de syge børn i institutionerne vores i forvejen hårdt pressede pædagogiske personale, der kæmper for at tilgodese både det sløje barn og de (alt for mange) andre børn.

Arbejdsmarkedets parter har ikke løst problemet
Et borgerforslag om "Ret til barn syg" har for nyligt opnået 50.000 stemmer og skal behandles i Folketinget. Forslaget lægger op til, at vi i Danmark skal indføre en ordning svarende til den svenske VAB.

Det er på tide, at Folketingets partier erkender, at børneomsorg ikke skal være et anliggende for den danske model

Louise Barkan Staal, Nanna Høyrup Andersen og Karen Lumholt
Borgerforslagsstillere

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er af Beskæftigelsesudvalget, der behandler forslaget, blevet spurgt, hvad sådan en ordning koster samfundet. Det skal han svare på, inden forslaget bliver behandlet den 20. april.

Det undrer os, at han ikke er blevet bedt om at svare på, hvad det koster samfundet, at Danmark ikke sikrer forældre ret til at passe børn, når de er syge.

Problemet med syge børn har fået fornyet opmærksomhed under coronapandemien, men problemet har eksisteret i årevis – og arbejdsmarkedets parter har ikke formået at løse det.

Det er på tide, at Folketingets partier erkender, at børneomsorg ikke skal være et anliggende for den danske model, men skal løses som i Sverige, hvor ordningen har fungeret upåklageligt til alle parters tilfredshed i snart 50 år.