Green Cities: Begynd grøn byudvikling i landets skolegårde til gavn for børn og klima

Størstedelen af landets skolegårde er kedelige og dækket med asfalt. Det bør laves om. Forskning viser, at nær natur gavner børns sundhed og koncentration. De grønne byrum afbøder også negative konsekvenser af klimaforandringer, skriver Michael Petersen på vegne af Green Cities.

Placeholder image
Hvis man gør landets skolegårde grønne, får man fem millioner kvadratmeter ny bynatur og bedre børneliv, skriver Michael Petersen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der bliver tænkt stort og talt længe om bynatur i disse år, ikke mindst her op til det kommende kommunalvalg. Men hvis de grønne visioner ikke skal blive i drømmeland, er vi nødt til at stille krav om mere grønt i vores byer, når vi planlægger og anlægger.

For selvom det grønne i høj grad er på den politiske dagsorden, bliver et af de største potentialer til mere bynatur alligevel overset. Det gælder et af landets mest grå og kedelige udeområder – skolegårdene. Hver dag går størstedelen af folkeskoleeleverne på Danmarks 2.305 folke-, fri-, privat- og specialskoler nemlig ud på en åben, flad plads dækket med grå asfalt.

Nær natur giver sunde elever og afbøder klimakonsekvenser
Hvis vi nu – lavt sat – antager, at hver skole har 2.200 kvadratmeter udearealer til rådighed, står vi altså med omkring cirka fem millioner kvadratmeter asfaltbelagte byrum, hvis eneste eksistensberettigelse er, at de allerede ligger der. I dag ville ingen gøre noget så misforstået som at anlægge en skolegård med asfalt fra mur til mur. 

Som Lokale- og Anlægsfondens arkitekt Anna Hassel sagde i forbindelse med deres lancering af kampagnen Drøn på skolegården i 2017: ”Jeg forstår ikke, hvorfor skolegårde skal se sådan ud.”

Forskningen har for længst slået fast, at den nære natur i folkeskoleelevers skoledag både giver øget fysisk og mental sundhed og bedre koncentration og læring hos de bogligt svage elever.

Samtidig afbøder grønne byrum negative klimakonsekvenser, såsom voldsom hede om sommeren og oversvømmelse ved massiv regn. Grønne byrum begrænser også støj og partikelforurening og giver ikke mindst børn en permanent tættere tilknytning til naturen, som ruster dem til at træffe mere bæredygtige beslutninger i fremtiden.

Bynatur betaler sig
I målet om at få flere grønne kvadratmeter i byerne og i skolegårdene har den danske fagbevægelse og de fem grønne brancheorganisationer bag den EU-støttede kampagne Green Cities netop afholdt webinaret, Bynatur betaler sig.

Hvilket sted er mere oplagt at indlede byernes forvandling end de mindst fem millioner kvadratmeter skolegårde, som vores børn tilbringer en stor del af deres barndom i?

Michael Petersen, direktør, Danske Anlægsgartnere

På webinaret var økonom og direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen blandt andet på talerstolen. Curt Liliegreen fastslog, at spørgsmålet ikke er, om vi skal have bynatur, for det skal vi selvfølgelig. Spørgsmålet er blot, hvordan vi får den bedste bynatur, og hvordan vi får mest muligt for pengene. Han understregede, at bynatur er en indlysende god investering, som giver pengene mange gange igen på den lange bane. Desværre er mange kommuners tidshorisont ofte ikke meget længere end indeværende budgetperiode og næste valg.

Herlev Kommune har succes med grønne skolegårde
Her kan man med fordel se mod Herlev Kommune, hvor man har haft stor succes med at skabe grønne skolegårde. Her er forvaltning, folkeskoler, det lokale erhvervsliv og brancheforening gået sammen om at skabe frodige grønne gårde og arealer til udeundervisning ved fem skoler.

I denne Herlev-model er børnene og lærerne inddraget i designprocessen. De tager ikke blot ejerskab over de nye friarealer, men lærer også om biodiversitet, vandets kredsløb og at spare på ressourcerne. Ikke mindst får de også øjnene op for erhvervsuddannelserne, når de opdager, at der findes mange karrierer, hvor du er med til at skabe en bedre verden med dit hoved og dine hænder.

Opråb til lokalpoltikere
Så kom i gang alle Danmarks lokalpolitikere, det er lettere, end I tror.

Brug eksempelvis Grøn Norm, der er et værktøj med ti konkrete metoder til mere og bedre bynatur. Grøn Norm er skabt af Green Cities, Danmark og er netop nu ved at blive indarbejdet i de øvrige 12 EU-lande i kampagnen More Green Cities for Europe. Med Grøn Norm kan I kræve – og rent faktisk få – mere og bedre bynatur.

Læn jer også gerne op af Herlev-modellen og frigør det potentiale, som et samarbejde på tværs af kommunen om grønne skolegårde giver. For hvilket sted er mere oplagt at indlede byernes forvandling end de mindst fem millioner kvadratmeter skolegårde, som vores børn tilbringer en stor del af deres barndom i?

Asfalten forsvinder jo ikke af sig selv.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser