Debat: Isolation efterlader udsatte familier alene med problemerne

DEBAT: Isolation og ensomhed forstærker udsattes problemer. Der er brug for sociale tilbud, der kan få dem til at rette blikket ud og ikke indad, skriver afdelingsleder hos KFUM's Sociale Arbejde.

Længslen efter at tale med et andet menneske kan være så stærk, at nogen venter hele dagen på bare at udveksle et par ord med skraldemanden, skriver afdelingsleder for KFUM's Sociale Arbejde. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Marie Lagoni Pedersen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carsten B. Refshauge
Afdelingsleder i KFUM’s Sociale Arbejde

Tove sad og ventede mens hun kiggede ud ad vinduet. Hvornår kommer han mon? Han plejer da at være her ved denne tid. Gad vide om de har lavet om, så han ikke kommer i dag.

Tove sidder og kigger ud ad vinduet. Fuglene fløjter glad i busken. De kan sagtens. De er ikke isolerede som Tove. Hun tør ikke tage ud mere, og banken har lukket, så hun kan ikke få hentet kontanter.

Kortet har hun afleveret, så hun har kun en bankbog. Endelig kan hun høre den velkendte motorlyd, og nu kan hun se lastbilen. Tove går ud i indkørslen og hilser på skraldemanden.

Det er så dejligt vejr i dag bliver de enige om. Han er hurtigt videre og Tove går ind til sig selv, mens hun tænker på, hvor dejligt det var at tale med nogen.

I KFUM’s Sociale Arbejde kender vi oplevelsen af ensomhed, men den skal ikke få lov at overtage menneskers liv. Der er brug for, at vi handler og gør noget ved det, vi kan gøre noget ved – i fællesskab.

Blikket skal rettes ud
Fortællingen om Tove er desværre en genkendelig fortælling fra ét af vores mange sociale væresteder. Den kunne også handle om Peter, Muhammed, Ali og Lise, som kommer, fordi de savner, at nogen siger deres navn.

Vi møder mange mennesker, for hvem en kontinuerlig struktur med daglige eller ugentlige besøg på et værested, en telefonsamtale eller onlinechat, hvor man oplever sig set, hørt og forstået, er med til at være modpol til den invaliderende følelse af langvarig ensomhed.

Ensomhedsfølelsen forstærkes, når vi retter blikket indad. Det gør man bland andet, når man i lang tid ikke oplever sig som en forpligtende del af et fællesskab.

Når man mister værdi for andre, er man luft. Når et menneske oplever sig som en øde ø, måske endda med et menneskehav omkring sig, så kan man gå der og drukne sin armod med misbrug af arbejde, mad, spiritus eller stoffer og tænke, at de andre også bare er nogle fjolser.

Vi må hjælpe med at rette blikket udad. Hjælpe med at have fokus på andre ting i livet, i hverdagen.

Betydning for andre end en selv
I KFUM’s Sociale Arbejde spænder vi hele tiden mellem at have fokus på de små ting og de store ting. Tove skal mødes med andre mennesker oftere, end når skraldemanden kommer forbi. Ali skal smiles til og spørges, om han kan hjælpe med at feje fortovet, når han nu alligevel kommer og får sin mad gennem vinduet.

Når Tove, Ali og alle de andre, så kommer hjem eller hen, hvor de skal sove denne nat, så er det med en følelse af at have betydning for andre end sig selv.

En oplevelse af, at man har gjort noget meningsfuldt i relation til et andet menneske, et menneske som også siger, at det ser frem til at se dem igen en anden dag.

Isolationen forstærker udsattes problemer
Lige nu har vi med hjælp fra Trygfonden udvidet vores fysiske tilstedeværelse med 180 steder i landet, hvor frivillige og ansatte møder cirka 1250 mennesker ugentligt, der har brug for mad, se smilet i øjnene på en anden og blive spurgt til, hvordan de har det.

Her møder vi også masser af familier, som er i krise både socialt og økonomisk. Vi møder mennesker, som i forvejen var ramt af livet, og hvor selvvalgt eller påtvungen isolationen efterlader dem alene med psykiske problemer, misbrug og konflikter til andre mennesker.

Problemer får lov at fylde og vokse sig større, og det forstærker følelsen af ensomhed. Vi møder mennesker, som har tårer i øjenkrogen over at blive set og hørt – selv om det kun er 1-2 timer om ugen, så gør det en forskel.

Denne usynlige udsathed er skræmmende at få øje på. Det har fået os til at kigge ind ad og spørge os selv, hvordan vi kan være noget for hinanden og andre, uden at det fysiske rum begrænser det fællesskab, vi forsøger at skabe.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal ensomhed blandt socialt udsatte bekæmpes?

Ensomhed er usundt – både for psyken og det fysiske helbred. Socialt udsatte risikerer mere end nogen andre at opleve ensomhed.

Hvordan kommer man ensomheden til livs blandt socialt udsatte? Det spørger Altinget Social en række centrale aktører om i en ny temadebat. Debattørerne vil i de kommende uger give deres bud på, hvilke tiltag der bør tages i brug, for at færre socialt udsatte borgere i fremtiden uønsket føler sig meget alene.