Klimakampen overskygger børns trivsel og fremtidstro

Uanset fattigdom, social uretfærdighed, sorger i familien eller blandt venner må intet barn miste troen på fremtiden. Solen står op i øst. Hjertet slår sine slag. Der er noget at stå op og gøre. Tilegne sig viden. Passe sin fysik. Opføre sig sympatisk overfor de nærmeste. Med tiden skabe noget - et produkt, arbejdspladser, en livsvej.

Der er så meget, børn og unge kan og skal glæde sig. Husker du det ikke selv fra din skoletid? Jeg var i tvivl - som alle børn. Men jeg opgav aldrig håbet om en fremtid båret af virketrang og fremgang. Den drøm har ethvert barn krav på.

Ordet "klimatosse" blev rimeligvis skudt ned. Nu hedder det med et knapt så ultimativt udtryk "klimahysteri". Det lader til, at det er mere accepteret at kalde klimakæmperne for hysteriske. Når de f.eks. vil rulle væksten baglæns - bare med det ene formål at begrænse CO2-udslippet.

Bare al denne viden, disse fremskridt, kan indgå i skolepensum. Så der kommer balance i debatten, og elever kan bibringes lidt tro på, at det nytter noget

Rasmus Nielsen

Klima-spørgsmålet skal naturligvis diskuteres. Som et væsentligt politisk problem i dette årti på linje med den russiske invasion, autokratiernes fremmarch og fattigdomsbekæmpelsen i ikke mindst Afrika. Men nuancerne skal med.

Rent faktisk har vi i Europa - som i hvert fald mange voksne ved - allerede gjorde noget for at begrænse klimaændringerne. Siden 2007 og bare frem til 2016 har EU's samlede udledning af drivhusgasser - ikke kun CO2 - således været drastisk faldende.

Og forskere og ingeniører over hele verden arbejder med at forædle metoder til billigst muligt at indfange og lagre størst mulige mængder CO2.

Ugebrevet Mandag Morgen, som vores mediehus udgiver, har i mange år været førende på at beskrive klimatruslen og arbejdet for en mere bæredygtig verden. I artikel efter artikel, tema efter tema kan man læse om, hvad der rent faktisk sker for at forebygge, at verdens klima for alvor vil skade menneskehedens eksistens. Tro på forskning, fornuft og fremskridt frem for frygt. 

Danmark – staten og private virksomheder – vil, skriver Mandag Morgen allerede i april 2021, over det kommende tiår investere trecifrede milliardbeløb i at opdatere og modernisere sin energiinfrastruktur på kraftværker, i havne, på land og til havs, således at man i fremtiden kan drive Danmark på vedvarende energi, grønne brændsler og brint, alt imens man samtidig er i stand til at indfange store mængder CO2, som kan lagres i undergrunden.

Nøgleordene hedder bl.a.:

Power-to-X, plante træer, Direct Air Capture (filter der opsuger CO2), fangst ved punktkilder som skorstenen på kraftværker, Enhanced Oil Recovery (olieindustrien opsamlet CO2 og pumper det ned i olieboringer) og lagring i undergrunden.

Bare al denne viden, disse fremskridt, kan indgå i skolepensum. Så der kommer balance i debatten, og elever kan bibringes lidt tro på, at det nytter noget.

Gid den offentlige debat om fremtidens klima i et fortsat vækstsamfund, der kan forebygge fattigdom og skabe lige muligheder for alle mennesker, snart udvikler sig mindre hadsk og frygtsomt. Med større fokus på alle skridt, der tages for at forebygge klimakatastrofer. Af det enkelte menneske, der sorterer affald og genbruger mere. Af det enkelte land, der regulerer byggeri, landbrug og transport, uden at det skader væksten. Og af forskningen, der bliver bedre og bedre til at indfange udslip af skadelige drivhusgasser.

Gid den danske skoleungdom - som alle deres jævnaldrende på vores fælles klode, får en naturlig livslyst tilbage. Det har   alle klimaforkæmpere, politikere, meningsdannere, medier, forældre, større søskende og lærere et stort ansvar for. Lige nu og i morgen.