Kommentar af 
Rasmus Nielsen

Klimakampen overskygger børns trivsel og fremtidstro

Godt hver tredje danske skoleelev frygter klimakrisen så meget, at det går ud over deres hverdag. Men børns trivsel må gå forud for enhver politisk kamp, mener Altingets udgiver Rasmus Nielsen. Stop frygt som verbalt våben i en politisk kamp, opfordrer han til.

<div>Fynske skoleelever&nbsp;fisker affald ud af Odense å. Det skete efter undervisning i verdensmål. Et eksempel på at uvished om fremtiden på en god dag kan bearbejdes til lidt optimisme, når elever og lærere&nbsp;selv helt konkret tager fat. Klimadebatten må ikke blive så præget af frygt og had, at skolebørn lades tilbage med mistrivsel og opgiver håbet for fremtiden, skriver udgiver Rasmus Nielsen.</div>
Fynske skoleelever fisker affald ud af Odense å. Det skete efter undervisning i verdensmål. Et eksempel på at uvished om fremtiden på en god dag kan bearbejdes til lidt optimisme, når elever og lærere selv helt konkret tager fat. Klimadebatten må ikke blive så præget af frygt og had, at skolebørn lades tilbage med mistrivsel og opgiver håbet for fremtiden, skriver udgiver Rasmus Nielsen.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Rasmus Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Noget kunne tyde på, at retorikken i kampen for flere klimahensyn er gået for vidt. I hvert fald er det hjerteskærende, at 37 procent af de danske skolebørn svarer ja til spørgsmålet: "Har du tanker og bekymringer om klima og klimaforandringer, der går ud over din hverdag?"

Men intet politisk problem, som nu kampen mod klimaforandringer jo er, må stå over trivslen blandt børn og unge. Frygt må ikke bruges som verbalt våben for at opnå politiske formål, når resultatet er, at mennesker mistrives. Desværre bruges frygt i disse år i al for høj grad af politikere og andre meningsdannere. 

Man kan sagtens sætte sig ind i, at den kvikke og reflekterende skoleelev er blandt de alt for mange, der har tunge tanker som følge af den allesteds nærværende klimakamp

Rasmus Nielsen

Det er instituttet Kantar Public, der for Unicef og Institut for Menneskerettigheder i maj og juni har gennemført meningsmålingen, som Politiken omtaler tirsdag. I alt 1.078 skoleelever fra 6. til 10. klasse over hele landet deltog

Cecilia Decara, national chef i Unicef Danmark, er i avisen overrasket over, at 37 procent af de adspurgte har klimabekymringer, som går ud over deres hverdag.

"Den her undersøgelse viser, at børn og unge i Danmark har klimabekymringer i et langt større omfang, end vi havde troet. Jeg synes, at det er tankevækkende".

Politiken har talt med 16-årige Kaisa Fischer. Da hun gik i 6. klasse, så hun et indslag i TV Avisen om smeltende indlandsis og en udsultet isbjørn, der desperat prøvede at finde føde nok til overlevelse.

"Det er ligesom det første, jeg husker. Derefter var det mennesker på flugt fra oversvømmelse og så videre. Det rammer mig, når jeg hører om noget slemt, som er sket på grund af klimaforandringerne. Det er hårdt, fordi man føler sig så lille i en kæmpestor verden, hvor det hele er ved at gå galt."

Man kan sagtens sætte sig ind i, at den kvikke og reflekterende skoleelev er blandt de alt for mange, der har tunge tanker som følge af den allesteds nærværende klimakamp.

Hendes svenske våbenfælle Greta Thunberg tog som skoleelev for snart flere år siden ordet i klimadebatten i en skarp tone, der både flyttede nødvendige hegnspæle men også faldt mange for brystet, fordi argumentationen blev så indædt, hadsk og kategorisk.

Meningsmålingen blandt de danske skoleelever rejser spørgsmålet, hvordan vi udøver demokrati med hinanden. Hvordan vi samtaler. Man skal argumentere for sit synspunkt. Men man skal passe på med at bruge følelsen frygt som verbalt våben. For frygt sætter sig i marv og ben, så det med børnenes egne ord "går ud over deres hverdag". 

Men ingen politisk kamp er større end befolkningers velbefindende, virkelyst og tro på fremtiden. Større end politisk kamp er altid trivslen blandt børn og unge, der skal bære samfundet videre. Også samtale-demokratiet som fællesmenneskelig metode og styreform står over politiske skel.

Det overrasker desværre ikke Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, at klimaforandringerne fylder i skoleelevernes bevidsthed.

"Når børn jævnligt bliver gjort opmærksomme på, at klimaet nærmest ikke kan reddes, så mister de håbet og bliver bange. Dette forstærkes af, at børn og unge ofte tildeles en central rolle og et ansvar for løsninger på klimakrisen", siger hun i anledning af meningsmålingen.

Men hvem kan ensidigt slå fordømmende fast, at klimaet ikke kan reddes? Næsten med fanatisk selvsikkerhed? Hvem er det, der giver børn og unge et større ansvar for klimakrisen end den, de nuværende voksne generationer bærer på vores skuldre?

Læs også

Uanset fattigdom, social uretfærdighed, sorger i familien eller blandt venner må intet barn miste troen på fremtiden. Solen står op i øst. Hjertet slår sine slag. Der er noget at stå op og gøre. Tilegne sig viden. Passe sin fysik. Opføre sig sympatisk overfor de nærmeste. Med tiden skabe noget - et produkt, arbejdspladser, en livsvej.

Der er så meget, børn og unge kan og skal glæde sig. Husker du det ikke selv fra din skoletid? Jeg var i tvivl - som alle børn. Men jeg opgav aldrig håbet om en fremtid båret af virketrang og fremgang. Den drøm har ethvert barn krav på.

Ordet "klimatosse" blev rimeligvis skudt ned. Nu hedder det med et knapt så ultimativt udtryk "klimahysteri". Det lader til, at det er mere accepteret at kalde klimakæmperne for hysteriske. Når de f.eks. vil rulle væksten baglæns - bare med det ene formål at begrænse CO2-udslippet.

Bare al denne viden, disse fremskridt, kan indgå i skolepensum. Så der kommer balance i debatten, og elever kan bibringes lidt tro på, at det nytter noget

Rasmus Nielsen

Klima-spørgsmålet skal naturligvis diskuteres. Som et væsentligt politisk problem i dette årti på linje med den russiske invasion, autokratiernes fremmarch og fattigdomsbekæmpelsen i ikke mindst Afrika. Men nuancerne skal med.

Rent faktisk har vi i Europa - som i hvert fald mange voksne ved - allerede gjorde noget for at begrænse klimaændringerne. Siden 2007 og bare frem til 2016 har EU's samlede udledning af drivhusgasser - ikke kun CO2 - således været drastisk faldende.

Og forskere og ingeniører over hele verden arbejder med at forædle metoder til billigst muligt at indfange og lagre størst mulige mængder CO2.

Ugebrevet Mandag Morgen, som vores mediehus udgiver, har i mange år været førende på at beskrive klimatruslen og arbejdet for en mere bæredygtig verden. I artikel efter artikel, tema efter tema kan man læse om, hvad der rent faktisk sker for at forebygge, at verdens klima for alvor vil skade menneskehedens eksistens. Tro på forskning, fornuft og fremskridt frem for frygt. 

Læs også

Danmark – staten og private virksomheder – vil, skriver Mandag Morgen allerede i april 2021, over det kommende tiår investere trecifrede milliardbeløb i at opdatere og modernisere sin energiinfrastruktur på kraftværker, i havne, på land og til havs, således at man i fremtiden kan drive Danmark på vedvarende energi, grønne brændsler og brint, alt imens man samtidig er i stand til at indfange store mængder CO2, som kan lagres i undergrunden.

Nøgleordene hedder bl.a.:

Power-to-X, plante træer, Direct Air Capture (filter der opsuger CO2), fangst ved punktkilder som skorstenen på kraftværker, Enhanced Oil Recovery (olieindustrien opsamlet CO2 og pumper det ned i olieboringer) og lagring i undergrunden.

Bare al denne viden, disse fremskridt, kan indgå i skolepensum. Så der kommer balance i debatten, og elever kan bibringes lidt tro på, at det nytter noget.

Gid den offentlige debat om fremtidens klima i et fortsat vækstsamfund, der kan forebygge fattigdom og skabe lige muligheder for alle mennesker, snart udvikler sig mindre hadsk og frygtsomt. Med større fokus på alle skridt, der tages for at forebygge klimakatastrofer. Af det enkelte menneske, der sorterer affald og genbruger mere. Af det enkelte land, der regulerer byggeri, landbrug og transport, uden at det skader væksten. Og af forskningen, der bliver bedre og bedre til at indfange udslip af skadelige drivhusgasser.

Gid den danske skoleungdom - som alle deres jævnaldrende på vores fælles klode, får en naturlig livslyst tilbage. Det har   alle klimaforkæmpere, politikere, meningsdannere, medier, forældre, større søskende og lærere et stort ansvar for. Lige nu og i morgen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Bruselius-Jensen

Lektor, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning
Ph.d og Cand. Techn.Soc

Cecilia Decara

National chef, Unicef Danmark
cand.scient.soc i internationale udviklingsstudier

0:000:00