KP: Pædagogmangel og ukvalificeret uddannelse truer Danmarks førertrøje på børneområdet

Når medierne diskuterer, hvad Danmark er mest kendt for i udlandet, så falder snakken ofte på emner som H. C. Andersen, vikingerne, hygge og dansk design.

Men i denne uge blev danskerne mindet om, at den danske dagtilbudstradition med inkluderende børnefællesskaber og en legende tilgang til læring er så anerkendt og berømt i resten af verden, at repræsentanter fra det britiske kongehus – i skikkelse af Hertuginde Catherine af Cambridge – lagde vejen forbi pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Her fulgte hertuginden en del af undervisningen i Københavns Professionshøjskoles legelaboratorium, også kaldet PlayLab.

I Storbritannien begynder børn i grundskolen allerede fra fireårsalderen, og der er ikke en pædagogisk tradition som den danske med pædagoger i vuggestuer eller børnehaver. Sidste år lancerede Hertuginde Kate af Cambridge The Royal Foundation Centre for Early Childhood, og det er i den anledning hun nu er på inspirationsbesøg i Danmark for at lære mere om vores pædagogiske arbejde med og forskning om børns udvikling i deres tidlige leveår.

Sandheden er, at den danske pædagogiske tradition har overlevet og imponeret, uden at der er blevet gjort alverden for at understøtte den.

Annegrete Juul
Dekan, Københavns Professionshøjskole

Besøget bør dog ikke give anledning til, at man politisk læner sig tilbage i stolen og hviler velfortjent på laurbærrene. Sandheden er, at den danske pædagogiske tradition har overlevet og imponeret, uden at der er blevet gjort alverden for at understøtte den.

Børneområdet på den politiske dagsorden
Den legende danske tilgang til pædagogik har heller ikke ligefrem været ’high politics’, hvis man kigger 10-20 år tilbage. Tag for eksempel udviklingsprogrammet ’Fremtidens Dagtilbud’, som blev igangsat i 2013 af Børne- og Socialministeriet.

Vi husker vist alle sammen udsendelsen på TV2 Nyhederne, hvor fireårige børn slavisk blev testet i betydningen af en lang række ord for at vurdere, om de var ”skoleparate.” Om de vidste, hvad et slips var. Det er først inden for de seneste år, at legens betydning har fået en selvstændig værdi og anerkendelse hos politikerne – og er blevet skrevet ind i den pædagogiske læreplan, som gælder i de danske daginstitutioner.

Vi anerkender gerne, at børneområdet er kommet højere på den politiske dagsorden i den nuværende regeringsperiode. At politikerne er ved at indføre minimumsnormeringer i landets daginstitutioner og arbejder for at uddanne flere pædagoger til børnene. Og at pædagoguddannelsen, som i årevis har haft det laveste taxameter af samtlige mellemlange videregående uddannelser, for et par år siden fik det hævet til niveauet for læreruddannelsen.

Men det er som om, at anerkendelsen af den pædagogiske faglighed og småbørnsområdet stadig har svært ved endeligt at bide sig fast på Christiansborg.

Dagtilbudspædagogikken, den tidlige indsats og pædagoguddannelsen har sjældent været mere presset end de er aktuelt. Dagtilbuddene har overordentligt svært ved at rekruttere uddannet personale. Personale som vores stolte traditioner om inkluderende børnefællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer står og falder med.

Den mangel på pædagoger, som dagtilbuddene oplever allerede, risikerer således at blive forværret i de kommende år.

Annegrete Juul
Dekan, Københavns Professionshøjskole

Samtidig beskriver dagtilbuddene i en ny undersøgelse lavet af EVA, hvordan de oplever at flere i dagtilbud end tidligere har brug for ekstra støtte. Der er med andre ord flere børn med komplekse udfordringer og flere børn der allerede i børnehavealderen diagnosticeres og derfor har brug for ekstra støtte. En støtte institutionerne og pædagogerne ikke er klædt på til at levere organisatorisk og kompetencemæssigt.

Endelig oplever pædagoguddannelserne i hele Danmark et markant fald i førsteprioritetsansøgere. En udvikling som har stået på en årrække, og som betyder, at der aktuelt uddannes alt for få pædagoger. Og det i en tid hvor kommunerne skal indføre minimumsnormeringer, og hvor børnetallet er stigende i Region Hovedstaden. Den mangel på pædagoger, som dagtilbuddene oplever allerede, risikerer således at blive forværret i de kommende år.

Et usikkert fundament
Der er derfor brug for yderligere handling, hvis vi skal bevare vores stolte traditioner i landets dagtilbud. Der er brug for, at pædagogmanglen og den faldende søgning til pædagoguddannelsen tages dybt alvorligt.

Det kræver initiativer, som sikrer, at pædagogfaget også fremover er et attraktivt valg for unge uddannelsessøgende. Vi ved fra vores studerende på uddannelsen, at det, der motiverer dem, er at kunne gøre en forskel. For det enkelte barn, den unge eller den voksne udsatte.

Men vi ved også fra de unge, som har overvejet pædagoguddannelsen, men valgt den fra, at det blandt andet skyldes, at de har svært ved at få øje på karriereveje og udviklingsmuligheder. De savner flere synlige eksempler på, at man også indenfor pædagogfaget kan videreuddanne sig og opnå mulighed for at bestride specialiserede funktioner indenfor professionen, som vi kender det fra sygeplejerskefaget.

Det handler også om at sikre rammer, som giver underviserne på pædagoguddannelsen bedre mulighed for at opkvalificere sig.

Annegrete Juul
Dekan, Københavns Professionshøjskole

Ligeledes er der brug for at sikre bedre rammer om en kvalificeret pædagoguddannelse. Det handler ikke kun om at sikre de studerende flere timer, mere vejledning og feedback, som taxameterløftet har givet mulighed for. Det handler også om at sikre rammer, som giver underviserne på pædagoguddannelsen bedre mulighed for at opkvalificere sig.

Som professionshøjskole har vi, modsat universiteterne, ikke samme rammer for at bedrive forskning og udvikling, og derfor er løbende kompetenceudvikling af vores undervisere noget, der skal prioriteres i taxameterbevillingen. 

Samtidig skal undervisere på professionshøjskolerne ikke alene kunne praktisere en teoretisk kvalificeret og opdateret undervisning, men også en undervisning, som ikke bare taler om den praksis vi uddanner til, men også selv praktiserer den. Det er netop det, vi træner og øver i vores legelaboratorium, som hertuginden besøgte. Det er gjort muligt af et femårigt samarbejde mellem LEGO Fonden og landets professionshøjskoler i regi af Playful Learning-programmet.

Det er vi selvfølgelig meget glade for, men det burde ikke kræve tidsbegrænsede eksterne midler, der sikrer, at vi kan kompetenceudvikle og kvalitetssikre den undervisning, som gør pædagoguddannelsen til et attraktivt uddannelsesvalg. Hvis vi også vil være verdensmestre i legende pædagogik fremover, er der brug for at sikre det fundament, som har skabt succesen.