Martin Henriksen vil give skatterabat til familier fra "det oprindelige danske folk", hvis de får mindst tre børn

Så de får for mange børn?

”Hvis man lever op til de førnævnte ting, så svarer jeg jo 'ja'.” 

Hvad med hvis man er skilt, skal man så have skattelettelser?

”Forslaget tager udgangspunkt i en traditionel familieform: altså far, mor og børn. Derudover kan der jo være alle mulige familiekonstellationer – som eksempelvis homoseksuelle – men hvornår man konkret kan få en skattelettelse, vil jeg først diskutere med partiets medlemmer.”

Det er et parti i krise, som Martin Henriksen den 22. februar i år meldte sig som formandskandidat for.

I januar meddelte partistifter og tidligere formand Pernille Vermund (LA), at folketingsgruppen ville nedlægge sig selv, og at partiets hovedbestyrelse havde vedtaget at nedlægge partiet.

Intet problem at lave forskel

Juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet mener, at forslaget er for ukonkret til at vurdere, om det er i strid med national og international ret, men han pointerer, at det umiddelbart kan skabe nogle oplagte EU-retlige spørgsmål:

”Eksempelvis vil en EU-borger, der kommer til Danmark, jo ikke kunne få et sådan fradrag, hvis man skal have haft dansk statsborgerskab i tre generationer,” siger han.   

Men Martin Henriksen giver ikke meget for de regler, som man nationalt og internationalt har vedtaget:

”Der er et ligestillings- og menneskerettighedshysteri i Danmark, hvor man går mere op i at følge en gammel konvention end at gøre det, der er indlysende rigtigt for Danmark,” siger han og tilføjer: 

”Hvis det betyder, at ligebehandlingsnævnet eller den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg bliver kede af det, så synes jeg, at det er et udtryk for, at man bevæger sig i den rigtige retning.”

Det er ifølge Martin Henriksen et større problem, at ingen har fundet på forslaget om at give en skatterabat til familier, der har været danske statsborgere i tre generationer, før ham.

Jeg har det meget svært med politikere, som lider af storhedsvanvid, og jeg synes, det ville være en snært af storhedsvanvid i det, hvis jeg begyndte at snakke om at sidde i regeringen om fire år

Martin Henriksen
Formandskandidat, Nye Borgerlige

”Selvfølgelig er der forskelsbehandling i det her, men vi bliver også nødt til at sige, at det er ok at forskelsbehandle på nogle områder,” siger han.

Tror du, det er realistisk at gennemføre det med de partier, som sidder i Folketinget i dag?

”Det er selvfølgelig vanskeligt at komme igennem med det. Men hvis Nye Borgerlige kan komme igennem den her turbulente periode, så kan alting nærmest lade sig gøre,” lyder det.

Positiv overfor ufravigelige krav

Forslaget er ikke nødvendigvis en enlig svale, når det kommer til forskelsbehandling af danske statsborgere.

Hvis Martin Henriksen vinder formandsvalget, når Nye Borgerlige afholder ekstraordinært årsmøde den 16. april, vil han etablere såkaldte interne arbejdsgrupper, der skal komme med nye forslag til, hvor flere udlændinge kan blive udvist eller hjemsendt.

”Man skal være bange for at forskelsbehandle, hvis det er til fordel for danskere,” siger han og tilføjer:

”Vi skal blandt andet kigge på, om vi kan opstille nogle kriterier, som gør, at man kan fratage statsborgerskabet fra nogen, som tidligere har fået det tildelt.”

Derudover er Martin Henriksen positivt indstillet over for at vende tilbage til en central del af Nye Borgerliges oprindelige politik – de tre ufravigelige krav, som Pernille Vermund (LA) valgte at droppe fire måneder før sin udmeldelse af partiet.

Overlevelse og indflydelse

Martin Henriksens succeskriterie for fremtiden er – udover overlevelse - at partiet bliver systemkritisk og italesætter den afstand, som er kommet mellem beslutningstagerne og resten befolkningen.

Og tager man det lange lys på, skal partiet have mere indflydelse i dansk politik.  

”Hvis vi skal redde fædrelandet, så skal vi gerne have Nye Borgerlige i en position, hvor man sætter en stor del af retningen for Danmark og dansk politik.”

Så i regeringen?

”Jeg har det meget svært med politikere, som lider af storhedsvanvid, og jeg synes, det ville være en snært af storhedsvanvid i det, hvis jeg begyndte at snakke om at sidde i regeringen om fire år. Så det vil jeg afholde mig fra,” siger han.

I 2022 stillede Martin Henriksen op som formandskandidat for Dansk Folkeparti, men han tabte til Morten Messerschmidt og meldte sig senere ud af partiet.

Desuden har han forsøgt at stifte sit eget parti, som aldrig blev til noget.