Vi var venner i 55 år.

Jeg trak ofte på Per Schultz Jørgensens store viden om børn og unge ved konferencer og debatmøder, mens jeg var undervisningsdirektør. Det udviklede sig til et tæt venskab.

I de senere år mødtes jeg med Per i mit hjem til dybtgående samtaler om skole, politik og religion sammen med Mikkel Wold og Jesper Jespersen. Her bidrog han med stor indsigt på alle områder.

Navnlig var hans forståelse af børns vilkår enestående.

Venskabet blev stærkest i det sidste år, hvor vi mødtes og talte om livets afslutning. Jeg gik beriget fra disse samtaler.

Savnet er stort.