Museumschef: Kunst og kultur kan mindske børn og unges mistrivsel

Udviklingen i mistrivsel hos børn og unge er stærkt bekymrende, og den nyeste internationale forskning om kunst og kulturs rolle i forhold til sundhed viser, at kulturen kan spille en stor rolle i arbejdet med at vende denne udvikling ved at give indsigter og udsyn og sætte andre kompetencer i spil.

Dette kan blandt andet ske ved at fremme alternative sociale arenaer og fællesskaber eller inddrage børn og unge i udviklingen af indhold. Herfra kan man sikre læringsforløb og udstillingsformater, de kan spejle sig i og bruge som udgangspunkt for refleksioner og samtaler.

Udstillinger inddrager hverdagens dilemmaer  

Kulturinstitutionerne landet over har mange tiltag, der imødekommer mistrivselskrisen. Biblioteket Frederiksberg har lanceret tilbuddet ’Kulturelle Frirum’, hvor unge i en periode på otte uger får mulighed for at fordybe sig i forskellige kulturelle områder og deltage i de fællesskaber, der er her.

At være ”original” er i byhistorien blevet brugt til at udpege mennesker med personlighedstræk, der skilte sig ud.

Louise Jacobsen
Museumschef, Københavns Museum

Museum Lolland-Falster arbejder sammen med Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune på at skabe en såkaldt dannelsesrygsæk, hvor alle skoleklasser i kommunen har kultur på skoleskemaet en gang årligt og besøger blandt andet museer, teatre og spillesteder.

På Københavns Museum vil to kommende særudstillinger ’Hørt! Lyden af Hovedstaden’ og ’Original’ forsøge at komme mistrivslen hos unge i møde ved at inddrage målgruppen i udviklingen og samarbejde med dem om identitet og fællesskaber.

I førstnævnte udstilling samarbejder vi med CFD, tidligere Center for Døve, og giver en stemme til unge med høretab for at få et indblik i den ensomhed, der er forbundet med at stå uden for lydens fællesskaber.

I ’Original’ samarbejder vi med Center for Rummelighed og arbejder med det at være ”original”. Et begreb, der i byhistorien er blevet brugt til at udpege mennesker med personlighedstræk, der skilte sig ud.

”Originalernes” historier kan bruges som afsæt for at tale om aktuelle problemstillinger, som særligt børn og unge kæmper med - nemlig det at føle, man ikke hører til, og det at skabe sin identitet og finde sin plads i forhold til sig selv og andre.

Tag børn og unge med i udviklingen

De tværgående indsatser med en fælles strategisk retning, som ovenstående eksempler er udtryk for, er ifølge rapporten ’Bedre vilkår for Kultur og Sundhed’ fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed et af de tiltag, der skal til for at indfri potentialet for arbejdet med kultur i trivsels- og sundhedsregi.

Når børn får kulturelle oplevelser, bidrager det til deres dannelse, læring og udvikling.

Louise Jacobsen
Museumschef, Københavns Museum

Vi ved, at kulturen kan spille en stor betydning i forhold til at mindske mistrivsel, og det er derfor vigtigt og glædeligt med de mange gode kulturtilbud på tværs af landet og fokus på flere kulturmøder.

Tilbuddene skal vi prioritere, værne om og udvikle - gerne med inddragelse af børn og unge, så vi tilgodeser deres behov og sikrer relevansen.

Dette sker også ved at sørge for, at der er et mangfoldigt katalog af kulturtilbud. Fra teatre, museer og biblioteker til koncerter og lignende, så kulturudbuddet matcher den mangfoldighed, der er blandt børn og unge, og skaber de bedste kår for forpligtigende kulturfællesskaber.

Kultur på skemaet

I ’Anbefalinger fra handletanken om København som børnekulturhovedstad’ fra 2023 fremhæves behovet for at skabe langt flere møder mellem børn og forskellige former for kultur tidligt i livet. Det gælder særligt for de udsatte, de sårbare, og de, der ikke får kulturen med hjemmefra.

Langt flere møder mellem børn, unge og kultur hilses velkomment.

Louise Jacobsen
Museumschef, Københavns Museum

Når børn får kulturelle oplevelser, bidrager det til deres dannelse, læring og udvikling, herunder motivation til at tilegne sig nye kompetencer.

Ved at have en opmærksomhed på kulturmøderne i dagligdagen helt fra barnsben, som eksempelvis at man kan gå til kultur, at der er faste årlige kulturdage på skemaet, og at kulturfaciliteter tænkes ind i kommuneplanerne, får vi en naturlig tilgang og tilgængelighed til kulturen.

Dens trivselsskabende værdier kan måske også mindske den barriere og utryghed, der kan være ved at bruge kulturen.

Her tænker jeg på den igangværende debat om et kulturpas, hvor det at ikke være tryg i eksempelvis museumsoplevelsen fremhæves som en barriere for kulturdeltagelse – og ikke kun økonomien som kulturpasset omfavner.

Langt flere møder mellem børn, unge og kultur, så man bliver tryg i kulturoplevelsen og kan bruge den i indsatsen mod mistrivsel, hilses derfor velkomment.