EVA: Benægtelse af vores resultater er at svigte børnene

REPLIK: Forskere hævder, at en rapport fra EVA "risikerer at skade børn og børnehaver", og at vi i undersøgelsen "ikke inddrager børn og pædagoger". Det første er vi meget uenige i, og det sidste er decideret forkert, skriver EVA's direktør.

Af Mikkel Haarder
Direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Siden Danmarks Evalueringsinstitut i slutningen af januar offentliggjorde den store nationale undersøgelse 'Læringsmiljø i kommunale børnehaver', er vi blevet mødt af stor interesse.

Mange har udtrykt glæde over, at der endelig foreligger solid data om kvalitet i dagtilbud, som kan bidrage positivt til udviklingen af den pædagogiske praksis og styrke fremtidens dagtilbud i Danmark.

Fra nogle sider har vi imidlertid mødt kritik af den metode, undersøgelsen er baseret på. Nogle mener, at et systematisk, forskningsbaseret og internationalt anerkendt måleredskab som Ecers-3 ikke kan bruges til at vurdere kvaliteten i danske dagtilbud.

Kritikken er senest blevet rejst af tre forskere i et debatindlæg bragt i Altinget 6. februar.

De tre forskere mener ikke, at kvalitet er noget, som "man bare kan gå ud og måle".

Ifølge dem, skal man "først definere, hvad man egentlig forstår ved kvalitet". Det har de ret i, og det er netop dét, vores undersøgelse kan. Den giver et grundlag for at tage debatten om kvalitet helt konkret ude i dagtilbuddene.

Den stiller vigtige spørgsmål med udgangspunkt i nationalt repræsentative og valide resultater. Spørgsmål, som det enkelte dagtilbud kan bruge som inspiration til at reflektere over og diskutere egen pædagogisk praksis.

Et gennemprøvet og valideret redskab
Leder man efter en definition af kvalitet i danske dagtilbud, findes der klare beskrivelser i den styrkede pædagogiske læreplan.

Læreplanen er vedtaget af Folketinget som ramme om arbejdet med kvalitet i dagtilbud i Danmark. Den viser retningen for, hvordan vi i Danmark mener, dagtilbud skal være. Hvor børn trives, udvikler kreativitet, oplever omsorg, lærer, inkluderes og dannes som hele mennesker. Og det er netop dét, vi har undersøgt.

Vores undersøgelse er et glimrende udgangspunkt for at se nærmere på, hvordan vores dagtilbud lever op til det, vi som land har besluttet er en god hverdag for børn i kommunale børnehaver.

Det er det, vi kan måle med det redskab, vi har brugt. Et stærkt og forskningsbaseret redskab, som er gennemprøvet og valideret.

Ingen absolutte svar
Ja, det er udviklet i USA, det måler ikke alt, og det giver ingen absolutte svar. Men det findes der ikke ét redskab, der gør – og det har vi i øvrigt heller aldrig påstået, det ville.

Ecers-3 er udviklet med fokus på, hvad der fra børnenes perspektiv kendetegner et dagtilbud af høj kvalitet. Det er børnenes trivsel, graden af interaktion mellem voksne og børn og børn imellem, der er rettesnoren i redskabets opbygning og indhold.

Derfor er det decideret forkert, når de tre forskere påstår, at vores undersøgelse "ikke inddrager børn og pædagoger", og at omsorg kun udgør "2 procent af spørgsmålene i måleredskabet".

Det er uvist, hvordan forskerne er kommet frem til lige netop det procenttal, og hvilken mere eller mindre snæver definition af begrebet omsorg tallet bygger på.

Model bruges også i Norge
De tre forskere nævner, at Ecers-3 i dag bruges i ti danske kommuner. De skriver endvidere, at "i en række kommunale kvalitetsrapporter (…) kan man finde opfordringer til at tilrettelægge praksis, så 'man plukker lavthængende frugter'".

Hvorvidt det er korrekt, skal jeg ikke kunne sige, men hvis der med lavthængende frugter menes, at dagtilbuddene for eksempel hælder et læs bøger eller klodser ind i børnehaven, så har man misforstået redskabet, og hvordan resultaterne af en Ecers-3-undersøgelse skal anvendes.

Det afgørende er interaktionen mellem børn og voksne. Og her er det vanskeligt at se de lavthængende frugter.

Foruden ti danske kommuner, har Ecers-3 også været brugt til nationale undersøgelser af kvaliteten i dagtilbud i ti europæiske lande og 30 lande verden over.

Blandt andet i vores naboland Norge, hvor dagligdagen i dagtilbud langt hen ad vejen ligner vores, har man benyttet redskabet til en stor national undersøgelse af kvalitet i dagtilbud.

Kritikken må undre enhver i debatten
Forskernes kritik må desuden undre enhver, der har været en del af debatten på dagtilbudsområdet de senere år.

De vil nemlig vide, at udgangspunktet for dels den enighed om, at dagtilbud af høj kvalitet har betydning for børns udvikling og dannelse, og dels det stærke politiske fokus på området, som vi ser i dag, i vidt omfang stammer fra internationale studier, hvor man også har anvendt Ecers som måleredskab.

Særligt det såkaldte EPPSE-studie fra England har været vidt og bredt citeret i den danske debat. Det viser, at højkvalitetsdagtilbud giver børn et bedre udgangspunkt for livet. 

Danske forskere citerer altså jævnligt studier, der viser, at børn bliver mere vedholdende, styrker deres selvregulering, udviser mindre asocial adfærd og får styrket deres sprog- og matematikkompetencer, hvis de har gået i et dagtilbud med høj kvalitet – målt med det redskab, vi bruger. 

Kritikken forpligter
Samtidig synes jeg, at kritikken forpligter. Det ville glæde mig, hvis der fra kritikernes side kommer nogle alternative bud på, hvordan vi i stedet kan iagttage og arbejde systematisk med kvalitet i den pædagogiske praksis og i de danske dagtilbud.

Særligt når kritikken kommer fra ansatte ved professionshøjskolerne, som uddanner fremtidens pædagoger.

Fremtidens pædagoger skal klædes bedre på til at kunne skelne mellem god og mindre god praksis. I seks procent af de kommunale børnehaver er kvaliteten utilstrækkelig.

Det betyder blandt andet, at interaktionerne mellem børn og voksne er overvejende negative. Der er meget skæld ud, og der er ofte ikke plads nok til børnene på stuen.

Det kan vi ikke være bekendt. At benægte det resultat vil være et svigt af de børn, som tilbringer de fleste af deres vågne timer i disse børnehaver.

Tre af fire børn i alderen tre til fem år i Danmark går i en kommunal børnehave. Af dem går fire af fem i børnehaver, som ikke leverer en kvalitet, der styrker børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

EVA's undersøgelse giver ikke svar på, hvorfor kvaliteten ser ud, som den gør. Den rejser en række centrale spørgsmål. Så lad os da tage fat dér.

Lad os bruge resultaterne som startskud til en nuanceret debat om kvalitet i dagtilbud. For vores børns skyld.

Forrige artikel Familiecenter: Drop nu snakken om anbringelse som et decideret mål Familiecenter: Drop nu snakken om anbringelse som et decideret mål Næste artikel Handicaporganisationer: Inklusion af folkeskoleelever med handicap fejler Handicaporganisationer: Inklusion af folkeskoleelever med handicap fejler
Oversigt: Det gør regeringen for børn og unges trivsel

Oversigt: Det gør regeringen for børn og unges trivsel

TRIVSEL: Anbefalinger om skærmbrug, bedre specialundervisning og oprettelsen af et trivselsråd. Regeringen arbejder på en række områder for at styrke børn og unges trivsel. Få overblikket over indsatserne her.