Skolebørn har også brug for omsorg – og politikerne skal skabe rammerne for det

Børns Vilkår har i flere undersøgelser beskæftiget sig med, hvordan børn oplever relationen til deres lærere. Senest i en spørgeskemaundersøgelse, vi lancerede i sidste uge, hvor flere tusinde skoleelever har svaret på spørgsmål om blandt andet deres trivsel i skolen.

Denne undersøgelse viser ligesom de foregående, at der er sammenhæng mellem elevernes skoleglæde og deres oplevelse af at være på god fod med deres lærere.

Elever der har lærere, som viser interesse for dem, lytter til dem og støtter dem, er glade for at gå i skole. Mens det modsatte gælder for dem, der ikke oplever at have en god relation til deres lærere.

Utryghed i en lærer-elev relation kan påvirke både elevens skoleglæde, faglige udvikling og generelle trivsel negativt, og så placerer det eleven i en position, hvor vedkommende risikerer at blive overset i situationer, hvor han eller hun har allermest brug for en voksen.

En anden analyse fra Børns Vilkår har vist, at hvert tredje barn, som har gennemgået en livskrise, eksempelvis mobning, forældres skilsmisse eller alvorlig sygdom i familien, ikke har oplevet at have en voksen på skolen, der talte med dem om, hvordan de havde det.

Det handler selvfølgelig hverken om læreres uvidenhed eller onde vilje.

Malene Angelo
Psykolog, Børns Vilkår

Analysen forklarer ikke, hvad det skyldes, men det handler selvfølgelig hverken om læreres uvidenhed eller onde vilje.

Årsagen skal formentlig findes ved at se nærmere på de udfordringer, der kan være for den tætte kontakt mellem de voksne i skolen og eleverne.

Blandt andet har et mangeårigt fokus på læringsmål taget vigtig tid fra det pædagogiske arbejde i skolerne.

Vi skal anerkende, at nogle elever har brug for mere omsorg end andre for eksempel i form af øjenkontakt, en støttende hånd, opmuntrende bemærkninger og hyppig vejledning.

Det skal der være tid til. Ligesom der skal være tid til at tale med børn og unge om, hvordan de har de. Særligt hvis de gennemgår svære perioder i deres liv.

Hvis ikke eleverne føler sig trygge ved, at læreren kan lide dem og vil hjælpe dem, er det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at engagere dem i et positivt og meningsfuldt fællesskab. 

Noget, vi ved, er helt fundamentalt for elevernes trivsel og udvikling.

Omsorg er nu endelig begyndt at få opmærksomhed som et selvstændigt indsatsområde i landets dagtilbud og i forskning.

Og ved årsskiftet trådte loven om minimumsnormeringer i kraft. Det er de første spæde men vigtige skridt til bedre forebyggelse af mistrivsel og til fremme af sund mental udvikling hos børn i dagtilbud.

Jeg kunne ønske mig, at omsorg fik tilsvarende mere fokus og højere prioritet også på skoleområdet, så alle børn kan være trygge i skolen og få de bedste forudsætninger for at udvikle sig, trives og lære. 

Det er på høje tid at prioritere rigtigt og huske på, at pædagoger og lærere er mennesker, som reagerer på afmagtssituationer og utryghed - ligesom alle andre.

Det er helt afgørende, at politikerne er villige til at prioritere bedre vilkår og rammer for børn, pædagoger og lærere.

Malene Angelo
Psykolog, Børns Vilkår

De skal have gode muligheder for sparring og feedback på deres praksis, hvis skolen skal kunne tilbyde alle børn trygge relationer og fællesskaber. 

Vi skal tage det alvorligt, når lærere oplever krav og pres, der stiller sig i vejen for, at de kan være rolige og nærværende i mødet med deres elever.

Hvis ikke vi tilbyder lærere og pædagoger gode nok forudsætninger, lader vi dem i stikken – og det samme gør vi med de børn og unge, hvis trivsel og udvikling, de er med til at bære ansvaret for.

Det er helt afgørende, at politikerne er villige til at prioritere bedre vilkår og rammer for børn, pædagoger og lærere, end der er i dag, hvis de gode intentioner om at vende mistrivselskurven skal realiseres.