STUK-direktør er ny departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet
JOBNYT: Børne- og Undervisningsministeriet har ansat Birgitte Hansen som ny departementschef.
Tyson W. Lyall
RedaktørBirgitte Hansen sætter sig om få dage i departementschefstolen i Børne- og Undervisningsministeriet.
Her tager hun over efter Søren Hartmann Hede, der er rykket til Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.
Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet torsdag.
CV − Birgitte Hansen
Cand.polit. fra Københavns Universitet, 1993.
Herefter ansat i det daværende Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning frem til 1995.
Fra 1995 i Dansk Arbejdsgiverforening – først som arbejdsmarkedskonsulent og senere som direktionssekretær.
Allerede i 1996 ministersekretær for Mimi Jakobsen (CD) i Erhvervsministeriet, før hun i 1997 blev specialkonsulent i Finansministeriet. Senere chefkonsulent og kontorchef samme sted.
Fra 2001 til 2004 socialdirektør i Brøndby Kommune. Kortvarigt direktør i Muusmann Research & Consulting i 2004.
Fra 2004 til 2013 direktør, stifter og medejer af konsulentvirksomheden Slotsholm A/S.
Fra 1. januar 2014 til maj 2016 administrerende direktør i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.
I 2016 flyttede hun med sin familie til Canada, hvor hun senest har været direktør i selskabet B.Accountability.
Ansat som STUK-direktør fra 1. august 2018.
Kilder: Undervisningsministeriet, Danske Kommuner, Altinget og LinkedIn.