UCL: Metodefetichismen står i vejen for den pædagogiske refleksion

DEBAT: Kurser og videreuddannelse i pædagogiske koncepter er ikke nok til at understøtte den pædagogiske faglighed i kommunerne. Vi bør være varsomme med at dyrke metoder og i stedet fokusere på den pædagogisk refleksion, skriver Lea Lund og Malene Slott.

Af Lea Lund og Malene Slott
Hhv. ph.d. og afdelingsleder og ph.d. og lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

For at man som professionel pædagog kan udvikle sin pædagogfaglighed, så kræves der et rum til refleksion over den dagligdag, man har med børn og unge. 

I løbet af et langt arbejdsliv skal dette løbende kvalificeres. Det kan ske i efteruddannelses regi, hvor der er fokus på og plads til at ilte pædagogens perspektiver på praksis, men også hvor der er fokus på at sikre pædagogers individuelle initiativ, drivkraft og udvikling.

Inden for det pædagogiske felt præsenteres man ofte for koncepter, som for eksempel DUÅ (De Utrolige År) eller ICDP (International Child Development Program), som en slags Knorr-opskrift. 

Nogle koncepter fremstår ligefrem som opskrifter, der lover, at man via disse koncepter kan producere det rette udbytte. 

Det er en forsimplet fremstilling af mennesket som lærende og af pædagogens muligheder og funktion. 

Metodefetichisme
Vi bør være varsomme med at dyrke den ofte forherligede metodefetichisme på et klart fastsat pædagogisk koncept som et hurtigt fix. 

I stedet bør vi ophøje den pædagogiske refleksion, som netop aldrig kan blive et hurtigt fix, men derimod være med til at sikre en mere solid bund for udviklingen af den gode pædagogik. 

Vi taler for dyrkelsen af omtanken, som ikke må blive nedtonet af vaner og rutiner, men ej heller elimineret til fordel for en teknificering af pædagogikken.

Når der introduceres koncepter, så har det konsekvenser. Når kommuner iværksætter tiltag for at opkvalificere det pædagogiske personale, sker det ofte ved, at alle kommunens pædagoger undervises i det udvalgte koncept, uanset om den enkelte pædagog eller det enkelte dagtilbud efterlyser den arbejdsmetode eller den specifikke opkvalificering.

Det har konsekvenser, fordi vi mennesker fokuserer på det, som konceptet stiller skarpt på. Det pædagogiske område, som konceptet peger på. Man risikerer dermed at få en ensrettet pædagogisk brille, som mangler blik for den pædagogiske diversitet.

Vi vil derfor hævde, at der er risiko for, at den pædagogiske dømmekraft sættes ud af spil. 

Refleksionsevnen svækkes
Det betyder, at vi svækker pædagogers evne til at reflektere og til at se det særlige, både hos det enkelte barn og hos hele børnegruppen. 

Pædagoger har brug for hele tiden at skærpe deres kritiske sans, så de netop kan stille spørgsmål til koncepternes manualer og underliggende værdi, så fokus rettes mod den lokale børnegruppes behov og ikke manualens pædagogiske plan eller værdimæssige afsæt.

Ved ensrettet konceptuddannelse er der samtidig risiko for, at vi ikke får iltet den individuelle motivation hos pædagoger, som kan have andre interesser og have særlig opmærksomhed og viden om de lokale behov hos den børne- og ungegruppe, som de arbejder med, og som ikke nødvendigvis afspejles i kommunens fastlagte indsatsområde. 

Vi vil gerne understøtte pædagogers egen drivkraft i forhold til deres kompetenceudvikling.

Vi må udvise tillid til pædagogerne og drage omsorg for, at de får den faglige opkvalificering, som de oplever, de har brug for og har lyst til for fortsat at engagere sig professionelt i børn og unges liv, og ikke udelukkende det, som kommuner har fastlagt. 

Pædagogisk diversitet er vigtigt
Diversitet i det pædagogiske personales forskellige videreuddannelsesretninger, erfaringer og interesser bidrager til mangfoldighed i dagtilbud, som børn og unge kan inspireres af og spejle sig i.

Efteruddannelse kan kvalificere de refleksioner, som kan komme i kølvandet på koncepternes indtog i kommunerne. 

Det er væsentligt, at man ikke kun taler om, hvordan man udfører god pædagogisk praksis, men også stiller spørgsmål til, hvorfor man gør, som man gør. 

Det er at kunne forholde sig aktivt, reflekterende og analyserende til egen og kollegers praksis.

Selv en lille smule efteruddannelse skaber større nysgerrighed og interesse for læring og forstærker motivationen for at bedrive god pædagogik.

Forrige artikel Debat: Forældre skal have frihed til at passe deres børn hjemme Debat: Forældre skal have frihed til at passe deres børn hjemme Næste artikel Jurister efter bøde til influent: Vi har først en afklaring når vi har været i retten Jurister efter bøde til influent: Vi har først en afklaring når vi har været i retten
Ny aftale giver 50 millioner til forskning på børneområdet

Ny aftale giver 50 millioner til forskning på børneområdet

DEAL: Partierne bag forskningsreserven er blevet enige om at fordele 50 millioner årligt frem mod 2024 til mere forskning i småbørnsområdet. Pengene skal blandt andet bruges til at forbedre pædagoguddannelsen og investeringerne i dagtilbudsområdet.