Forening: Folkeskolens fysiske rammer forhindrer inklusion af børn med handicap

DEBAT: Tilgængeligheden på folkeskolerne for børn med handicap er alt for dårlig og kan føre til social isolation. Derfor kan det undre, at regeringen har sløjfet puljen, der skulle ændre på problemet, skriver Janus Tarp. 

Af Janus Tarp
Formand for UlykkesPatientForeningen

Når social- og indenrigsminister Astrid Krag i medier og i et lovforslag sætter ord på, at børn og unge også skal være en naturlig del af folkeskolen, og der skal være fokus på inklusion, kan vi som handicaporganisation kun bakke op. 

Det er svært at være uenig i det forslag. Ministeren vil i sit kommende lovforslag tydeliggøre, ”at dagtilbud og skoler er forpligtede til at inkludere børn med handicap i fællesskabet,” men det er vigtigt at huske, at inklusion ikke bliver skabt alene med fine ord.

En vigtig forudsætning for inklusionen er, at skolerne og institutionerne er tilgængelige, altså at man kan komme ind på dem og bruge dem. Er bygningerne og udenomsarealerne ikke tilgængelige, bliver det svært at få alle med.

For halvandet år siden gennemførte vi i UlykkesPatientForeningen en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner vedrørende tilgængeligheden på folkeskolerne, og resultatet var nedslående. 

Vi har desværre ikke grund til at antage, at det er blevet signifikant bedre siden dengang.

Risiko for social isolation
Undersøgelsen viste, baseret på kommunernes egne indberetninger, at der var betydelige problemer med tilgængeligheden på mange af landets skoler. 

Næsten to tredjedele af de danske skoler har således ikke kørestolsadgang på legepladsen, hvorfor en gruppe børn på grund af handicap er afskåret fra at kunne indgå i frikvarterernes fællesskab.

Problemerne var særligt omfattende i forhold til adgangen til faglokaler, legepladser og muligheden for at parkere tæt på skolens indgang. Kun én kommune (med en enkelt folkeskole) var sidste forår ifølge kommunernes egne oplysninger fuldt tilgængelig.

Den gennemsnitlige tilgængelighed for alle de målte kommuner var på 45 procent. Det svarer til, at skolerne i gennemsnit kun har kunnet svare positivt på lidt under halvdelen af de stillede spørgsmål omkring tilgængelighed på deres folkeskoler.

Når tilgængelighed på landets folkeskoler er så vigtig, er det fordi, folkeskolen er vigtig for hele den livsbane, der ligger foran et barn med handicap.

De fysiske rammer er en forudsætning for at kunne indgå i den fælles leg og i undervisningen, ellers risikerer man at blive isoleret. Social isolation er farlig, og den skal ikke begynde i skolegården. 

Som deltager i FN's Handicapkonvention har Danmark forpligtet sig til at skabe et inkluderende uddannelsessystem. Dette gælder også inklusionen af børn med handicap.

Klarer sig dårligere i skolen
Kun hver anden med et handicap er i dag i arbejde. 

Der er dog én faktor, som giver et menneske med handicap lige så gode statistiske chancer for at være i beskæftigelse som et menneske uden handicap, og det er uddannelse.

Uddannelsen begynder i folkeskolen, og desværre ser vi, at børn med handicap her klarer sig markant dårligere end deres kammerater. 41 procent af afgangselever med handicap består ikke dansk og matematik i 9. klasse. For andre elever er tallet 11 procent.

Blandt årsagerne til den store forskel mellem de to elevgrupper kan være både manglende støtte til og viden om elever med handicap, manglende ressourcer til at støtte elever med ekstra behov, men også manglende tilgængelighed.

Tilgængelighedspulje bortfalder
På den baggrund kan det da også undre, at regeringen i oktober i et ministersvar vælger at sløjfe den pulje penge, der er afsat til tilgængelighed og lade restbeløbet gå tilbage til statskassen.

I stedet for at inddrage midlerne, kunne man i stedet lade pengene gå til forskning og viden inden for universelt design samt støtte konkrete tilgængelighedsprojekter i kommunerne. 

På den måde kunne folkeskolen blive styrket. Og et vigtigt skridt på vejen til en god start i livet tages.

Forrige artikel Nye Borgerlige: Børn i private dagtilbud skal ikke straffes Nye Borgerlige: Børn i private dagtilbud skal ikke straffes Næste artikel Eva Secher: Flere tidlige anbringelser løser intet i sig selv Eva Secher: Flere tidlige anbringelser løser intet i sig selv
Elisa Rimpler genvalgt som BUPL-formand

Elisa Rimpler genvalgt som BUPL-formand

KONGRES: Den nuværende formand for pædagogernes fagforening, Elisa Rimpler, fortsætter som formand de næste to år. Det blev besluttet på BUPL's kongres fredag.