Unicef: Det er på høje tid at få Børnekonventionen ind i dansk lovgivning

Danmarks nytiltrådte socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, afviser i en artikel bragt i Altinget 13. januar at tage inkorporeringsspørgsmål om Børnekonventionen op igen.

Det gør hun blandt andet med begrundelsen, at myndigheder – ifølge ministeren – “allerede i dag [er] forpligtet af Børnekonventionen, og børn, forældre og værger kan altså allerede i dag påberåbe sig konventionen ved danske domstole og andre offentlige myndigheder". 

I artiklen modsiger flere børnerettighedseksperter Socialdemokratiets påstand om, at en inkorporering af Børnekonventionen vil indskrænke det politiske handlerum på især rets- og udlændingepolitikken. Det var ellers et af hovedargumenterne, da den daværende regering i 2020 afviste støttepartiernes forslag om at inkorporere konventionen i dansk lovgivning.

Hos Unicef Danmark håber vi, at ministerens stillingtagen er foreløbig. Vi mener nemlig, at en inkorporering af Børnekonvention vil gøre en stor forskel for børn i Danmark – ved domstole og i praksis. Det er der især fire gode grunde til. 

Anvendes kun i begrænset omfang

Undersøgelser har vist, at Børnekonventionen kun i begrænset omfang anvendes i konkrete sager. Eksempelvis viser en undersøgelse om høring af børn i kommunerne, at kravet om en samtale med barnet om en påtænkt foranstaltning – eksempelvis en anbringelse - før kommunen træffer afgørelsen, kun overholdes i 57 procent af sagerne.

En inkorporering vil betyde, at børns rettigheder og principper træder ud af skyggen, og at det vil højne anvendelsen af konventionen og dermed øge beskyttelsen af børn i Danmark

Cecilia Decar
National chef, Unicef Danmark

FN’s Børnekomité er bekymret over, at konventionen kun i begrænset omfang anvendes af retsinstanser, myndigheder og beslutningsorganer. Den bekymring deler Unicef Danmark og flere andre børneorganisationer i Danmark. 

En inkorporering vil give advokater et lovgrundlag at argumentere ud fra ved domstole. Det vil øge opmærksomheden om det grundlæggende børnesyn og hensynet til barnet, samt konkrete anvendelige rettigheder til gavn for barnets retsstilling. Vigtigheden af dette perspektiv kan ikke understreges tydeligt nok. Derfor er det værd også at minde om, at udvalget, der blev nedsat af regeringen i 2012 til at undersøge inkorporeringsspørgsmålet, blandt andet konkluderede, at inkorporering kan ”få betydning for den intensitet, hvormed domstolene og andre retsanvendende myndigheder anvender konventionerne.” 

Med andre ord er det Unicef Danmarks opfattelse, at en inkorporering vil betyde, at børns rettigheder og principper træder ud af skyggen, og at det vil højne anvendelsen af konventionen og dermed øge beskyttelsen af børn i Danmark. 

Danmark står tilbage  

Danmark er ikke juridisk forpligtet til at inkorporere FN’s Børnekonvention, men erfaringer viser, at landene omkring Danmark har en mere positiv tilgang til inkorporering. Danmark går lige nu enegang i sin modstand og er det eneste land i Norden, der ikke har inkorporeret Børnekonventionen ved lov. Også en række andre europæiske lande har gjort konventionen til lov, eksempelvis Irland, Holland og Tyskland.

Nervøsiteten hos regeringen for, at en inkorporering forrykker forholdet mellem jura og politik, har andre steder vist sig grundløs.

Og i Danmark har domstolene stor respekt for den danske retstradition og rollefordelingen mellem domstole og Folketing. Domstolene forventes derfor at anvende de konkrete rettigheder og respektere politikernes behov for råderum ved at undlade at fortolke selvstændigt på upræcise eller fordelingspolitiske formuleringer.