Ungdomsorganisation: Tre tiltag skal støtte unge i svære overgange i psykiatrien

Gennem vores aktiviteter møder vi i Ungdommens Røde Kors en stor del af de unge, der lever på kanten af vores fællesskaber.

Vi kender deres historier, fordi vi som de eneste er til stede i psykiatrien med aktiviteter af unge til unge. Her bliver indlagte unge en del af afgørende fællesskaber, der skaber en bro mellem unge i systemet og verden udenfor.

Det er på tide, at unge i psykiatrien får en stemme på de bonede gulve, hvor beslutninger træffes. Vi har forsøgt at hjælpe til i kampen for en bedre psykiatri ved at spørge unge, vi møder på psykiatriske afdelinger, hvad de ville ønske, var anderledes.

Svære overgange
Særligt én ting går igen i deres fortællinger: Unge i psykiatrien oplever, at overgangen til "voksenpsykiatrien," og senere til livet uden for psykiatrien, er ensom og uden hjælp.

Resultatet er, at unge i psykiatrien ender som voksne i psykiatrien. Det er en tragedie for den enkelte og for samfundet. Det kan og skal vi lave om.

Unge i psykiatrien oplever, at overgangen til "voksenpsykiatrien," og senere til livet uden for psykiatrien, er ensom og uden hjælp

Jonas Wiederholt Larsen
Landsforperson, Ungdommens Røde Kors

Bare hør, hvad Sofie, der er tidligere indlagt, fortæller: "I kender mit CPR-nummer – det kan ikke komme bag på jer, at jeg bliver 18. Den overgang bliver vi nødt til at forberede bedre."

Eller Sara, der også har været indlagt på en psykiatrisk afdeling: "Der er brug for en mentor, der kan hjælpe en tilbage til det normale liv efter en indlæggelse. Der er for mange, der bliver udskrevet for tidligt, fordi der mangler sengepladser og personale på afdelinger."

Sofie og Sara er blot to stemmer (ud af mange), der fortæller om et psykiatrisk system, der ikke er indrettet til at hjælpe indlagte unge tilbage til en normal hverdag. 

Vi har samlet unges vidnesbyrd i et udspil til en Unge-reform, som jeg vil anbefale jer at læse. Og så har vi formet deres oplevelser om til konkrete politiske forslag, som vi håber, at embedsmænd og politikere i ministerier, regioner og kommuner vil læse. 

Her er de tre vigtigste forslag:

1. Efterværn skal være for alle med fast tilknytning til psykiatrien. Når systemet slipper, tabes alt for mange unge i overgangen. Sådan skal det ikke være i fremtiden. Efterværnet kan bestå af økonomisk og juridisk støtte eller rådgivning fra det offentlige og civilsamfundsorganisationer, der skal øge sandsynligheden for, at unge kan leve et værdigt liv med job, uddannelse, bolig og fællesskaber.
2. Overgangen fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksen­psykiatrien bør styrkes ved at ansætte socialsygeplejesker på de psykiatriske afdelinger, som specifikt skal hjælpe unge i overgangen. Sygeplejerskerne bør afholde afklarende samtaler med de unge i månederne og ugerne op til, at de overgår til voksen-psykiatrien.
3. Unge skal have ret til en fast kontaktperson. Unge, der er indlagte, møder mange forskellige voksne i professionelle relationer. De fortæller os, at de ofte mangler et fast anker, der kan hjælpe dem gennem tilværelsen, når netværket eller familien svigter. For at imødekomme det foreslår vi, at unge, der har fast tilknytning til psykiatrien, skal have en fast kontaktperson, til de fylder 25 år. Den unge bør sammen med kommunen være 'arbejdsgiver' for kontaktpersonen.

Når et ungt menneske står på kanten af livet, er det fællesskabets opgave at træde til

Jonas Wiederholt Larsen
Landsforperson, Ungdommens Røde Kors

Fællesskabets opgave
Når et ungt menneske står på kanten af livet, er det fællesskabets opgave at træde til. Ikke bare med mere styring eller indsatser, der opfylder mål i handleplaner.

Det er fællesskabets opgave at træde til med endnu mere omsorg, opbakning og støtte. Men for at nå derhen må vi lytte til, hvad indlagte unge har at sige og tage deres opråb helt ind i de politiske rum, hvor psykiatriens tiårsplan støbes færdig.

Ovenstående forslag er kun en delmængde af Ungdommens Røde Kors’ udspil til en Unge-reform. Alle forslag er lavet i samarbejde med unge, der har været indlagt i psykiatrien, indsat i fængsel eller anbragt uden for hjemmet.

Og så har vi med baggrund i vores sociale aktiviteter i psykiatrien lavet et operationelt forslagskatalog til embedsmænd og politikere i regioner og kommuner, der viser, hvordan de bedre kan inddrage civilsamfundet i psykiatrien.

Og hvordan dette kan løse de problemer, som unge fra vores aktiviteter selv har peget på. For alle taler om, at civilsamfundet skal løfte en større opgave – i Ungdommens Røde Kors insisterer vi på at vise, hvordan unge kan støtte andre unge. Nu er det op til beslutningstagerne at vælge retningen for psykiatrien det næste årti. Vi hjælper gerne til.