Anna Falkenberg
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Hvilken myndighed bærer betalingsansvaret ved anbringelse af færøske og grønlandske borgere?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 95, Spørgsmål 13

Vil ministeren redegøre for, hvilken myndighed, der bærer betalingsansvaret ved anbringelse af færøske/grønlandske borgere i en dansk institution som resultat af domsafsigelse?

Svar fra torsdag den 8. februar 2024

Jeg kan oplyse, at såfremt anbringelsen af en færøsk eller grønlandsk borger i Danmark i et tilbud efter den sociale lovgivning følger af en dom afsagt af en færøsk eller grønlandsk ret påhviler betalingsansvaret de færøske henholdsvis grønlandske myndigheder. Ved en færøsk eller grønlandsk ret forstås Retten på Færøerne, en grønlandsk ret, Østre Landsret og Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Færøerne, og Højesteret, jf. instansordningen i retsplejelov for Grønland. Såfremt anbringelsen følger af en dom afsagt af en dansk ret påhviler betalingsansvaret de danske myndigheder.

0:000:00