Boligudsættelse mod social deroute

Boligen har afgørende betydning for familiernes hverdag, tryghed og trivsel. At stå uden bolig indebærer en betydelig usikkerhed og kan eksempelvis få stor negativ betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det er i sig selv slemt at være hjemløs, men udover ikke at have en fast adresse og skulle tænke på, hvor næste midlertidige bolig skal findes, så har hjemløshed videre konsekvenser.

Det skaber generel usikkerhed i tilværelsen og ofte også opløsning af familien eller mindre kontakt til familien.

Hertil kommer, at det netværk, der eksisterer mellem bekendte, børns kammerater og børns tilknytning til institution eller skole, let mistes i forbindelse med udsættelsen.

Trods alvoren og det faktum, at antallet af udsættelser sætter nye rekorder i 2009, har indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) og Folketinget reageret forsigtigt og langsomt.

Hans Thor Andersen
Forskningschef ved SBi

Samlet set er situationen for langt de fleste udsatte lejere klart vanskeligere efter end inden udsættelsen, konkluderede SFI sidste år i deres rapport om emnet.

Udsættelser næsten tredoblet
Lejerne bliver udsat af deres bolig, når huslejen ikke bliver betalt og der ikke er mulighed for at indgå et frivilligt forlig om betaling af restancen.

Boligselskabet KAB administrerer 50.000 boliger i Hovedstadsområdet. Her er antallet af udsættelser steget fra knap 100 i 2002 og 2003 til mere end det dobbelte i 2008, hvor 277 husstande blev sat på gaden.

69 af udsættelserne skyldtes trusler, ulovlig fremleje eller sager vedrørende husordnen - resten manglende huslejebetaling. Allerede med udgangen af oktober 2009 nåede antallet af udsættelser op på 288 husstande.

Tragedie for de berørte
De fleste sager er en tragedie for de berørte familier. Selve udsættelsen er en ydmygelse, hvor fogeden med politiets hjælp sikrer sig adgang til boligen og udskifter låsen mens eventuelt indbo opmagasineres.

Det sker dog ikke som et lyn fra en klar himmel, men efter en længere rykkerprocedure plus en tilsigelse til møde i fogedretten som sidste skridt inden den fysiske udsættelse. Ikke sjældent er der tale om husstande med alvorlige sociale og eventuelt psykiske problemer.

Antallet af husstande, der udsættes, er som nævnt vokset gennem de seneste år. Udsættelserne finder især sted i de fire storbyer: Hovedstaden, Århus, Odense og Aalborg. De udsatte er navnlig unge under 25, unge under uddannelse, enlige mænd, etniske mindretal, der er markant overrepræsenteret blandt de udsatte.

Den manglende huslejebetaling hænger sammen med lavindkomst, lavt rådighedsbeløb, stor gæld, familieproblemer, arbejdsløshed: De udsatte husstande har som helhed et klart lavere rådighedsbeløb end andre lejere og en del formodes at være forårsaget af fattigdom.

Ledighed ofte en årsag
Det er imidlertid ikke hele baggrunden. SFI påpeger i deres rapport fra sidste år, at de udsatte husstande karakteriseredes af ledighed enten lige op til udsættelse (38 procent af de udsatte husstande) eller længerevarende ledighed (52 procent).

En stor andel af de udsatte husstande var ramt af en høj gæld, der gav dem en anstrengt økonomi.

Desuden viste undersøgelsen, at 18 procent angav et alkoholmisbrug og andre 9 procent et stofmisbrug som medvirkende til udsættelsen, ligesom 18 procent vurderede, at psykiske lidelser havde været medvirkende.

Når kommunerne skal prioritere, er det generelt børnefamilier, der kommer øverst på listen, mens enlige får lavere prioritet.

Der skal mere til
En udsættelse har store konsekvenser. Udover at få ødelagt familieforhold, kontakt til venner og bekendte har de udsatte lejere svært ved at skaffe sig en ny bolig.

Efter et år har hver fjerde udsatte husstand ikke egen bolig, men må som hjemløse klare sig gennem midlertidige boophold hos venner og familie.

Trods alvoren og det faktum, at antallet af udsættelser sætter nye rekorder i 2009, har indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) og Folketinget reageret forsigtigt og langsomt.

Der skal mere til end blot forlængelse af betalingsfrister eller større krav til kommunernes vejledningspligt.