Rasmus NielsenÆndringer i ledelsen hos Alrow Media

Alrow Media, der udgiver Altinget i de tre skandinaviske lande samt Mandag Morgen i Danmark med tilhørende tænketank, er på vej med udskiftning i koncernledelsen.
Den administrerende direktør gennem fem år Christoph Nørgaard (49) stopper i Alrow Media.
Selskabets ejer og formand Rasmus Nielsen:
Under Christoph Nørgaard er virksomheden vokset i omsætning og ikke mindst i værdi
Rasmus Nielsen
Udgiver, Alrow Media
”Christoph Nørgaard har strømlinet vores organisation, så den er ens og slagkraftig i hver af de skandinaviske lande. Han har med kirurgisk forretningsforståelse frasolgt de dele, der ikke gav merværdi, eller lå for langt fra vores kerneprodukt. Det har givet kapitalgrundlag for at lancere Altinget i Norge, hvor Christoph har sat et ledelses-team, der lover glimrende for fremtiden. Under Christoph Nørgaard er virksomheden vokset i omsætning og ikke mindst i værdi. Han satte ambitiøst målet om at blive Nordens vigtigste og største politiske mediehus, hvilket han nu er tæt på at levere. Alt dette er bestyrelsen og jeg ham taknemmelig for.”
Alrow Media
- Alrow Media udgiver Altinget i Danmark, Sverige og Norge samt Mandag Morgen i Danmark
- Koncernen driver også Tænketanken Mandag Morgens og eventforretningen Arena
- Alrow Media er ejet af Altingets stifter, Rasmus Nielsen
- Koncernen beskæftiger cirka 180 medarbejdere
Christoph Nørgaard har tillige ydet en indsats i bestyrelsen for Danske Medier og som næstformand i de danske medie-udgiveres rettighedsorganisation DPCMO.
Selv siger Christoph Nørgaard:
”Det har været et privilegie at bidrage til at skrive et lille stykke dansk mediehistorie. Mediebranchen er uhyre omskiftelig, og undervejs har der både været corona-krise og annonce-krise. Alligevel har vi udlevet vores drøm om at skabe Nordens største politiske mediehus. Jeg er stolt over de resultater, vi siden 2019 sammen med bestyrelsen og alle de dygtige kolleger har skabt, og jeg vil altid tænke tilbage på disse år som helt særlige. Virksomheden er fyldt med talent og dygtige mennesker, der sammen med min afløser kan føre drømmen videre.”
Christoph Nørgaard gør dette regnskabsår færdigt, der afsluttes 30. juni. Der er aftalt en glidende overgang til afløseren, der forventes at starte 1. august 2024.
- Fredag bestod Sisse Marie Welling sin første styrkeprøve: Redaktør hæfter sig særligt ved én ting
- Erfarne embedsfolk kræver stop for "stedmoderlig" behandling af boligpolitik
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne


















