S og DF kræver tilbagebetaling til grundejere

Regeringen skal sikre, at de grundejere, der har betalt for meget i skat i de sidste fem år, får deres penge tilbage.

Det kræver Socialdemokraterne, hvis de skal stemme for det omdiskuterede lovforslag om ændring af beregning af grundskyld, som Folketinget førstebehandlede i går.

"Vi er af den holdning, at når Skatteministeriet har lavet en fejl, så er det ikke den enkelte skatteborger, der skal gøre noget aktivt for at få sine penge. Det er ministeriet, der skal sørge for, borgerne får de penge, de har krav på, og det vil vi have præciseret, inden vi kan stemme for," siger Socialdemokraternes boligordfører Thomas Jensen, der talte for sit parti under førstebehandlingen.

Uklart hvor overbeskattede grundejere står
Det teknisk komplicerede lovforslag skal bringe orden i beregningen af den kommunale grundskyld, som siden 2003 har været underlagt et såkaldt grundskatteloft. Grundskatteloftets hensigt var at sikre, at grundskylden kun kunne stige med en vis procentdel hvert år og har ifølge den hidtidige lovs ordlyd desuden skullet give et fradrag, hvis en grund blev forbedret eller byggemodnet.

Uanset om man har anlagt en sag eller ej, så skal folk have de penge tilbage, de har krav på

Thomas Jensen (S)
Boligordfører

Fradragene har imidlertid været så store, at nogle grundejere egentlig slet ikke har skullet betale grundskyld. Og derfor ændrede SKAT i 2005 beregningsmetoden, så den grundværdi, hvorfra man beregnede grundskylden, ikke kunne blive mindre end den såkaldte "råjordsværdi", dvs. værdien af en grund, der slet ikke er gjort noget ved.

Det eneste problem er imidlertid nu, at denne nye beregningsmetode ikke er i overensstemmelse med lovens bogstav. Lovforslaget i Folketinget ændrer derfor nu loven, således at lov og beregningspraksis kommer til at stemme overens - men det er højst uklart, hvordan det stiller de grundejere, der er blevet opkrævet en for høj skat siden 2005.

Ifølge skatteeksperter, som Morgenavisen Jyllands-Posten denne uge har talt med, kan loven nemlig betyde, at kun de borgere, som har nået at klage inden nytår - og måske endda kun de borgere, som har fået en afklaring på deres sag inden nytår - overhovedet kan få penge tilbage.

V: Ingen krav afskæres
Det er imidlertid en udlægning, som Venstres ordfører på forslaget, kommunalordfører Sophie Løhde, afviste under forhandlingerne:

"Jeg kan præcisere det, der står i lovforslaget: at i det omfang, grundejere med ændringer i fradrag for 2005-2010 måtte have krav på tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld, afskæres sådanne tilbagebetalingskrav ikke af nærværende lovforslag. Og der ligger ikke i lovforslaget, som det ellers har været fremme i nogle aviser, at der skulle foretages et eller andet inden en bestemt dato," sagde hun. 

Men Socialdemokraternes Thomas Jensen påpeger, at lovforslagets ordlyd ikke siger noget om, om det er grundejerne selv, der skal sørge for selv at få kradset tilgodehavenderne ind, eller om staten selv har tænkt sig at udrede sagerne og tilbagebetale det, skatteyderne har krav på. Det vil han nu have belyst i udvalgsarbejdet.

"Uanset om man har anlagt en sag eller ej, så skal folk have de penge tilbage, de har krav på," siger han.

DF truer med forhaling
Dansk Folkepartis kommunalordfører Hans Kristian Skibby advarer også regeringen. Han frygter, resultatet kan blive, at grundejere kun kan få penge tilbage for de sidste tre år, fordi tre år er den normale forældelsesfrist i den slags sager. Hvis det er tilfældet, vil en overbeskattet grundejer skulle klage inden 1. januar 2011 for at kunne få penge tilbage for både 2008, 2009 og 2010 - mens en klage efter nytår kun vil kunne give penge tilbage for 2009 og 2010.

Det er urimeligt, mener Hans Kristian Skibby, der er villig til at forhale lovforslagets vedtagelse til efter nytår for at sikre, at alle kan få mulighed for at få pengene tilbage i hvert fald tre år tilbage i tiden:

"Jeg tror da stadig på, at ministeren har mulighed for at lave en løsning, som giver tre års refusion. Ellers kunne man jo forhale sagen, så den kommer tilbage i udvalg flere gange. Det er ikke noget, jeg har lyst til at gøre for at drille, men folk skal have de penge, de har ret til, ud fra den gældende lovgivning. Og hvis vi vedtager den i januar, så har vi jo et helt dejligt år til at få alle de juridiske ting på plads," siger han.

Haarder helt tavs om tilbagebetaling
Det er indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), der har fremsat lovforslaget. Men han vil slet ikke udtale sig om tilbagebetalingens mulige størrelse eller fristerne for klager, før han får et notat fra Kammeradvokaten, der ventes inden for de næste par uger:

"Jeg får et responsum fra Kammeradvokaten om kort tid, som tager stilling til det spørgsmål. Derfor har jeg heller ikke sagt noget præcist om det endnu. Men en ting står fast: Lovforslaget vedrører alene det, der skal ske efter 1. januar, hvor retstilstanden bliver det, som alle troede var retstilstanden efter 2005," siger Bertel Haarder.

Hvad er det, der er tvivl om i forhold til tilbagebetalingen, og som Kammeradvokaten skal tage stilling til?

"Jeg vil slet ikke ind på, hvad der er tvivl om. Jeg afventer Kammeradvokatens svar."