I samme interview slår hun til lyd for, at det ville hjælpe kommunerne, hvis de havde en stadsarkitekt eller en rådgivende enhed, der kunne være med til at klæde politikerne bedre på.

Endelig nævner hun betydningen af en god, velformuleret og opdateret arkitekturpolitik.

"Hvis man skriver sådan et sæt dogmer ned, som alle har sagt ja til, og som man bruger aktivt, så kan det gøre en forskel. Mange af de kommuner, som jeg besøger i programmerne, har netop ikke sådan en arkitekturpolitik," siger Ane Cortzen.

Mislykkede projekter får nyt formål

Se, det er præcis, hvad Danske Arkitektvirksomheder kæmper for. Det er budskaber, som vi gerne vil have til at stå centralt i en ny arkitekturpolitik, og som fremover bør stå som klare pejlemærker for landets kommuner.

De uforløste og mislykkede projekter kan være med til at underbygge vigtigheden af dette budskab.

Vi bliver også nødt til at tale om økonomi, og om hvordan man udbyder opgaver i byggebranchen.

Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Men det samme kan heldigvis de mange vellykkede projekter, der giver værdi for borgere, byer og lokalområder rundt om i Danmark - og verden med, for den sags skyld.

Også her er der grund til at anerkende DR for at fokusere på arkitektur, landskabsarkitektur og byggeri.

DR bragte i en periode en række udsendelser om Jan Gehl, der har være med til at forbedre livet i storbyer verden over.

I udsendelserne viste Ane Cortzen blandt andet, hvordan det ikoniske Times Square i New York er blevet forvandlet, så pladsen i dag befolkes med mennesker i stedet for at være centrum for tung trafik.

Vi så også, hvordan Jan Gehls ideer har fået grønne oaser til at blomstre i Rotterdam, og hvordan bylivet nu folder sig ud i sidegader og gyder Melbourne, som tidligere var tømt for liv.

Lidt tættere på vores breddegrader har Jan Gehl været med til at ændre havneområdet i Oslo, så Norges hovedstad er blevet åbnet mod den glitrende fjord.

Strukturer bremser innovativt byggeri

Det er lige før, at de to DR-serier kunne bruges som direkte afsæt for den nye nationale arkitekturpolitik, som er under forberedelse.

Men til forskel fra tv-udsendelserne skal vi sikre, at der kommer et endnu mere kritisk blik på barrierer og strukturer, der spænder ben for de gode og gennemtænkte løsninger, som arkitekter og arkitektvirksomheder sammen med de øvrige aktører i byggeriet kan skabe til gavn for samfundet.

Det kræver, at hensigtserklæringerne i den kommende arkitekturpolitik følges op af regler og rammer, der sikrer, at kvalitet, helhedstænkning og sammenhæng de facto kommer i centrum.

Der skal også være skarpt fokus på arkitekturen og byggeriets bidrag til den grønne omstilling.

For det er endnu et afgørende felt, hvor arkitektvirksomhederne og byggesektoren kan levere et værdifuldt bidrag til samfundet - hvad enten vi taler om udviklingen i retning af mere bæredygtigt nybyggeri eller renovering og transformation af eksisterende byggeri.

Kvalitet koster her og nu, men til gengæld tjener kvalitetsbyggeri sig hjem på den længere bane.

Lars Storr-Hansen
Administrerende direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Vi bliver også nødt til at tale om økonomi, og om hvordan man udbyder opgaver i byggebranchen.

Kvalitet koster her og nu, men til gengæld tjener kvalitetsbyggeri sig hjem på den længere bane.

I Danske Arkitektvirksomheder vil vi engagere os i den debat. Ane Cortzen har registreret, at mange arkitekter dukker sig, når ting mislykkes. Hun forstår dem godt.

For som hun siger, kan de komme til at fornærme deres kunde, bygherren, som har finansieret projektet. Det er en væsentlig pointe.

Men hvis vi skal have arkitekten til stede, i ordets bedste betydning, skal vi være bedre til at fortælle, hvad arkitekterne kan bidrage med, og det er ikke så lidt, og det er på områder, som det omgivende samfund har brug for.

Men ingen hører det, hvis vi ikke selv formår at fortælle det.