Ældre Sagen: Vi skal undgå det skæve Danmark

Af Jens Højgaard
Souschef i Ældre Sagen

Det er kendt, at tallene for flytninger går fra land til by. Men måske mindre kendt, hvor store konsekvenser udviklingen i øvrigt har på en række andre økonomiske nøgletal. Her er nogle eksempler.

I 2013 var der økonomisk tilbagegang i Danmark - BNP faldt med 0,5 procent. Men i Hovedstaden var der økonomisk vækst – her steg BNP med 0,7 procent. I Nordjylland steg BNP med beskedne 0,2 procent, men i resten af landet var der økonomisk tilbagegang. Vi oplever altså økonomisk recession i dele af landet – og en begyndende fremgang og vækst i andre dele af landet.

Forskelle i udviklingen
Vi ser det også på arbejdsmarkedet. I region Hovedstaden har beskæftigelsen aldrig været højere end i 2014 (undtagen lige i 2008, hvor arbejdsmarkedet var voldsomt overophedet). Hovedstaden har altså genvundet alle de job, der blev tabt under krisen. Sådan ser det ikke ud i resten af landet – her er vendingen på arbejdsmarkedet kun beskeden. For eksempel ligger beskæftigelsen i region Midtjylland 60.000 personer lavere, end da krisen satte ind.

Forskellene i beskæftigelsesudviklingen giver sig også udslag i lønudviklingen – lønstigningerne er klart lavere i resten af landet end i hovedstaden. Dermed stiger forbruget også mindre i resten af landet, flere butikker lukker osv.

Også udviklingen på boligmarkedet er kendt. Boligpriserne stiger langt mere i Hovedstaden og omkring de øvrige større byer end i det øvrige land. Ja, i Hovedstadsområdet er der måske endda risiko for en ny boligboble.

Der er heldigvis mange gode eksempler på landområder og landsbyer, hvor befolkningen tager sagen i egen hånd og gør en indsats for at bevare butikker, tiltrække virksomheder, opretholde den offentlige service mv.

Jens Højgaard
Souschef i Ældre Sagen

Utraditionel indsats efterlyses
Alle disse nøgletal taler deres tydelige sprog om risikoen for et Danmark, der knækker (endnu mere) over. På en måde kan man tale om, at hovedstaden og de større byer er på vej ud af krisen, mens store dele af det øvrige land fortsat hænger fast. Det er ikke ligetil at føre regional økonomisk politik. Som en bankøkonom har udtalt: ”Vi har jo ikke en regional rente eller en regional kreditgivningspolitik”.

Men tallene understreger behovet for en ekstraordinær og utraditionel indsats. Det kan være transport, internet, boligmarked og kreditgivning, som jeg omtalte i mit sidste indlæg.

Men først og fremmest må vi tænke utraditionelt og udnytte de styrker, der ligger i de tyndt befolkede områder. Der er heldigvis mange gode eksempler på landområder og landsbyer, hvor befolkningen tager sagen i egen hånd og gør en indsats for at bevare butikker, tiltrække virksomheder, opretholde den offentlige service mv.

Et godt eksempel er også projektet ”Yderområder på forkant”, hvor 18 kommuner – blandt andet støttet af Realdania og Boligministeriet – skal forsøge at lave utraditionelle og langsigtede planer for at vende udviklingen. Planer, som tager udgangspunkt i hver enkelt kommunes særlige situation og styrker.

Det er godt (og på høje tid!), at der nu kommer gang i både debatten – som her på Altinget  - og konkrete initiativer og projekter.