Aktører: Forebyggelsesindsatsen af arbejdsulykker og nedslidning starter hos ledelsen

Dårligt arbejdsmiljø findes i alle brancher. Hen over de sidste halve år har for eksempel historier om seksuelle krænkelser i mediebranchen fyldt sendefladen.

Andre brancher overvældes af stressede medarbejdere, hvilket forurener livskvaliteten for både de ansatte og deres nærmeste. I byggebranchen er der alt for mange, som dør eller lemlæstes af ulykker, ligesom nedslidningen på grund af dårlige arbejdsforhold er høj.

Hvert år accepterer vi et ufatteligt antal arbejdsulykker og sygdomshistorier som følge af dårligt arbejdsmiljø. Analyser har tidligere fastslået at den samfundsmæssige regning er på over 100 milliarder kroner årligt. Samtidig er de menneskelige konsekvenser enorme.

Advarselslamperne er så store og stærke, at de ikke kan ignoreres

Jakob Thomasen og Jesper Malm
Hhv. konsulent og tidligere adm. direktør i Mærsk Oil og udviklingschef i Bygherreforeningen

Vi klarer os væsentligt dårligere end de lande, vi oftest sammenligner os med. Eksempelvis har byggebranchen i Danmark fire gange så høj ulykkesfrekvens som den svenske. I Danmark har byggeriet 410 ulykker per 10000 årsværk. I Sverige er der 110 per 10000 årsværk. Der har været igangsat forskellige initiativer, for advarselslamperne er så store og stærke, at de ikke kan ignoreres. 

Landets fjerdestørste branche har ifølge Arbejdstilsynet de seneste fem år haft det højeste antal arbejdsulykker i forhold til antal beskæftigede blandt alle brancher. Frekvensen af arbejdsulykker i byggeriet er cirka dobbelt så højt som for arbejdsmarkedet generelt.

Arbejdstilsynet kan ikke stoppe ulykker
Desuden slider byggebranchens dårlige arbejdsmiljø både faglærte og ufaglærte hurtigere ned end i andre brancher. Den efterlader ansatte med forringet livskvalitet eller for tidlig død. For eksempel dør dobbelt så mange murere som læger, før de er fyldt 70 år.

Og alt det sker, samtidig med at byggebranchen mangler medarbejdere i en grad, som ikke er set siden finanskrisen. Dansk Arbejdsgiverforening anslog i 2019, at der kommer til at mangle 17000 faglærte tømrere, murere, snedkere, anlægsstruktører i 2028. Det er ud af en samlet beskæftigelse på 185.000 mennesker.

De udfordrende tal er velkendte i byggeriet. Mange tænker, at nogen må gøre noget. Alligevel sker de samme ulykker igen og igen.

Vores konklusion er, at der bruges alt for mange kræfter på at placere ansvar og skyld frem for at forebygge og opbygge læring og viden.

Nogle mener, at Arbejdstilsynet skal fikse tingene. Men lige så lidt som politiet kan udrydde kriminalitet, hverken kan eller skal Arbejdstilsynet stoppe ulykker. Det kan ikke lade sig gøre. Ulykkerne og nedslidningen skal i stedet forebygges.

Forebyggelsesindsatsen af arbejdsulykker og nedslidning starter hos ledelsen. Det gælder både bygherre, rådgiver og entreprenør. Vi skal skabe en kultur, hvor de, der har ansvaret og kan tage ledelsesrollen, også gør det. Vi skal skabe en ny norm blandt beslutningstagerne om, at vi ikke vil have ulykker og nedslidning i vores samfund.

God ledelse
Vi har gennem de sidste to år gennemført et udviklingsprojekt, hvor vi har efterprøvet en metode til at sikre, at igangsætterne af et byggeri (bygherren) tager sit ansvar for sikkerhed på sig. 

Udgangspunktet er, at bygherrerne har en stor egeninteresse i at have adgang til god, stabil og produktiv arbejdskraft på deres byggepladser. Et godt arbejdsmiljø er adgangen til alle de tre ting. Adskillige undersøgelser viser for eksempel, at sikre byggepladser også er mere effektive. Man får simpelthen mere for pengene.

Vi klarer os væsentligt dårligere end de lande, vi oftest sammenligner os med

Jakob Thomasen og Jesper Malm
Hhv. konsulent og tidligere adm. direktør i Mærsk Oil og udviklingschef i Bygherreforeningen

Med økonomisk støtte fra Realdania har vi haft mulighed for at teste et ledelsesprogram i tre byggeherreorganisationer. Det drejer sig om Vejdirektoratet, Ejendomsafdelingen i Gentofte Kommune samt den almene boligorganisation Bo-Vest.

Resultaterne er så gode, at vi mener, at branchen med fordel kan bruge vores erfaringer til at udvikle et normsæt og praksisser, som guider virksomhederne i den rigtige retning. Til dette er der masser af inspiration at hente i Nørbyudvalgets arbejde fra slutningen af 90’erne.

Udvalget etablerede en række anbefalinger for god selskabsledelse i børsnoterede selskaber, som siden er blevet videreført af Komitéen for God Selskabsledelse. Anbefalingerne er ikke lovgivning, men retningslinjer som seriøse, velfungerende virksomheder følger, fordi det giver mening.

Det er en såkaldt soft law. Alle børsnoterede og rigtigt mange andre danske selskaber - både offentlige og private - bruger disse principper.

Anbefalinger for selskabsledelse
For vores samfund er det en gave. Det betyder, at vores virksomheder og arbejdspladser er bedre til at forebygge dårlige beslutninger, sammenblanding af interesser eller inkompetence, der kan føre til nedskæringer, fyringer og konkurser. Anbefalingerne for god selskabsledelse skaber også tillid fra aktionærer og andre investorer.

Alle får desuden bedre sikkerhed for, at de rigtige mennesker inddrages på den rigtige måde, og at ressourcer og kompetence udnyttes bedst muligt. Anbefalingerne giver bedre sikkerhed for, at ubehagelige hændelser forebygges.

Baseret på vores ledelsesprogram for bygherrer vil vi introducere et sæt anbefalinger for god arbejdsmiljøledelse i byggeriet. Anbefalingerne skal udfylde de huller, der eksisterer mellem arbejdsmiljølovgivningen og den praksis og kultur, der eksisterer hos de forskellige aktører i branchen.