Aktører: Vores respons på covid-19 kan gøre byer modstandsdygtige overfor hedebølger

DEBAT: Vi skal udnytte det momentum, der er fremkaldt af covid-19, til at bygge bedre, så vi kan forberede vores byer på en varmere fremtid og skabe sunde miljøer, hvor mennesker og biodiversitet kan trives, skriver Mattias Goldmann og Roland Hunziker.

Af Mattias Goldmann og Roland Hunziker
Hhv. Chief Sustainability Officer, Sweco og direktør for Sustainable Buildings, World Building Council for Sustainable Development.

Covid-19-krisen har tydeliggjort verdens indbyrdes afhængighed og vist os, at vores byer ikke er klar til at håndtere voldsomme hændelser. Krisen har også understreget den massive stress, vi udsætter natur og miljø for, og mange steder har det øget uligheden – også i relation til hedebølger. 

Og nu, med klimaforandringerne, kommer brændende varme temperaturer i sommermånederne, der yderligere udfordrer verdens sundhedssystemer, som i forvejen er under stort pres på grund af pandemien. Den 16. august i år registrerede Californien rekordhøje 54,4 grader celsius i skyggen.  

Covid-19 kom ikke ud af det blå – eksperter havde faktisk i lang tid advaret om et potentielt udbrud af en pandemi. Alligevel var regeringer verden over sørgeligt uforberedte på de katastrofale konsekvenser. Lad os ikke lave samme fejl med den globale opvarmning. 

Store byer er særligt sårbare
Vi har kendt farerne ved menneskeskabte klimaforandringer i årtier, og med den enorme mængde data og værktøjer, vi har til rådighed, burde det være ligetil at handle. Alligevel udgør ekstrem hede i stigende grad en fatal fare for menneskeheden – især for små børn og ældre.

Faktisk dør flere mennesker i Europa og USA af hedebølger end af alle andre naturkatastrofer tilsammen. Og temperaturerne vil fortsætte med at stige.

Vores store byer er særligt sårbare overfor hedebølger. Luftforurening, høje bygninger, byggematerialer, mangel på grønne områder og vind bidrager alt sammen til at opfange varmen fra solen, trafikken og industrien og resulterer i en ’varme-ø-effekt’.

Derfor registrerer byer i gennemsnit 2-4 grader højere temperaturer end omkringliggende landområder. Desuden er mange byer, især mod nord, dårligt gearet til ekstrem hede med bygninger, som primært er designet til at holde kulden ude og ikke omvendt. 

Der er et presserende globalt behov for at opbygge modstandsdygtighed over for hede i byerne. 

Covid-19 strategier kan imødegå andre trusler
I løbet af de seneste måneder er det blevet tydeligt, at strategier til at modstå covid-19 i byer også kan hjælpe os med at imødegå andre trusler.

Vi har set, at ved pandemier har vi behov for næsten de samme ting, som vi har under hedebølger: Store grønne og blå områder tæt på vores hjem, hvor vi kan gå, træne og hvile os – steder, hvor vi kan pleje vores krop og sjæl og samtidig opretholde den nødvendige fysiske afstand.

Vi har også brug for komfortable boliger, der hverken er for varme eller for kolde samt haver og parker, der er tilgængelige for hele samfundet.

Modstandsdygtighed skal bygges ind i byerne
I Swecos seneste Urban Insight rapport ‘Building resilience: being young and getting old in a hotter Europe’ er der flere forslag til, hvordan vi kan skabe bæredygtige byer, som mennesker trives i: 

  1. Arkitekter, byplanlæggere, byggechefer og udviklere har brug for nye guidelines og innovative design- og teknologiløsninger, der minimerer ​​varmens påvirkning på bygninger og omgivelser og bedre imødekommer beboernes behov
  2. Platforme for samarbejde bør i højere grad facilitere udveksling af viden, data og best practices mellem industri, politikere og forskning for at fremskynde klimahandling og opbygge modstandsdygtighed
  3. Vi er nødt til at bygge modstandsdygtighed ind i både fysiske og sociale strukturer i vores byer. Adfærdsændring og effektiv kommunikation kan forberede os og afbøde risici, og sundhedssektoren bør være involveret i udformningen af ​​fremtidens byer.

Mange byer er allerede i gang med at modvirke de stadigt hyppigere ekstreme hedebølger. I slumkvarteret i Delhi er tagene beklædt med sol- og varmereflekterende maling for at reducere indetemperaturer og energiforbrug.

I Paris afkøles gader og mure med vand, og i Seoul tilbyder kølehuse lindring for heden for dem, der ikke har råd til aircondition i deres hjem.

Vi skal udnytte momentum
Vi er nødt til at fremskynde vores bestræbelser på at håndtere global befolkningstilvækst og den stigende urbanisering.

Flere aktører skal engagere sig, og vi er nødt til at forbedre institutionelle og ledelsesmæssige aspekter af, hvordan byer, virksomheder og andre interessenter kan arbejde sammen for at realisere visionen om et bæredygtigt bygget miljø.

I kølvandet på covid-19, hvor regeringer yder massive finansielle stimuli for at genstarte økonomier, er det vigtigere end nogensinde før at overveje den langsigtede værdiskabelse af investeringer i urban infrastruktur.

Hvis det lykkes os at udnytte det momentum, der er fremkaldt af den globale sundhedskrise, til at bygge bedre, kan vi forberede vores byer på en varmere fremtid og skabe sunde miljøer, hvor mennesker og biodiversitet kan trives.

Forrige artikel KL: Staten bør tage et medansvar for landdistrikternes udvikling KL: Staten bør tage et medansvar for landdistrikternes udvikling Næste artikel Lejernes Retshjælp: Boligorganisationer viser hykleriet i den almene sektor Lejernes Retshjælp: Boligorganisationer viser hykleriet i den almene sektor
DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

FORSLAG: Dansk Folkeparti vil gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen. Regeringen nægter at tage stilling før finanslovsforhandlingerne.