Almene beboere har fået sværere ved at betale huslejen: Flere bliver sat på gaden
Flere lejere fik opsagt lejekontrakter i 2022 end året før, viser rundspørge hos almene boligorganisationer. Forklaringen er stigende priser, mener ekspert. BL anbefaler målrettet inflationshjælp til udsatte lejere. Forslaget møder opbakning hos røde partier.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørJulie Schønning
JournalistDet seneste års stigende priser betyder, at flere beboere i almene boliger har fået sværere ved at betale huslejen, og at flere bliver sat på gaden.
Det viser en rundspørge, som Altinget har foretaget hos fem af landets største almene boligorganisationer og administrationsselskaber.
”Det er en bekymrende, men ikke overraskende udvikling. Der bor mange lavindkomstfamilier i de almene boligområder, og de har fået udhulet deres rådighedsbeløb over det seneste år,” siger Lars Benjaminsen, der er seniorforsker ved Vive og ekspert i udsatte og hjemløshed.
Sidste år opsagde de fem selskaber i alt 718 lejekontrakter. Det er 112 flere end i 2021, hvilket svarer til en stigning på 15 procent.
Konsekvensen af en opsagt lejekontrakt kan i sidste ende være, at lejeren ender i hjemløshed. Ifølge tal fra BL - Danmarks Almene Boliger har cirka hver femte lejer, der får sin lejekontrakt opsagt, ikke fundet en ny permanent adresse, når der er gået et år.
”Vi har et stort pres på boligmarkedet i særligt de store byer, og hvis man har et meget lavt rådighedsbeløb, kan det gøre det svært at finde noget andet at bo i. Det er på alle måder en vanskelig situation,” forklarer Lars Benjaminsen fra Vive.
Artiklen fortsætter under tabellen. Hvis den ikke bliver vist i din browser, kan du genopfriske siden.
Frygter flere opsigelser
Ud over stigningen i antallet af udsættelser, viser Altingets rundspørge også, at både antallet af rykkere og meddelelser om ophævelser af lejekontrakten er steget betragteligt gennem det seneste år.
I 2021 blev der hos de fem organisationer og administrationsselskaber meddelt 10.127 ophævelser af lejekontrakten. Sidste år var det tal steget til 11.829.
En ophævelse kan betragtes som en anden rykker og betyder ikke nødvendigvis, at lejeren rent faktisk ender med at blive smidt ud af sin bolig.
Oftest ender lejeren nemlig med at betale huslejen, når alternativet er at miste boligen. Det hjælper også, at flere boligorganisationer her sætter ind med tilbud om økonomisk rådgivning.
Det forklarer, at de 11.869 ophævelser blot har ført til 718 udsættelser.
Men ifølge Lars Lehmann, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark, der administrerer cirka 31.000 almene boliger, kan det ikke fortsætte med at gå sådan.
Han forventer, at fortsat høje forbrugerpriser kan føre til endnu flere udsættelser.
”Det har for mange været muligt at redde skindet på næsen. Men man kan ikke klippe håret af en skaldet. Der er mange af de her mennesker, der ikke har noget rådighedsbeløb, og jo længere tid udgifterne er på det her høje leje, jo mere tærer folk på sparegrisen. Til sidst er der ikke mere,” siger han.
Fra 2017 til 2021 faldt det samlede antal udsættelser på landsplan fra 2.306 til 1.809. Tallene for 2022 er endnu ikke tilgængelige.
Tærer på opsparingerne
BL – Danmarks Almene Boliger har tidligere opgjort, at der er 50.000 lejere i almensektoren, der aktuelt lever med et såkaldt negativt rådighedsbeløb og altså har flere faste udgifter end indtægter hver måned.
Derfor mener organisationen, at det er nødvendigt med en hjælpepakke til de mest udsatte lejere, som BL tidligere har foreslået udbetalt gennem boligstøtten.
”Den kan målrettes meget præcis, og det vil både komme den private og den almene sektor til gavn, fordi det vil være alle de lejere, der har et behov, der kan få et boligtilskud,” siger viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey.
Hvad vil det forslag betyde for inflationen?
”Det er klart, man skal ikke puste til inflationen, men det er derfor, vi siger, at man skal målrette hjælpen til de familier, der står i en særlig risiko for at miste deres hjem," siger hun.
Også Lars Benjaminsen fra Vive mener, at det kan være oplagt at se på ny støtte til de mest udsatte lejere.
”Hvis man vil undgå, at det her får alvorlige konsekvenser, så bør man tænke i støtteløsninger,” siger han.
I tidligere hjælpepakker har der været fokus på borgere med gasopvarmede boliger, men ifølge Lars Benjaminsen kan politikerne med fordel også se på hjælp til borgere på overførselsindkomster.
”Her ser vi i høj grad, hvordan inflationen rammer mennesker på overførselsindkomst. Det rejser diskussionen om, om der er behov for at inflationsregulere dem. Det vil være ret dyrt, men det er især de laveste indkomster, der bliver udhulet af inflationen,” siger han.
Røde partier kræver handling
Forslaget fra BL om at give et tillæg til boligstøtten møder opbakning i partierne til Venstre for regeringen.
Både SF’s boligordfører, Sigurd Agersnap, og Enhedslistens boligordfører, Pelle Dragsted, mener, at staten bør hjælpe de hårdest ramte af inflationen med at betale husleje.
“Det er et stort problem, og derfor har Enhedslisten længe råbt op om, at mennesker med de allerlaveste indkomster i vores land er meget hårdt ramt af inflationen,” siger Pelle Dragsted, der mener, regeringen bør skynde sig at effektuere den hjælpepakke, den varsler i regeringsgrundlaget.
“Nu skal vi hastebehandle et lovforslag om at afskaffe store bededag, men man burde i stedet have travlt med at hjælpe nogle af de mennesker, der er hårdest økonomisk presset, så de ikke bliver smidt ud af deres boliger for eksempel,” siger Pelle Dragsted.
Begge partier finder det oplagt at forhøje boligstøtten med finansiering fra en højere skat på energiselskaber.
“Det puster til inflationen, hvis man ikke trækker pengene ud af økonomien et andet sted. Det er derfor, vi foreslår at finansiere den forhøjede boligstøtte ved at lægge en høj skat på energivirksomheder og deres overnormale profitter,” lyder det fra Sigurd Agersnap.
Konservatives boligordfører, Per Larsen, henviser til regeringens politik og siger, at “hvis regeringen fremlægger et forslag til at afhjælpe problemet, vil vi selvfølgelig se konstruktivt på løsning.”
Altinget har spurgt social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om hendes reaktion på udviklingen. Hun skriver i en mail, at hun ser "med stor alvor" på udsættelser af lejere.
”Der er ingen tvivl om, at rigtig mange danskere og dermed også lejere oplever, at en tur i supermarkedet eller strømregningen er blevet markant dyrere, og det kan give problemer med at få økonomien til at løbe rundt. Der ligger triste skæbner bag, og det skal vi holde et vågent øje med. Derfor vil regeringen også følge udviklingen nøje.”*
*Artiklen er opdateret 16. januar 2023 klokken 15.25 med kommentar fra boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.