Debat

Alternativet: Regeringen har sneget bæredygtighed ud af lokalplanlægningen

Det har slået byudviklingen årtier tilbage, at regeringen har fjernet Agenda 21 i planloven, som forpligtede landets kommuner på at tænke bæredygtighed ind i lokalplanlægningen, skriver Christina Olumeko (ALT).

Agenda 21 satte fokus på, at lokalplanlægning skal foregå uden at nedslide jordkloden. Kravet er nu fjernet, selvom klima- og biodiversitetskrisen aldrig har været mere aktuel, skriver indenrigsordfører i Alternativet, Christina Olumeko.
Agenda 21 satte fokus på, at lokalplanlægning skal foregå uden at nedslide jordkloden. Kravet er nu fjernet, selvom klima- og biodiversitetskrisen aldrig har været mere aktuel, skriver indenrigsordfører i Alternativet, Christina Olumeko.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Christina Olumeko
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Planloven er en af de mest betydningsfulde love i vores land. Planloven er nemlig fundamentet under al by- og landplanlægning.

Alligevel har en ændring af planloven fra december sneget sig igennem Folketinget uden den store opmærksomhed.

I den nye udgave af planloven, som Alternativet stemte imod, har regeringen valgt at fjerne tiltag, som ellers var med til at styrke bæredygtigheden i planlægningen af Danmarks arealer.

Det gælder særligt kravet om lokal Agenda 21 i kommunernes planlægning, som er blevet ophævet.

Kravet er blevet listet ud uden, at vi har haft en offentlig debat om det. Når Agenda 21 er ude, bør bæredygtighed integreres i planloven på andre måder.

Agenda 21 blev vedtaget på FN’s konference for miljø og udvikling i 1992.

Her mødtes verdenslederne blandt andet for at diskutere løsningen af verdens mest presserende miljøproblemer. 

Verdens miljøproblemer kan ikke udelukkende løses oppefra, men kræver, at folk i lokalområderne med det lokale kendskab inddrages nedefra.

Christina Olumeko (ALT)
Indenrigsordfører

En af løsningerne blev Agenda 21, som er en plan for at opnå en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede.

Agenda 21 blev i år 2000 skrevet ind i planloven og forpligtede dermed landets kommuner på at planlægge lokalt og udvikle deres egne planer for en bæredygtig udvikling. Agenda 21 satte dermed fokus på, at lokalplanlægning skal foregå uden at nedslide jordkloden.

Samtidig gav Agenda 21 også et folkeligt mandat, fordi borgere og erhvervsliv skulle involveres i det lokale arbejde med planlægningen.

Verdens miljøproblemer kan ikke udelukkende løses oppefra, men kræver, at folk i lokalområderne med det lokale kendskab inddrages nedefra.

Kravet om Agenda 21 i planloven var dermed et nybrud, som forpligtede kommunerne på bæredygtig lokalplanlægning, som skulle omsættes til lokale initiativer – altså mindre snak og mere handling.

Kravet er nu fjernet, selvom klima- og biodiversitetskrisen aldrig har været mere aktuel.

Vi skal forbedre mulighederne for en national og lokal bæredygtig planlægning – ikke formindske dem. Derfor er det oplagt, at FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling i fraværet af Agenda 21 nu må få en plads i planloven.

Omkring halvdelen af kommunerne efterspørger i en rundspørge fra KL i 2021, at verdensmålene integreres i lovgivningen.

Så lad os give kommunerne det fundament at stå på.

Tabet af Agenda 21 i planloven slår planloven flere årtier tilbage.

Christina Olumeko (ALT)
Indenrigsordfører

Integration af Verdensmålene i planloven kan styrke, at alle beslutninger og handlinger i forbindelse med byplanlægning og arealforvaltning tager hensyn til bæredygtighed, herunder miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn.

Samtidig vil Verdensmålene ligge i forlængelse af det arbejde, som kommunerne i over 20 år har haft med Agenda 21.

Med verdensmålene i planloven kan vi understøtte det arbejde, som kommunerne har lavet og sikre, at det ikke går tabt.

Kommunerne mangler viden om Verdensmålene

I dag er det op til kommunerne selv, om de vil arbejde med Verdensmålene.

De kommuner, som arbejder med målene, har implementeret dem på meget forskellige måder.

Der er både variation i, hvordan kommunerne arbejder med verdensmålene organisatorisk, men også i forhold til, hvilke mål der arbejdes mest med.

Læs også

I 2022 udkom et ph.d.-studie fra Roskilde Universitet om, hvordan FN’s verdensmål oversættes i danske kommuner.

Studiet beskriver, at kommunerne har implementeret målene forskelligt, fordi de har haft svært ved at oversætte verdensmålene til lokale mål.

Kommunerne mangler inspiration og viden. Det er væsentligt, at Verdensmålene oversættes, så de bliver relevante i det politiske, administrative og civilsamfundsrelaterede arbejde, der allerede foregår.

De betyder, at kommunerne skal vejledes, og de gode eksempler skal hives frem. Det er en opgave, som staten må påtage sig.

Tabet af Agenda 21 i planloven slår planloven flere årtier tilbage. Lad os integrere Verdensmålene i planloven, så vi igen kommer på rette vej med bæredygtig udvikling for det 21. århundrede.

Verden kalder nemlig på en plan, og den plan skal planloven understøtte.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Olumeko

MF (ALT)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2022)

0:000:00