Alternativist: Ny boligminister mangler sociale ambitioner og klimafokus

DEBAT: Boligminister Kaare Dybvads mange ambitioner mangler fokus på det sociale og grønne aspekt af boligbranchen. Der er nemlig brug for at justere boligskatterne og sætte gang i den grønne omstilling, skriver Stine Helles fra Alternativet.

Af Stine Helles (ALT)
Spidskandidat på Fyn ved folketingsvalget 2019

Danmark har langt om længe fået en regering, som har fokus på at mindske den stigende ulighed. Det trængte vi virkelig også til. Ikke mindst alle os, som med stor bekymring har set på, hvordan mange års politisk favorisering af dem med de højeste indtægter og de største arbejdsfri indkomster har fået afstanden mellem top og bund til at vokse eksplosivt.

Alle os, som for længst har opdaget, at fortællingen om, at et løft i toppen fører til løft i bunden er en myte, som kun gavner dem, som i forvejen har mest.

Ros til boligministeren
Af samme grund var det også en fornøjelse at læse Altingets interview med boligminister Kaare Dybvad (S) 18. august 2019. Boligministeren skal have stor anerkendelse for sin vilje til at gøre op med både ghetto-begrebet, som stigmatiserer en stor del af de danske boliglejere, og med de udenlandske kapitalfonde, som skævvrider boligmarkedet i de store byer til fordel for de mest velhavende.

Ministeren vil også bygge langt flere almene boliger med henblik på at øge den sociale mobilitet og sikre boligdiversiteten i byerne, og den udmelding lover godt for det fællesejede, solidariske boligmarked i Danmark.

Jeg glæder mig til at følge ministerens arbejde, og jeg håber inderligt, at han lykkes med sine ambitioner!

Men også grund til bekymring
Men det bekymrer mig, at ministeren afviser at svare på journalistens gentagne spørgsmål om, hvorvidt det ikke er helt nødvendigt at justere boligskatterne, hvis indsatsen skal bære frugt. For hvis regeringen ønsker at mindske uligheden og øge sammenhængskraften i det danske samfund, er skattepolitikken altså et helt centralt værktøj, og boligskatterne et afgørende fokuspunkt.

Det er klart, at Dybvad skal respektere grænserne til en anden ministers ressortområde. Jeg kunne dog ønske mig en tydelig melding om, at han som minister er klar til at indgå i en dialog med skatteministeren om en tværgående indsats.

Det ville øge tilliden til, at regeringen reelt er klar til at nedbringe uligheden på boligmarkedet – også selvom det kan komme til at genere de velhavende boligejere på skattebilletten.

Det grønne byggeri skal styrkes
Interviewet med Kaare Dybvad rejser for mig at se også et andet – og absolut ikke mindre påtrængende – spørgsmål:

Vi har nemlig heldigvis også fået en regering, som vandt valget på at love danskerne, at den vil nedbringe Danmarks klimabelastning med 70 procent i 2030 og på den måde gøre os til det mest klimaambitiøse land i verden. Det er dejligt – og det er helt nødvendigt, hvis vi skal efterlade en beboelig planet til vores efterkommere.

Men det er også en opgave, som kun kan løftes, hvis det lykkes at få alle parter i det danske samfund til at spille med. Til gengæld er der masser af bonusgevinster. For rykker vi hurtigt og klogt, kan den grønne omstilling blive en massiv erhvervsmæssig mulighed for Danmark, hvor alle involverede brancher kan få adgang til helt nye markeder for eksport af klimavenlige produkter, systemer og produktionsmetoder. Det gælder landbruget, industrien og transportsektoren. Og det gælder i den grad også byggeriet.

Byggeriet har gigantisk potentiale
Byggeriet står ifølge Bolius for 35 procent af alt affald og udgør 20 procent af Danmarks CO2-udledning. Det ligger derfor lige til højrebenet at gøre en grøn omstilling af dansk boligbyggeri til en central ambition på lige fod med ambitionen om at øge den sociale mobilitet og begrænse uligheden. Men ligesom med boligskatten kræver regeringens grønne ambitioner, at der arbejdes på tværs af i dette tilfælde Bolig-, Erhvervs- og Klimaministeriet, hvis målene skal nås.

Derfor bør ministeren arbejde for en samtænkning af indsatsen for at skabe flere billige boliger med en markant skærpelse af de klima- og miljøkrav, som stilles til nybyggeri, så det ikke længere alene er kortsigtede økonomiske kriterier, som er styrende for rentabilitetsvurderinger.

Det sidste har vi for nylig set et kedeligt eksempel på på energiområdet, hvor tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) på baggrund af ministeriets beregninger valgte at gøre de såkaldte 2020-krav til nybyggeri frivillige, fordi de hverken var "privat- eller samfundsøkonomisk rentable". Havde Ole Birk Olesen haft mere end den snævert økonomiske bundlinje i spil, da han traf beslutningen, er der stor sandsynlighed for, at hensynet til den lidt længere klimarentabilitet til fulde havde opvejet den økonomiske meromkostning på den korte bane.

Et vigtigt skridt mod mere bæredygtigt byggeri i Danmark vil derfor være at insistere på, at alle tre bundlinjer skal i spil, når vi beregner byggeriets rentabilitet. På den måde får Finansministeriets økonomer ikke lov at lade snævre økonomiske modeller spærre for lovgivning, som skal fremme sociale og/eller grønne gevinster ved renovering og nybyggeri.

Tænk den almene sektor ind
Når ministeren går i gang med at realisere den socialt genoprettende boligpolitik, bliver den almene sektor naturligvis en central spiller. Men også når det kommer til den grønne omstilling af byggeriet som helhed, kan sektoren spille en helt uvurderlig rolle som platform for udvikling af materialer, teknologier, koncepter og forretningsmodeller, som kan skaleres til resten af byggesektoren.

Historisk har alment byggeri altid været udviklingsplatform for kvalitets- og prisbevidste byggekomponenter – der findes for eksempel så vidt jeg ved ikke et modulkøkken i et dansk byggemarked, som ikke baserer sig på koncepter fra almene boliger.

Hvad om politikerne i samarbejde med den almene sektor udviklede et sæt grønne ambitioner for nybyggeri og renovering, som satte barren helt i top – og fulgte det op med lovgivningsmæssige og økonomiske rammebetingelser, som gjorde det muligt at udvikle verdens mest klimavenlige byggeri for de mange milliarder, som den almene sektor årligt vil bygge og renovere for i de kommende år.

Seks konkrete forslag til ministeren
Her er derfor en række konkrete forslag til boligministeren, som kan sætte skub i udviklingen af et både grønt, socialt og økonomisk bæredygtigt dansk byggeri:

  • Indførelse af en national klimacertificering for nybyggeri og renovering, kombineret med lovkrav til offentlige byggeprojekter og understøttelse af innovation i alment byggeri – markedet for bæredygtigt byggeri skal boostes gennem offentlig og almen efterspørgsel
  • Endnu højere krav til energiforbrug og energikilder i den eksisterende bygningsmasse - barren skal hele tiden løftes for at stimulere innovation
  • Støtte til udvikling af nye materialer og produktionsprocesser i alment byggeri - de visionære eksperimenter skal understøttes, så vi kan få skabt de skalerbare løsninger, som kan gøre byggeriet bæredygtigt på alle tre bundlinjer
  • Understøttende rammebetingelser for cirkulær økonomi – det skal kunne betale sig at bygge med genbrugsmaterialer og at genanvende disse flere gange
  • Etablering af nye handlingsorienterede partnerskaber mellem den private sektor, de almene boligorganisationer og beboere i de almene boliger – langsigtede, helhedsorienterede tilgange skal sikre, at vi løfter vores byer og boliger på alle tre bundlinjer
  • En massiv statslig indsats for at styrke eksporten af fremtidens materialer, metoder og systemer – Danmark skal være globalt foregangsland for bæredygtigt byggeri og den grønne omstilling skal blive en god forrentning for den danske byggebranche.

Den almene sektor har sammen med statsligt og kommunalt byggeri potentiale for at skabe effektiv volumen på markedet for klimavenlige byggeløsninger med faldende omkostninger og større tilgængelighed til følge. Sker det, ved vi af erfaring, at de private følger efter, og så flytter hele sektoren sig.

En sådan bevægelse vil hjælpe Danmark et godt stykke i retning af realisering af 70-procent-målet i 2030. Det er bare at sætte i gang!

Forrige artikel Byggeriet: Flere ejerboliger og renovering er nøglen til blandede byer Byggeriet: Flere ejerboliger og renovering er nøglen til blandede byer Næste artikel Direktører: Få forskning i byggeriets processer op i gear Direktører: Få forskning i byggeriets processer op i gear
  • Anmeld

    Ole Rasmussen · Ingeniør

    Mere fokus på boliger

    Det er godt at der er kommet et nyt ministerie til boligområdet.

Regeringen indgår ny aftale: Skal bane vej for nye vindmøller

Regeringen indgår ny aftale: Skal bane vej for nye vindmøller

AFTALE: Regeringen og energiforligskredsen har indgået en ny aftale, der skal imødegå modstand fra naboer til fremtidens vindmølle- og solcelleprojekter. Naboerne får blandt andet en ret til at sælge deres bolig til anlægsejeren. Aftalen får blandet modtagelse.