Arkitekter: Ældres behov for pleje skal udskydes med bedre indretning og byplanlægning
Der er behov for at gentænke ældreboligen og den måde, syge og meget gamle ældre bor på i den sidste del af deres liv, skriver skriver Michael Asgaard Andersen og Louise Dedenroth Høj.
Michael Asgaard Andersen
Lektor, Institut for Bygningskunst, By og Landskab, Det Kongelige AkademiLouise Dedenroth Høj
Arkitekt, Ph.d., Postdoc, Institut for Bygningskunst, By og Landskab, Det Kongelige AkademiDer er en øget opmærksomhed på, at udfordringerne, der knytter sig til aldring af befolkningen, ikke kan løses alene med velfærdsteknologi og sundhedspersonale.
Om ti år vil omkring hver fjerde dansker være over 65 år, og i samme periode vil antallet af ældre over 80 år stige med næsten 50 procent.
Det er derfor helt nødvendigt at tænke i nye baner.
Her kan design, arkitektur og planlægning spille en langt større rolle end hidtil. Fra måden en bolig er møbleret, til hvordan et nabolag er organiseret, er der muligheder for at påvirke og understøtte de ældres liv og forbedre de ansattes vilkår.
Der er et stort potentiale i at udforske, hvordan måden vi etablerer boliger og planlægger bymiljøer, kan være en del af fremtidens løsninger på den demografiske udvikling med flere ældre.
Mangler tusindvis af plejeboliger
Hidtil har meget fokus været rettet mod en styrkelse af traditionelle boligtyper, hvilket for de meget svækkede ældre har været plejehjemmet.
Der har hidtil været et for ensidigt fokus på nogle få boligtyper og på den enkelte bolig uden øje for de bredere sammenhænge.
Michael Asgaard Andersen og Louise Dedenroth Høj
Hhv. lektor og postdoc
Men på trods af omfattende byggeri af nye plejehjem bliver der ikke nok til at opretholde samme mængde af boliger per ældre, hvilket betyder, at der allerede i 2030 vil mangle minimum 5.000 plejeboliger.
Samtidig vil flere plejehjemsboliger heller ikke løse den stigende efterspørgsel på sundhedspersonale. Der er behov for at gentænke boligtyperne og den måde, syge og meget gamle ældre bor på i den sidste del af deres liv.
Et andet fokus har været på seniorbofællesskaber, som der i dag bliver bygget mange af over hele landet. Det er en boligform, som i dag tilbyder gode forhold for mange.
Men i takt med, at der bliver flere ældre, som også lever længere, opstår der en bredere vifte af ønsker og behov for måder at bo på.
Der er for eksempel de, som ønsker at blive i samme nabolag, og de, som ønsker at flytte tættere på familie eller barndomshjem. Der er de, som gerne vil bo sammen med ligesindede, måske fordi de har mistet en ægtefælle, og de, som helst vil bo for sig selv.
Og der er de, som har akut behov for hjælp og pleje, og de, som planlægger deres alderdom med de mange ubekendte faktorer, den byder på.
Indretning bør spille en større rolle
Disse og mange andre behov og ønsker skal tænkes ind i fremtidens boliger til ældre.
Det skal medvirke til et sundere liv for ældre, både fysisk og mentalt, således at plejebehovet udskydes.
Samtidig omfatter et øget fokus på det fysiske miljø for de ældres liv også en revurdering af vilkårene og rammerne for det sundhedsfaglige personale.
Boligen er ikke blot et hjem for den ældre, men også en arbejdsplads for dem, der skal udføre pleje i hjemmet.
Fokus på indretning af boligen og bymiljøer bør spille en større rolle i bestræbelserne på at nå de ønskede samfundsmæssige mål eller i det mindste på at få enderne til at mødes.
Nye boligtyper skaber sociale netværk
Der har hidtil været et for ensidigt fokus på nogle få boligtyper og på den enkelte bolig uden øje for de bredere sammenhænge.
Den ældre generation skal ikke ses som en belastning, men derimod som en ressource. De udgør en stadig større del af befolkningen, og der er behov for meget af det, de kan byde ind med.
Michael Asgaard Andersen og Louise Dedenroth Høj
Hhv. lektor og postdoc
Selvom ældre opholder sig meget i deres bolig, er der behov for at se boligen i relation til andre boliger såvel som til bebyggelsen og nabolaget, den er en del af. Det kan åbne muligheder for, at ældre bliver en del af sociale netværk, hvor forskellige aktører og aktiviteter kan understøtte og befordre hinanden.
Tilsvarende er der behov for at se på boliger til ældre på tværs af generationer. Det gælder ikke kun indenfor den enkelte familie, men også bredere i samfundet.
Den ældre generation skal ikke ses som en belastning, men derimod som en ressource. De udgør en stadig større del af befolkningen, og der er behov for meget af det, de kan byde ind med.
Udvikling af nye ældreboliger
På Det Kongelige Akademi er der med støtte fra Det Frie Forskningsråd etableret et netværk, der skal skabe ny viden indenfor dette felt med fokus på aldersintegrerede boliger og nabolag.
Netværket samler danske og internationale forskere fra forskellige fagområder med det formål at udveksle viden på tværs af lande og at arbejde på tværs af fagområder for at adressere den komplekse problemstilling, som boliger til ældre er.
Forskningsfeltet er underudviklet i Danmark, men de demografiske udfordringer kræver, at vi sætter skub på udviklingen af viden om måder at bo på, som gavner sundhed og livskvalitet i alderdommen og aflaster en udfordret sundheds- og ældresektor.