BL: Lynetteholmen bliver heller ikke perfekt

Af Bent Madsen
Administrerende direktør i BL – Danmark Almene Boliger

Kan man planlægge den optimale by? Kan man udtænke den ultimative bydel? Kan man opføre det perfekte boligområde?

Nej, det kan man nok aldrig. Men lad mig alligevel indledningsvis slå fast: Jeg tænker, at Lynetteholmen er et rigtigt projekt – eller snarere en rigtig vision. Netop fordi man indtil videre koncentrerer sig om de store linjer, der i princippet godt kan stå på bagsiden af en serviet (eller to), så er den første afgørende forudsætning til stede for, at man ikke detailplanlægger sig ned i nogle fejltagelser, som beror på, at man aldrig kan forudsige udviklingen i trafikken, økonomien og – ikke mindst – boligmarkedet så lang tid ud i fremtiden.

Og der er lang tid til 2035. Året, hvor de første boliger ifølge transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen skulle stå klar til indflytning på Lynetteholmen – den nye bydel i Øresund mellem Nordhavn og Refshaleøen. Bydelen er først tænkt at være helt færdigetableret i 2070, hvor den kunstige ø skal være med til at klimasikre hovedstaden og samtidig rumme 35.000 arbejdspladser og 35.000 beboere.

Det er så stort og så langt ude i fremtiden, at noget helt sikkert vil gå galt undervejs. Det er vel det eneste, vi ved med sikkerhed.

Lyt til historien
Historien – både den nyere og den noget ældre – er fyldt med eksempler på, at man aldrig helt kan forudskikke folks ageren og præferencer, man kan aldrig helt få tænkt det hele igennem, og der er tilmed også altid nogle forudsætninger, som ikke holder.

Jo længere ud i fremtiden, man planlægger, jo større risiko er der for, at man gør noget galt.

Bent Madsen
Administrerende direktør, BL – Danmarks Almene Boliger

Det har vi også mange erfaringer med i den almene sektor. Gellerup blev kåret til Årets by af B.T. i 1969, siden er der sket meget, og måske kan Gellerup opnå samme fine hæder i 2029, når omdannelsen af bydelen er færdig og i funktion.

Jo længere ud i fremtiden, man planlægger, jo større risiko er der for, at man gør noget galt.

Vigtigt med forskellige boliger
En af de vigtigste årsager til, at visionen om Lynetteholmen er bæredygtig, er, at den bakkes op af et meget bredt flertal i Folketinget og af et bredt flertal af partierne i Københavns Borgerrepræsentation. Der er med andre ord bred politisk enighed om at møde hovedstadens udfordringer med at skabe boliger til alle nuværende og kommende københavnere – også dem, som ikke har mulighed for at investere et stort – måske tocifret – millionbeløb i en bolig ved eller i nærheden af Øresund og tæt på Københavns centrum. Det er der grund til at glæde sig over.

Ole Birk Olesens tese – for så vidt angår ejerboligmarkedet og det private udlejningsmarked – er, at man bedst holder boligpriserne i ave ved at udvide udbuddet. Det er der en pointe i; det er elementær markedsøkonomisk tænkning. Men det er ikke tilstrækkeligt. Man skal også sørge for at variere udbuddet af boliger, så der også er mindre og billigere boliger, som er til at komme i nærheden af for folk med almindelige indtægter.

Derfor er det glædeligt, at planlovens bestemmelse om at sikre op til 25 procent almene boliger i nye byområder nu kommer til at få betydning i helt stor skala. Og glædeligt er det også, at ikke alene talte Københavns overborgmester Frank Jensen varmt om vigtigheden af almene boliger i nye byområder. Også politikere fra mange andre partier har i denne forbindelse udtrykt, hvor vigtigt det er, at vi får blandede byer – herunder blandede boligformer.

Det lover enormt godt for Lynetteholmen. Og for fremtiden.

Fra PowerPoint til levende bydel
Siden planlovens 25 procentsregel blev vedtaget, har der udviklet sig mange nye samarbejder på tværs mellem almene boligorganisationer og private investorer og developere. Den private kapital er ved at lære sig, hvordan lovgivningen er for almene boliger, mens almene boligorganisationer hele tiden bliver bedre og bedre til at indgå i samarbejder med andre sektorer. Så især i hovedstadsområdet ser vi visionen om ”den blandede by” i stigende grad realiseret i mindre målestok.

De erfaringer, man indhøster her, skal sættes i spil, når Lynetteholmen skal føres fra niveauet fra to papirservietter og en PowerPoint til en levende københavnsk bydel. Og her skal jeg hilse og sige fra både boligorganisationer og de developere, jeg har talt med, at de har behov for lovgivningsmæssig ro, så de kan udvikle og investere i tillid til, at regler og vilkår ikke løbende ændres.

Nuvel, det bliver nok (heller) ikke perfekt denne gang. Men det skal nok blive godt. Og den almene sektor er mere end parat til at yde sit bidrag og gå konstruktivt ind i realiseringen af Lynetteholmen.