'Blød by' er en reminder om vores velfungerende danske byplanlægning

Mangfoldig, enkel, tillidsvækkende, social, bekvem, naturlig, lavteknologisk.

En blød by er, når man kan bo midt inde i byen og sove med åbne vinduer. Det er, at mange mennesker deler den samme fællesgård, og at man kan nyde sin kaffe på fortovskanten.

En blød by kan beskrives på mange måder, men kort sagt er det en by for mennesker. Som er nem at bo i, og som ændrer sig efter vores behov. Det lyder banalt, men det er måske, fordi vi bor i Danmark og til daglig bevæger os uforstyrret rundt i vores velfungerende byer.

Arkitekten og byplanlæggeren David Sim har teoretiseret og fagliggjort ideen i bogen 'Blød by', der i morgen udkommer på dansk, for at inspirere byer over hele verden til at omfavne den skandinaviske livsstil.

En by, der er blød som en krop
Ideen om “den bløde by” er ikke ny. Den kan spores tilbage til arkitekturtidsskriftet af samme navn, der blev udgivet i 1970’erne, og fra Inger Christensens digt fra 1969, der beskriver det som “en by, der er blød som en krop”.

Og så spiller Jan Gehl selvfølgelig en central rolle, og han kan blandt andet takkes for de danske gågader og fredningen af mange trafikerede gader under mantraet om at skabe "byer til mennesker".

Danskerne cykler, ikke fordi det er miljøvenligt, men fordi det er nemt. At det gavner klimaet, er en bonus.

David Sim
Arkitekt

Det var under en forelæsning med netop Jan Gehl, at den skotske David Sim som 19-årig blev betaget af den skandinaviske tilgang.

“De skandinaviske samfund er mere lige, mindre hierarkiske, og man kommer tæt på hinanden. Det imponerer mig i Danmark, at de rige også cykler, tager bus og bor i lejligheder,” siger han.

Efter mange år i Danmark er han i dag bosat i Sverige, og den skandinaviske levemåde står i stærk kontrast til den nation, han har lagt bag sig:

“I mit voksenliv har Storbritannien ændret sig mere og mere mod USA. De skruer på skattesatsen, og det koster på samfundet, samhørigheden og fællesskabet.”

Kunsten at leve i hverdagen
Soft city er i dag også en pendant til smart city-begrebet, der nærmest er blevet et buzzword i byplanlægningskontekst.

“Man skal være opmærksom på, om en teknologi virkelig vil gøre dagligdagen bedre. Mange er meget optaget af de nye, dyre teknologier. Man kan godt bruge teknologien til at skabe viden om luftkvaliteten – men er det ikke nemmere at plante nogle træer og rent faktisk forbedre luften?” spørger David Sim, der kalder det “klassisk dansk” at finde enkle svar på komplicerede problemstillinger.

Det sidste årti har de enkle skandinaviske levemåder inspireret hele verden med begreber som "hygge" og det svenske "fika". Gang på gang placeres Skandinavien i toppen af lykke-skalaen med de højeste levestandarder.

“I Danmark sørger man for at skabe glæde i hverdagen. Se bare på brugen af design: Man spiser morgenmad under sin fine PH-lampe, sætter sit barn i en Tripp-Trapp-stol og serverer morgenmaden i fint porcelæn. Man gemmer ikke de fine ting væk i en fin stue, man aldrig bruger, ligesom i mange andre kulturer.”

Han kalder det “kunsten at leve i hverdagen”, og det præger mange aspekter af det skandinaviske liv. Det starter i stuen, men fortsætter til fællesarealerne i baggården og ud på de flotte gader med fortovscafeer og trygge cykelstier.

Ser man rundt i ældre dele af København, vil man opdage en af teknikkerne, David Sim fremhæver: lagdeling. At en bygnings stueetage rummer en café, ovenpå er der lejligheder eller kontorer, på taget en tagterrasse, mens baggården er mere end bare en parkeringsplads.

“Lagdeling muliggør et samspil mellem mangfoldighed og tæthed. Man skaber en blanding af flere funktioner på samme adresse, og det bliver mere sandsynligt at finde forskellige mennesker på den samme plads,” forklarer han.

Trods lagenes muligheder påpeger han, at bygningerne ikke må være for høje, for det svækker muligheden for at komme udendørs. Faktisk viser forskning, at børn, der bor højere oppe end fjerde sal, har færre venner, for de kommer ikke spontant ud i samme grad.

The danish moment
“Det er respektløst, hvis man tror, at man skal ‘skandinavisere’ verden. En vigtig del af den skandinaviske tilgang er at have respekt for konteksten,” siger David Sim, der understreger, at man skal indtænke den lokale kultur, når man byfornyer.

Man skal tilpasse sig brugerne og omgivelserne, som når vi i norden af respekt for cyklisterne og det uforudsigelige vejr sørger for at rydde cykelstierne som det første på en snevejrsdag.

“Det er nemt og trygt at cykle. Man har flere tusind cykelstier i København, og de ligner hinanden. Man behøver ikke tænke så meget, når man cykler.”

Sammenlignet med andre byer, hvor cykelstierne har separate ruter, er den danske måde et enkelt og integreret system.

I den forbindelse beskriver David Sim det, han kalder for “the danish moment” - noget de færreste måske har tænkt på som noget særligt: At man cykler forbi et bageri, standser op, parkerer, køber wienerbrød og kører videre. Det bliver et socialøkonomisk økosystem, hvor cykling hænger sammen med byens økonomi og butikskultur.

Det leder alt sammen tilbage til ideen om den bløde by: nemheden.

“Danskerne cykler, ikke fordi det er miljøvenligt, men fordi det er nemt. At det gavner klimaet, er en bonus.”

Bygningsmæssig mangfoldighed
Med mantraet om tæthed og mangfoldighed kan det virke modsatrettet, at der alligevel opstår sociale problemer i udsatte boligområder.

“Hvis man ser på ghettoerne fra et arkitektonisk perspektiv, er det problematisk, fordi man har for meget af det samme på den samme plads.”

Både Tingbjerg og Gellerupparken var, som mange andre nuværende danske ghettoer, designet til at være et perfekt humanistisk familieområde. Men problemet er, ifølge David Sim, at områderne er for ensformige:

“Der skal være alle slags boliger, sociale bofællesskaber, andelsboliger og ejerlejligheder. Der skal være boulevarder og baggårde, og der skal være arbejdspladser. Bygningerne skal rumme fleksibilitet og kunne skifte funktion, og der skal være levende dagtid i området.”

I Rosengården i Malmø, der er et af nordens mest omtalte udsatte boligområder, har man haft stor succes med at lave tilbygninger til stueetagen, der kan bruges til arbejdspladser eller til at åbne en butik.

“Mellemøstlige indvandrer kommer fra en handelskultur og er ofte entreprenante. Men de fysiske rammer i boligområderne muliggør ikke, at man kan åbne en frisør eller blomsterhandel. Man skal skabe en platform, hvor beboerne kan hjælpe sig selv.“

Mangfoldighed er vigtigt. Bygningsmæssig mangfoldighed.

Den sociale corona-by
Vi afslutter med et emne, man umuligt kan undgå i øjeblikket: covid-19.

Hvordan kombinerer man ideen om den bløde by, hvor man rykker tættere sammen, med de nye corona-afstandskrav?

“Verden bliver mindre, og man skal leve mere lokalt. Og så skal man sørge for, at folk har det, de behøver. Og da er det relevant med alle de små detaljer: Når man ser billeder fra Italien, mens der var udgangsforbud, sidder folk på deres balkoner. Det lille luftrum – byrummene og gårdhaverne – har fået endnu større betydning.”

“Og man skal sørge for, at byboerne selv kan bestemme afstanden. Eksempelvis kan det være lettere at bestemme afstanden fra andre som cyklist eller fodgænger i forhold til at sidde i et tog.”

Vil corona ændre vores byer?

“Måske ikke så meget i Danmark, men rundt i verden vil det. Byer rundt i hele verden er inspireret af den skandinaviske måde at leve på, og corona speeder processen op. Man vil forsøge så hurtigt som muligt at gøre byerne mere cykel- og fodgænger-venlige.”

Ifølge David Sim er byerne kun blevet vigtigere under coronakrisen. Vigtige i forhold til at stimulere vores sociale behov:

“Man kan se, hvad folk savner mest. Folk har så meget lyst til at være sammen, have kolleger og bruge de sociale byrum. Byen vil blive mere attraktiv end nogensinde.”