Boligformand: Tingene går i den rigtige retning for Mjølnerparken

Jan Hyttel
Formand i Bo-Vita, Mjølnerparkens boligselskab

1. december var en helt særlig dag – og ikke kun i juletidens tegn.

For første gang siden den såkaldte ghettoliste så dagens lys i 2010, lever Mjølnerparken ikke op til samtlige af de fem kriterier, der er afgør, om et boligområde er defineret som et særligt udsat boligområde eller ej.

Flere beboere i Mjølnerparken end nogensinde før er i dag tilknyttet arbejdsmarkedet. Det er er en sejr for både Mjølnerparkens tæt på 2.000 beboere og landets politikere, men faktisk også for hele København. Samtidig ligger kriminalitetsraten endelig under smertegrænsen, og også her har Mjølnerparken i de seneste år gjort store fremskridt. 

Mens kriminaliteten i Mjølnerparken falder, og arbejdstilknytningen stiger, engagerer beboerne sig desuden i historisk høj grad i at skabe et mangfoldigt Mjølnerparken. I 2015 stemte hele 89 procent af de fremmødte beboere for den fysiske helhedsplan, der skal fremtidssikre den gode udvikling i Mjølnerparken.

Målet med den fysiske helhedsplan var klart: Mjølnerparken skal være en helt almindelig blandet bydel i København. 

Målet er, at Mjølnerparken skal være for de mange og ikke for de få. Derfor bliver vi nødt til at samle og styrke de beboere i Mjølnerparken, som aktivt biddrager til, at bydelen er en tryg ramme for et godt liv.

Jan Hyttel
Formand, Bo-Vita

Mjølnerparken skal være for de mange
Selvom det går fremad i Mjølnerparken, er der dog fortsat brug for forandring, hvis vi skal helt i mål. I 14 år har man lavet boligsociale helhedsplaner for Mjølnerparken, og vi må desværre konstatere, at vi ikke er kommet i mål.

I årtier har Mjølnerparken i København været kendt som et udsat beboelsesområde, der oplever både kulturelle og sociale udfordringer. Bydelen ligger ellers attraktivt placeret, tæt på togstation, nybygget metro og et stenkast fra de to byparker Superkilen og Mimersparken, der har givet bydelen et markant løft. Den fysiske helhedsplan skal koble Mjølnerparken på denne positive udvikling.

Derfor er der brug for noget nyt. I Bo-Vita tror vi på, at den fysiske helhedsplan vil ændre Mjølnerparkens skæbne. Bydelen skal blive en del af den blandede by i København, og derfor er det nødvendigt at ændre beboersammensætningen. Det er ikke kun socialt bæredygtigt, det vil også gøre bydelen mere attraktiv. Derfor er det nødvendigt, at der investeres massivt og langsigtet i Mjølnerparken og i private boliger. 

Planerne for Mjølnerparken vil transformere området fra en bydel domineret af almene familieboliger til en blandet bydel, hvor almene familieboliger ligger side om side med private lejeboliger, studieboliger og ældre- og seniorboliger.

Målet er, at Mjølnerparken skal være for de mange og ikke for de få. Derfor bliver vi nødt til at samle og styrke de beboere i Mjølnerparken, som aktivt biddrager til, at bydelen er en tryg ramme for et godt liv. Og vi bliver nødt til at holde op med at tale om Mjølnerparken som et sted, der ikke er en del af det omkringliggende samfund.

Det styrker banderne af tale dårligt om Mjølnerparken
Inden politikerne og andre meningsdannere begynder at tale om "svenske tilstande, hvor vi ikke taler om problemerne," så lad mig slå én ting fast: Jeg vil meget gerne tale om problemerne, for der er brug for dialog og en massiv indsats, hvis vi skal sikre, at Mjølnerparken snart kan stryges af listen over særligt udsatte boligområder.

Jeg vil gerne tale om det problematiske i, at bander patruljerer i gaderne i og omkring Mjølnerparken. Jeg vil gerne tale om de mange mødre i Mjølnerparken, der har uro i maven, når deres teenagesønner går på gaden for at spille fodbold med vennerne, fordi de er bange for, at det lykkedes bandemedlemmer at rekruttere dem. Jeg vil gerne tale om, at selvom vi dag fejrer, at arbejdsmarkedstilknytningen i Mjølnerparken stiger, og kriminaliteten falder, lever bydelen stadig op til tre af fem kriterier for at være et udsat boligområde.