Boligformand: Tingene går i den rigtige retning for Mjølnerparken

DEBAT: Det går den rette vej for Mjølnerparken, som ikke længere lever op til alle kriterier for et udsat boligområde. Men der er fortsat brug for at tale bydelen op og gøre Mjølnerparken for de mange, skriver Jan Hyttel.

Jan Hyttel
Formand i Bo-Vita, Mjølnerparkens boligselskab

1. december var en helt særlig dag – og ikke kun i juletidens tegn.

For første gang siden den såkaldte ghettoliste så dagens lys i 2010, lever Mjølnerparken ikke op til samtlige af de fem kriterier, der er afgør, om et boligområde er defineret som et særligt udsat boligområde eller ej.

Flere beboere i Mjølnerparken end nogensinde før er i dag tilknyttet arbejdsmarkedet. Det er er en sejr for både Mjølnerparkens tæt på 2.000 beboere og landets politikere, men faktisk også for hele København. Samtidig ligger kriminalitetsraten endelig under smertegrænsen, og også her har Mjølnerparken i de seneste år gjort store fremskridt. 

Mens kriminaliteten i Mjølnerparken falder, og arbejdstilknytningen stiger, engagerer beboerne sig desuden i historisk høj grad i at skabe et mangfoldigt Mjølnerparken. I 2015 stemte hele 89 procent af de fremmødte beboere for den fysiske helhedsplan, der skal fremtidssikre den gode udvikling i Mjølnerparken.

Målet med den fysiske helhedsplan var klart: Mjølnerparken skal være en helt almindelig blandet bydel i København. 

Mjølnerparken skal være for de mange
Selvom det går fremad i Mjølnerparken, er der dog fortsat brug for forandring, hvis vi skal helt i mål. I 14 år har man lavet boligsociale helhedsplaner for Mjølnerparken, og vi må desværre konstatere, at vi ikke er kommet i mål.

I årtier har Mjølnerparken i København været kendt som et udsat beboelsesområde, der oplever både kulturelle og sociale udfordringer. Bydelen ligger ellers attraktivt placeret, tæt på togstation, nybygget metro og et stenkast fra de to byparker Superkilen og Mimersparken, der har givet bydelen et markant løft. Den fysiske helhedsplan skal koble Mjølnerparken på denne positive udvikling.

Derfor er der brug for noget nyt. I Bo-Vita tror vi på, at den fysiske helhedsplan vil ændre Mjølnerparkens skæbne. Bydelen skal blive en del af den blandede by i København, og derfor er det nødvendigt at ændre beboersammensætningen. Det er ikke kun socialt bæredygtigt, det vil også gøre bydelen mere attraktiv. Derfor er det nødvendigt, at der investeres massivt og langsigtet i Mjølnerparken og i private boliger. 

Planerne for Mjølnerparken vil transformere området fra en bydel domineret af almene familieboliger til en blandet bydel, hvor almene familieboliger ligger side om side med private lejeboliger, studieboliger og ældre- og seniorboliger.

Målet er, at Mjølnerparken skal være for de mange og ikke for de få. Derfor bliver vi nødt til at samle og styrke de beboere i Mjølnerparken, som aktivt biddrager til, at bydelen er en tryg ramme for et godt liv. Og vi bliver nødt til at holde op med at tale om Mjølnerparken som et sted, der ikke er en del af det omkringliggende samfund.

Det styrker banderne af tale dårligt om Mjølnerparken
Inden politikerne og andre meningsdannere begynder at tale om "svenske tilstande, hvor vi ikke taler om problemerne," så lad mig slå én ting fast: Jeg vil meget gerne tale om problemerne, for der er brug for dialog og en massiv indsats, hvis vi skal sikre, at Mjølnerparken snart kan stryges af listen over særligt udsatte boligområder.

Jeg vil gerne tale om det problematiske i, at bander patruljerer i gaderne i og omkring Mjølnerparken. Jeg vil gerne tale om de mange mødre i Mjølnerparken, der har uro i maven, når deres teenagesønner går på gaden for at spille fodbold med vennerne, fordi de er bange for, at det lykkedes bandemedlemmer at rekruttere dem. Jeg vil gerne tale om, at selvom vi dag fejrer, at arbejdsmarkedstilknytningen i Mjølnerparken stiger, og kriminaliteten falder, lever bydelen stadig op til tre af fem kriterier for at være et udsat boligområde.

Og når vi taler åbent og ærligt om problemerne – og dermed også det, der skal til for at løse dem – så bliver vi også nødt til at tale om et andet problem. Nemlig, at når vi kun taler dårligt om Mjølnerparken, så er vi med til at forstærke den negative fortælling om bydelen.

Det styrker banderne og de kriminelle og deres fortælling om, at de ikke er en del af det omkringliggende samfund. Det svækker alle de beboere i Mjølnerparken, som tager aktivt og konstruktiv del i at være en del af det omkringliggende samfund.

Mjølnerparkens sejre skal fejres
På vegne af alle dem vil jeg sige: Lad os fejre Mjølnerparkens sejre. Lad os fejre de ansvarlige mødre, der holder deres børn ude af bandekriminaliteten. Lad os fejre alle de beboere, der i år trådte ind på arbejdsmarkedet og bidrager til, at Mjølnerparkens arbejdsmarkedstilknytning nu gør, at vi for første gang ikke opfylder samtlige af de fem kriterier for at være et udsat boligområde.

Det er disse beboere, der skal være med til at sikre, at den fysiske helhedsplan medfører, at Mjølnerparken i fremtiden er en mangfoldig og tryg del af en blandet by. Og lad os fejre, at der ikke går lang tid, før Mjølnerparken byder på butikker, gågader, gennemgående trafik og private boliger – præcis ligesom alle andre dele af byen.

Forrige artikel Direktør: Den smarte by bliver en bekvemmelig opdragelseslejr Direktør: Den smarte by bliver en bekvemmelig opdragelseslejr Næste artikel Stadsarkitekt: København skal ikke være en smart by Stadsarkitekt: København skal ikke være en smart by
BL vil koordinere viden om bæredygtigt byggeri

BL vil koordinere viden om bæredygtigt byggeri

VERDENSMÅL: Det skorter på krav om bæredygtighed, når den almene sektor skal renovere, lyder kritikken. BL vil nu stå i spidsen for at indsamle og koordinere viden, der skal fremme bæredygtigt byggeri.