Boligfradraget er mest for parcelhusejere

Kun parcelhusejerne kan få fradrag for udvendige renoveringer, mens lejerne sammen med ejere af andelsboliger og ejerlejligheder må nøjes med fradrag for indvendige istandsættelser og rengøring.

Og det er en urimelig forskelsbehandling til fordel for parcelhusejerne, lyder kritikken.

"Ordningen er dermed skruet sammen på en måde, der betyder en helt urimelig negativ forskelsbehandling af andelshavere og private andelsboligforeninger i forhold til landets parcelhusejere," skriver Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) i en henvendelse til Folketingets skatteudvalg og boligudvalg.

Kun fradrag til privatpersoner
Fradraget gives således kun til privatpersoner, og hos andelsforeninger, almene boligselskaber, og ejerforeninger er det typisk foreningen eller boligselskabet, der står for den udvendige vedligeholdelse.

Den nye boligjobordning forhindrer dermed foreningerne i at få fradrag for forbedringer, som er betalt af foreningens vedligeholdelseskonti eller opsparing. Kun hvis udgiften kan henføres til den eller de enkelte beboere, kan man få fradrag.

Det samme gør sig gældende for lejerne, hvor boligselskabet eller den private udlejer som oftest står for den udvendige vedligeholdelse og renovering.

Meget få lejere vil få glæde af ordningen, og det betragter vi som en stor fejl og en uretfærdighed, som vi må protestere imod.

Bent Madsen
Direktør i Boligselskabernes Landsforening

"Ordningen kommer til at blive udmøntet på en måde, så der bliver en gigantisk negativ forskelsbehandling af lejerne. Meget få lejere vil få glæde af ordningen, og det betragter vi som en stor fejl og en uretfærdighed, som vi må protestere imod," siger Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening.

Gentagelse af renoveringspuljen
Samme forskelsbehandling var tilfældet i 2009, da regeringen oprettede en renoveringspulje på 1,5 mia. kr.

Dengang gik under to procent af puljen til lejerne, og ordningen blev kritiseret for at tilgodese velhavende kommuner med mange parcelhusejere. En opgørelse fra Ugebrevet A4 viste senere, at en husstand i Vedbæk i gennemsnit fik udbetalt 1.127 kr. fra puljen, mens en husstand med postnummer i Sydhavnen i København kun fik 46 kr.

SF vil ændre ordningen
Hos SF har man stor forståelse for kritikken, selvom partiet sammen med S, DF og LA stemte for regeringens lovforslag, der blev vedtaget i sidste uge.

"Vi er bange for, at det bliver en gentagelse af renoveringspuljen, hvor det var kommuner med mange parcelhusejere og høje indkomster, der fik næsten hele puljen, mens kommuner med mange lejere og lave indkomster blev forbigået. Det er præcis samme stunt, som regeringen er ved at lave nu," siger boligordfører Nanna Westerby (SF).

Hvorfor stemte I så for ordningen?

"Vi stemte for forslaget, fordi vi synes, det er et skridt hen imod flere job og gang i væksten, som vi lægger stor vægt på. Men vi er parate til at lave det om, hvis får flertal efter valget, så også lejere, ejerforeninger og andelsforeninger kan få fradrag på lige vilkår med parcelhusejerne," siger Nanna Westerby.

R og EL er imod ordningen
Spørgsmålet er dog, om S og SF vil kunne få flertal for det. De Radikale stemte således imod ordningen, fordi den med skatteordfører Niels Helveg Petersens (R) ord slår statskassen op på vid gab uden, at nogen er sikre på, hvad ordningen ender med at koste.

Også Enhedslisten stemte imod boligjobordningen, men primært fordi partiet mener, at ordningen kun burde målrettes mod energirenoveringer. Enhedslisten er dog heller ikke begejstrede for parcelhusejernes særstatus i ordningen.

"Jeg er enig i kritikken. Det er ligesom med den sidste renoveringspulje, hvor lejerne bliver forfordelt til fordel for ejerne. Det er klassisk VKO-politik," siger skatteordfører Frank Aaen (EL).

Hvad mener du om, at S og SF stemte ja til ordningen?

"Det synes jeg ikke, de skulle have gjort. De lagde mere vægt på at støtte beskæftigelsen. Det vil vi også gerne, men der er vi mere principielle og siger, at det skal være gennem formål, som er rigtige og nødvendige," siger Frank Aaen.

Minister forsvarer ordningen
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Peter Christensen (V). Men i et skriftligt svar til Nanna Westerby (SF) gør han det klart, at både lejere og medlemmer af ejerforeninger og andelsforeninger ville komme meget let til fradraget, hvis de lige er flyttet ind, og dermed kun har bidraget til foreningens vedligeholdelseskonto eller opsparing i en meget kort periode.

"En lejer kan således have beboet et lejemål ganske få måneder, inden udlejer starter en renovering af alle vinduer i ejendommen. I dette tilfælde vil det være åbenbart, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem lejerens betaling over huslejen og den konkrete betaling for arbejdet betalt af udlejer. Når den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer og afholdes af denne, vil lejer således ikke kunne benytte fradraget," skriver Peter Christensen i sit svar.