Boligøkonomisk Videncenter: Drop tanken om garanti på realkreditlånet

Af Curt Liliegreen
Sekretariatschef, Boligøkonomisk Videncenter  

Drop tanken om garanti på realkreditlån eller noget, der bare ligner den idé.

Virkeligheden i de danske yderområder er barsk, men netop derfor er der ikke grund til at forværre situationen. Hvis man giver en garanti, så sætter man markedskræfterne ud af spil, og det kan skade de mennesker, der køber fast ejendom i områderne.

Uret kan ikke stilles tilbage
Udbudstiden for et enfamiliehus på Lolland er nu 629 dage. I Lemvig er den 554 dage. I Tønder er den 528 dage. I Assens er den 466 dage. Selv om man gør det lettere at få kredit, så vil det også i fremtiden være svært at sælge sit hus i de områder. Det er et tegn på, at der mangler købere, og at folketallet falder eller i bedste fald stagnerer i kraft af, at arbejdspladser forsvinder. Den udvikling kan ikke vendes, heller ikke via udflytning af et par tusinde statslige arbejdspladser fra Hovedstaden. Dertil har omstillingen i vor beskæftigelse været alt for voldsom. Det er flere hundredtusinder af arbejdspladser, der gennem de sidste 50 år er flyttet væk fra industri, landbrug, skovbrug og fiskeri og i stedet er endt i den offentlige sektor og i typiske byerhverv som kommunikation, IT, finansiering og erhvervsservice. Nu kan uret ikke stilles tilbage. Ved at gøre det lettere at købe fast ejendom i yderområderne, vil man kun udsætte den nødvendige tilpasning: At der er for mange boliger i nogle områder, og at priserne må falde, hvis markedet skal råde.

Der findes solide købere, som gerne vil ind og nyde den idyl, der er mange steder i yderområderne. De kan føle sig hæmmede af uvillige banker og realkreditinstitutter. Men selv om et par eller en single på forhånd drømmer om idyllen i lillebyen i provinsen eller nær skov og strand, så er det en drøm, der kan briste. Parforhold kan gå i stykker, jobbet kan ryge, og singlen kan ende med at føle sig for ensom derude langt fra storbyen. Hvad skal der så ske, når huset viser sig usælgeligt? Desværre har vi i dag mange tvangsauktioner netop i yderområderne, når parforhold går i stykker, og når der er tab af indkomst.

Banklån ved boligkøb i yderområder
I den danske realkreditmodel er der en form for solidarisk hæftelse over bidragsbetalingen. Direktøren og kassedamen betaler den samme bidragssats på den samme type lån. Hvis de lån også skal bruges i yderområder i ejendomme, der risikerer at ryge ud af boligmarkedet, så må bidraget op, og direktøren og kassedamen skal betale for problemerne andre steder i landet. Det er næppe fair at føre regionalpolitik via boligejernes lommer. Er det så bedre med en statslig garanti – nej, for så skal både direktør og kassedame betale over skattebilletten.  Det vil være en bedre løsning, såfremt køb af billige boliger i yderområderne – boliger til måske 500.000 kr. – finansieres med banklån uden nogen form for garanti. Bevares, det kommer til at koste i form af en høj rente, men det er trods alt kun en høj rentesats på et beløb på 500.000 kr.

Det vil være en bedre løsning, såfremt køb af billige boliger i yderområderne – boliger til måske 500.000 kr. – finansieres med banklån uden nogen form for garanti.

Curt Liliegreen
Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter

Investeringer frem for garanti
Det er ikke finanssektoren, der har skabt problemerne i yderområdernes boligmarked, men finanssektoren er altid en perfekt kandidat som en af de ”the usual suspects”, man stiller op, når der er problemer. Skal vi håndtere udfordringerne, så er det ikke en ting, der skal foregå ved bankrådgiverens skrivebord på tomandshånd mellem boligkøber og finanssektor. Der skal en overordnet tænkning til, der kan udvikle de delmarkeder i yderområderne, hvor boligmarkedet kan få en bæredygtig fremtid. Naturligvis findes de områder også, det gælder blot om at identificere mulighederne. Den tænkning skal ikke gå på garantier eller støtte, men derimod på investeringer. I selve ordet investering ligger en tro på, at man kan skabe en værdi, mens der i ordet garanti og støtte ligger et signal om noget, der ikke kan stå på egne ben.