Boligselskab: Kommunerne skal lave plan for ladere til elbiler i boligområder

DEBAT: I stedet for at efterlade beboerne i de almene boliger med en milliardregning for ladestandere skal kommunerne lave en plan for ladenetværket, mener Boligselskabet Sjælland.

Af Jonas B. Whitehorn
Politisk konsulent, Boligselskabet Sjælland

I Boligselskabet Sjælland begynder de første beboere efterhånden at efterspørge muligheden for at lade deres elbil tæt på boligen. 

Parcelhusejere kan rimelig nemt og billigt sætte en 11 eller 22 kW-lader op på carporten – ladere, der stille og roligt fylder batteriet over natten.

De almene beboere ønsker sig det samme. Forventningen er, at man lige spørger boligselskabet om lov, og så kan man sætte laderen op. Men så bliver de mødt af nogle forhindringer.

I almene boliger må man gerne lave individuelle ændringer – både inde i boligen og udenfor. Men man skal have tilladelse fra et flertal af naboerne, for i almene boliger står beboerdemokratiet stærkt. Ladestanderne til elbiler kræver flertal på et afdelingsmøde. Samtidig kræver de en reserveret p-plads.

Det betyder, at den første, der vil have elbil, skal overbevise de 99 procent, der ikke skal, om at de skal betale for en ladestander og reservere en af de eftertragtede parkeringspladser til denne ene beboer. Det bliver et nej.

Og hvis vi i fremtiden ser et nej efter nej i det ene boligområde efter det andet, ender de almene beboere med at blive kørt over af udviklingen.

Kommuner må stå for planlægning
Selvom beboerne i øjeblikket efterspørger de små ladere, er det slet ikke sikkert, at det er vejen frem. 

Dansk Energi peger i deres ladenetværks-analyse på, at man i de typiske tæt-/lavområder snarere vil se centrale, hurtige ladestandere, så man lader på vej ind eller ud fra parkeringspladsen. 

Men de er endnu dyrere og næppe noget, som almene lejere hverken kan eller vil investere i.

Vi kunne ønske os, at kommunerne får opgaven med at planlægge fremtidens ladenetværk i boligområderne, på samme måde som kommunerne i forvejen planlægger en række af byens funktioner. 

Det har Tekniq tidligere foreslået, og det støtter vi. Vi har i forvejen gode erfaringer med at finde lokale løsninger på samfundsudfordringer.

Almene boliger kan efterlades med milliardregning
En ladestander koster op mod 50.000 kroner. Det løber op i mindst ti milliarder kroner for alle almene boligområder, selv hvis vi regner med, at ikke alle har bil. 

Det svarer til fire til fem års renovering i den almene boligsektor og er en regning, der kan havne hos de almene boligafdelinger.

Hvis udgiften skal betales af boligafdelingerne, kommer udviklingen aldrig i gang. Her må markedet skabe en model, så ladestanderne betales af dem, der bruger dem, i stedet for at forvente at få dem stillet til rådighed af de almene boligafdelinger.

Hvis kommunerne laver en plan for ladenetværket, kan vi hjælpe med at sende det i udbud og forhåbentlig nå en løsning, der også er kommercielt interessant.

De almene boligområder har gode forudsætninger for at gå foran, men der brug for en plan.

Forrige artikel Ejendom Danmark: Fremtidssikring af København skal ske med ejendomsejere Ejendom Danmark: Fremtidssikring af København skal ske med ejendomsejere Næste artikel Byggeaktører: Byggeriet må droppe voldgiftssager og investere i stedet Byggeaktører: Byggeriet må droppe voldgiftssager og investere i stedet