Boligsocial indsats kan simpelthen betale sig

Af Marie Stærke
Bestyrelsesformand for Center for Boligsocial Udvikling

Tryghed står højt på boligministerens og regeringens dagsorden, når der skal forhandles ny boligpakke i efteråret. Jeg er enig i prioriteringen. Tryghed er alfa og omega, hvis vi for alvor skal skabe nogle attraktive boligområder, der hvor kriminaliteten har været mere omtalt og kendt end de mange gode mennesker, der bor rundt omkring i dejlige almene boliger i Danmark.

Men tryghed skabes ikke ved, at vi blot taler om det. Tryghed skabes ved handling, vilje og viden. Og derfor er jeg meget tilfreds med, at ministeren har sat tryghed på dagsordenen. Men hvis der skal viden til at skabe handling, kan man spørge; hvad ved vi så? Jo, vi ved, at en håndholdt indsats, hvor det enkelte menneske og hans eller hendes behov og evner er i centrum, virker.

I 2013 lavede Det Kriminalpræventive Råd en cost-benefit-analyse - den første af sin slags. Analysen viste, at en kriminalpræventiv indsats betaler sig. Deres vurdering er, at der på en ungdomsårgang med 67.000 unge er en samfundsgevinst på 200 mio. kr. Det er ikke småting, hvis man alene ser på økonomien. Men tryghed handler mest af alt om mennesker. Beregninger fra Center for Boligsocial Udvikling viser, at op mod hver tiende unge mand mellem 15 og 17 i udsatte boligområder i 2012 blev dømt for borgerettet kriminalitet som hærværk, tyveri eller overfald. Hvis vi for alvor skal skabe tryghed, er det de unge, der enten er i kriminalitet eller på vej ud af en kriminel løbebane, vi skal have fat i.

Indsatser der virker
Det er overfor de unge, vi skal handle. Men det er jo nemt at tale om en håndholdt indsats med den enkelte unge og dennes evner i centrum. Lad mig derfor komme med nogle helt konkrete eksempler. I Køge er der Poul, der er mentor for unge mænd i alderen 16-25 år i et udsat boligområde. Han startede med at være mentor for 8 unge mænd, der enten var dømt for kriminalitet eller var på vej ud i af en kriminel løbebane. I dag er alle otte mænd på vej videre i livet. De er enten i arbejde, uddannelse eller flyttet til en hel anden landsdel. Ved at de otte unge mænd nu har fundet andet at lave end kriminalitet, ja så er der skabt større tryghed. Og ja, der er tilmed en samfundsøkonomisk gevinst i og med, at de er gået fra overførselsindkomster til arbejde, ingen direkte udgifter til kriminalitet eller anbringelser. Køge kommune sparer penge. En mentorindsats kan betale sig.

Poul han har løbende kontakt til de unge. De har tillid til ham. Som en af de unge sagde "Poul kan vi altid ringe til, og vi kan spørge ham om alt."

De kriminalpræventive boligsociale indsatser virker. De boligsociale indsatser kan hjælpe de unge på rette vej. Støt op om dem, og vis dermed handling og vilje. Det kan simpelthen betale sig!

Marie Stærke
Bestyrelsesformand for Center for Boligsocial Udvikling

Når en ung bliver kriminel, kan det ofte føres tilbage til problemer i hjemmet. I vores udsatte boligområder har vi mange familier, der er kommet til landet som flygtninge med traumatiserende oplevelser i bagagen. Nogle forældre har svært ved at udfylde forældrerollen, og for nogle unge fører det til, at en stor del af tilværelsen tilbringes på gaden med kriminalitet. En håndholdt indsats med den unge i centrum betyder derfor også, at man inddrager den unges familie og netværk i at løse problemerne, i stedet for kun at overlade det til de professionelle.

Det kan både være klasselæreren, fodboldtræneren eller arbejdsgiveren, man inddrager. I Vollsmose i Odense har man gennem de sidste fire år arbejdet med at inddrage familierne til udsatte og kriminelle unge gennem inddragende netværksmøder. Fx er der historien om Omar, der er på vej ud af en kriminel løbebane, da han og hans familie bliver en del af de inddragende netværksmøder. Familien har flere konflikter med kommunen, og deres møde med sagsbehandlere er præget af mistillid. I de inddragende netværksmøder er der en uvildig mødeleder, og sagsbehandleren indgår på lige vilkår med klasselæreren, den unge, fodboldtræneren eller hvem fra den unges familie og netværk, der nu er med. Det inddragende netværksmøde foregår i den unges lokalområde. Den unge er selv med til at arrangere mødet, lave kaffe, stille kopper frem osv.

Og den unge skal selv bidrage i mødet og fortælle, hvordan det går. For Omar betød det et bedre samarbejde med sin sagsbehandler og en ny chance på sin efterskole, som han var så glad for. Omar kom på rette vej.

Inddragende netværksmøder virker, fordi man inddrager forældrene og den unge i at finde løsningen på problemerne. Og gennem møderne sørger man for, at familien kan blive hørt, og at samarbejdet mellem familien og myndighederne kan blive så godt som muligt. Kun når familien og myndighederne arbejder sammen, er det muligt at vende udviklingen. I Vollsmose er 53 ud af 69 kriminelle og kriminalitetstruede unge i dag i gang med en uddannelse eller i arbejde.

De eksempler, jeg her har fortalt om, er alle boligsociale indsatser. Det er konkrete virkelige løsninger og bud på - samt erfaringer med, hvordan vi med en direkte indsats overfor den enkelte unge, kan skabe mere tryghed. Det er eksempler på handling og vilje, men også eksempler, der har skabt en viden, som vi kan arbejde ud fra.

Præventivt samarbejde
Den boligsociale indsats' force er netop at arbejde præventivt i forhold til de unge – populært sagt, så lillebror ikke ender som storebror. Den mere hardcore kriminelle kerne af unge hverken kan eller skal den boligsociale indsats klare – det er en myndighedsopgave. De kriminalpræventive boligsociale indsatser skal både være målrettet de unge og deres familier, men også være målrettet mod at styrke samarbejdet på tværs af den unge, familien og myndighederne om løsningen af problemerne. Fra Center for Boligsocial Udvikling ved vi, at et stærkt og velkoordineret samarbejde mellem boligområdets aktører; beboere, frivillige foreninger, kommuner, boligorganisationer og politi, virker.

Vi ved også at samarbejdet visse steder kan blive endnu bedre. Hvis man vil styrke trygheden i de udsatte boligområder, vil jeg gerne slå et slag for, at man bliver ved med at fokusere på de boligsociale kriminalpræventive indsatser og samarbejdet omkring dem. Og så er det selvfølgelig også vigtigt at indtænke trygheden i det fysiske miljø, både når man bygger nyt, og når man renoverer bebyggelser.

Min påstand er, at det kan betale sig. Jeg mener også, at alle analyser og erfaringer viser det. Min opfordring til efterårets forhandlinger er derfor; prioritér trygheden i boligområderne, og gør det blandt andet ved at støtte op om indsatserne direkte overfor de unge.

De kriminalpræventive boligsociale indsatser virker. De boligsociale indsatser kan hjælpe de unge på rette vej. Støt op om dem, og vis dermed handling og vilje. Det kan simpelthen betale sig!