Bondam: Gør dansk cykling til eksporteventyr

Af Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet
70 procent af verdens befolkning i 2050 vil bo i byer, og med den kraftigt stigende urbanisering oplever byer verden over voldsomme trængsels- og miljøproblemer.
Samtidig har klima- og sundhedsdebatten skabt en stigende international bevidsthed om, at storbyer bliver nødt til at omstille sig i en bæredygtig retning, der skaber sunde rammer for indbyggerne. Det har også medført, at enhver storby med respekt for sig selv nu vil være livable, smart og sustainable.
Verdenskendt brand
Det mærker vi i Danmark, som sammen med Holland har verdens højeste cykelandel og en hovedstad, som flere gange er kåret som Worlds most livable city.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Internationale delegationer og journalister strømmer i disse år hertil for at blive klogere på dansk cykelkultur og måden, cykling er integreret i vores transportsystem. Alene i den sidste uge har jeg på vegne af Cyklistforbundet deltaget i indslag med Channel News Asia - Asiens svar på TV 2 News - samt cyklet med New York Times gennem København og live-streamet til avisens 12 millioner Facebook-følgere.
Og historien, de udenlandske medier fortæller, er den samme: Hvordan er det lykkedes Danmark at skabe et transportsystem med så stor plads til cykler, og hvordan kan de selv få flere til at cykle i dagligdagen?
Til trods for den store internationale opmærksomhed og et gigantisk potentielt marked, så er cykelløsninger en meget lille del af den danske eksport.
Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet
Et dansk udstillingsvindue
Det har kæmpe værdi for Danmarks omdømme og brand, at sådanne historier når ud til millioner af mennesker. Men vi skal blive bedre til at udnytte vores enestående position og eksportere ”varen” dansk cykling.
For i byer verden over investeres milliardbeløb i cyklisme – i Paris er der afsat 150 millioner euro, i London 900 millioner pund og i Oslo 3,7 milliarder norske kroner til at fremme cyklismen. Og det, vi kan i Danmark, er netop at lave helhedsorienteret byudvikling, styre projekter på tværs af sektorer og transportformer – og tænke cykling med på lige fod.
Cyklistforbundet var tilbage i 2009 med til at danne Cycling Embassy of Denmark (CED), som består af 40 førende danske cykelkommuner, -virksomheder og NGO’er. Her arbejder vi for at skabe netop det udstillingsvindue, der kan tilbyde en let adgang til den omfattende danske cykel-knowhow for udlandet. Og små og store virksomheder som blandt andet Gehl Architechts, HOE360 Consulting , Weinreich Mobility, Cykling uden alder, Atkins, COWI og Rambøll arbejder på forskellige planer med dette i udlandet.
Stort vækstpotentiale
Men til trods for den store internationale opmærksomhed og et gigantisk potentielt marked, så er cykelløsninger en meget lille del af den danske eksport.
En af årsagerne kan være, at de danske tilstande på cykelstierne opfattes som et uopnåeligt scenarium af udlandet snarere end best practises, der er realistiske at opnå i mindre skala. For det er i den grad lykkedes Danmark at komme på verdenskortet, som et land med fokus på bæredygtighed og grønne transportløsninger – og det har vores unikke cykelkultur og højklassede cykelinfrastruktur uden tvivl en meget stor del af æren for.
Men vi skal blive meget bedre til også at fortælle, hvad stat, kommuner, erhvervslivet og andre aktører kan, som udlandet kan lære og ’efterligne’ med vores hjælp.
I Danmark er Cycling Embassy of Denmark central for denne indsats, men det kræver et meget større politisk fokus og økonomisk rygstød, hvis den gode historie om cykellandet Danmark også skal blive det næste store eksporteventyr. Noget, som det har potentialet til.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd















