Borgere får stor spildevands-regning

SPILDEVAND: 40.000 husstande på landet skal have renset deres spildevand. Det har miljøministeren besluttet. Venstre er bekymret over regningen.
Foto: colourbox
Anders JerkingHjalte T. H. Kragesteen
Borgere på landet kan se frem til en stor ekstra-regning for rensning af deres spildevand. Det sker som konsekvens af de vandplaner, som miljøminister Ida Auken (SF) inden jul vedtager.

Planerne skal sikre, at det danske vandmiljø bliver forbedret, og en af metoderne er bedre spildevandsrensning på landet. Derfor har miljøministeren besluttet, at 40.000 husstande i det åbne land skal have etableret spildevandsrensning inden 2015.

Miljøministeriet anslår, at indsatsen koster 2,5 milliarder kroner, som primært skal betales over afgifter af borgerne i de berørte områder. Men Ida Auken understreger, at indsatsen er nødvendig.

"Alt for mange ejendomme leder urenset spildevand direkte ud i naturen. Det skal der selvfølgelig ryddes op i. Vi sætter en slutdato på forureningen af vores fælles natur på dette område," siger hun og fortsætter:

"Det er klart, at der er nogen ude i det åbne land, som nu kommer til at mærke, at de også kommer til at betale for deres spildevand, ligesom alle andre danskere i dette land gør."

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00