Byggeaktører: Byggeriets junglelove kan føre til følgesygdomme for nedrivere

DEBAT: Nedrivere kan ofte få følgesygdomme, da der ikke bruges tid og penge på miljøkortlægning i nedrivningsprojekter. Der er brug for, at hele byggeriets værdikæde tager ansvar for at overholde lovkravene, skriver Nina Koch-Ørvag og Thomas Kingo.

Af Nina Koch-Ørvad og Thomas Kingo
Hhv. seniorprojektleder i Værdibyg og formand for Nedrivning- og Miljøsanering i Dansk Byggeri

Igen og igen oplever vi, at nedrivningsopgaver bliver håndteret uforsvarligt eller direkte ulovligt. Det gælder både arbejdsmiljø og bortskaffelse af farligt affald.

Vi undrer os over, at nedrivningsopgaven stadig bliver set som en sekundær ydelse, som ikke behøver den store opmærksomhed i forhold til planlægning, prioritering og gennemførelse.

Hvordan kan det være, at jungleloven kan få lov til at herske i nedrivningsbranchen? I en tid, hvor vi ellers er enormt opmærksomme på at passe på hinanden, vores medarbejdere og miljøet, skal vi sikre en lovlig og ens nedrivningsproces i hele Danmark.

Det billigste udbud kan blive det dyreste
En nedrivningsopgave bliver budt ud. To bydende nedrivningsfirmaer sætter hver især en uge af til at sanere for miljøskadelige stoffer, inden selve nedrivningen kan finde sted, mens en tredje byder ind med at kunne klare både miljøsaneringen og nedrivningen på en weekend.

Hvor sidstnævnte har gjort af de asbestholdige materialer, er ikke til at sige. Og hvordan de stakkels medarbejdere, som klarede nedrivningen på en weekend, har det i dag, ved vi heller ikke.

Hvad vi derimod ved er, at det alt for ofte er tilbud nr. 3, der vinder udbuddet, og at det har alvorlige konsekvenser for både miljøet og for menneskers sikkerhed og sundhed. Og det billigste tilbud kan let gå hen at blive det dyreste for bygherren, når der opstår forsinkelser og ekstraregninger, fordi de farlige stoffer opdages for sent.

Der skal stilles krav i udbuddet
Forekomster af skadelige stoffer er en af de hyppigste årsager til forsinkelser, ekstraregninger og tvister mellem bygherrer og entreprenører på nedrivnings- og renoveringsprojekter.

Alligevel ser vi gang på gang, at bygherren nedprioriterer miljøkortlægning – det er for tidskrævende og en omkostning, der kan spares væk, synes at være holdningen. Jungleloven hersker stadig på dette område i den danske byggebranche.

Først og fremmest bør bygherren stille krav i sit udbud, og det skal være på et oplyst grundlag. Bygherren bør lægge større vægt på at lave en fornuftig miljøkortlægning, og basere sit udbud på denne, så der er klarhed over, hvilke miljøfremmende stoffer, der findes i materialet, og hvordan de skal håndteres.

Derfor må vi også have bygherrens rådgivere på banen.

Byggeriets værdikæde skal tage ansvar
Nedrivningsarbejde er potentielt farligt for mennesker og miljø, hvis ikke der bliver taget særligt hensyn til krav for arbejdsmiljø og håndtering af materialer. Nedrivere risikerer at udvikle følgesygdomme såsom eksem, allergi, lungesygdomme og kræft i forbindelse med at håndtere de skadelige stoffer, der kan findes i byggematerialer.

Derfor kan vi på ingen måde være tilfredse med, at der bliver sprunget over, hvor gærdet er lavest, og at lovgivningen ikke bliver overholdt af byggeriets aktører.  Hele byggeriets værdikæde skal tage ansvar for at overholde de lovkrav, der gælder på området.

Det går ikke, at bygherrer vælger den billigste nedriver, og ser igennem fingrene med gældende lovgivning. Eller at nedrivere tilsidesætter kravene til arbejdsmiljø eller affaldshåndtering for at kunne klare opgaven hurtigere end konkurrenterne.

Vi skal have den gode nedrivningsproces frem i lyset, så vi kan værne om vores nedriveres sikkerhed og sundhed, og passe på vores miljø.

Forrige artikel Direktør: Flere kvinder i byggebranchen giver ikke nødvendigvis diversitet Direktør: Flere kvinder i byggebranchen giver ikke nødvendigvis diversitet Næste artikel EjendomDanmark: Lad coronapolitik og klimapolitik gå hånd i hånd EjendomDanmark: Lad coronapolitik og klimapolitik gå hånd i hånd