Debat

Byggedirektør: Vi kan allerede leve op til strategien for bæredygtigt byggeri. Hvorfor gør vi det så ikke?

Bæredygtigt byggeri handler ikke kun om klimaændringer og ressourcer. Det handler også om pris og byggehastighed. Men også her præsterer grønne byggerier bedre end de traditionelle byggeteknikker, skriver Henrik Andreasen, der producerer bæredygtig træisolering.

Det er en myte, at det er dyrere og langsommere at bygge bæredygtigt, skriver Henrik Andreasen.
Det er en myte, at det er dyrere og langsommere at bygge bæredygtigt, skriver Henrik Andreasen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

80 procent til 90 procent af dansk byggeri anno 2021 kan løses med bæredygtigt og klimavenligt byggeri. Hvorfor gør vi det så ikke? 

Årsagen er langt hen ad vejen vedholdende myter om, hvad såkaldt absolut bæredygtigt byggeri er, hvad det kan, og først og fremmest hvad det koster. 

Lad os tage det i den rækkefølge. 

Absolut bæredygtigt byggeri er byggeri, som lever op til FN’s kriterier for bæredygtighed, det vil sige bæredygtighed i en miljømæssig, økonomisk såvel som social forstand. De miljømæssige kriterier handler blandt andet om miljøpåvirkninger, herunder udledninger af drivhusgasser fra byggematerialer fra selve byggeprocessen og fra byggeriet gennem dets levetid. 

Branchen er langt foran kravene 

Samlet set har kravene i positiv forstand udgjort et sæt af benspænd, som har presset den bæredygtige byggebranche til at udvikle sig med lynets hast. Vi kan faktisk allerede i dag bygge så grønt, som vi ifølge Danmarks nationale strategi for bæredygtigt byggeri ellers først skal kunne om en håndfuld år.

Strategien antyder for eksempel, at vi i 2029 vil skal overholde en grænseværdi på 7,5 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året. I praksis vil det betyde, at 90 procent af nybyggeriet til den tid skal præstere bedre klimamæssigt end i dag. Men ærlig talt så er det faktisk ikke rigtig en udfordring.

Hvis du i dag ringer op til et byggefirma med speciale i bæredygtigt byggeri og kræver, at for eksempel en ny skole opføres til at opfylde en grænseværdi så lav som nul kilo kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året, så siger de ikke, ”det kan vi ikke”. De siger: ”Hvornår vil du have nøglerne?”

Grønt byggeri kan næsten alt 

Og hvis du undrer dig over, hvorfor branchen er så langt fremme, så ligger svaret lige for: eksportmuligheder.

Der er stort eksportpotentiale i de bæredygtige løsninger i byggeriet, så vi udvikler dem. National strategi eller ej.

Vi kan faktisk allerede i dag bygge så grønt, som vi ifølge Danmarks nationale strategi for bæredygtigt byggeri ellers først skal kunne om en håndfuld år.

Henrik Andreasen
Direktør for Woodfiber

Når jeg siger ’bæredygtigt byggeri’ til almindelige mennesker, så ser de bjælkehytte med græs på taget og en vindmølle i baghaven for sig. Men i dag er der stort set ingen begrænsninger. Vi kan bygge næsten enhver privat og offentlig bygning bæredygtigt. Ældreboliger, parcelhuse, sommerhuse, sportshaller, lagerbygninger, kontorer, almennyttige boliger, etageejendomme og så videre.

Der, hvor vi har udfordringer, er ved ønsket om meget høje byggerier eller byggerier, der går mange etager ned under jorden. Her regerer stål og beton stadig. Men er den slags bygninger overhovedet nødvendige?

Det vil vi i den bæredygtige branche gerne udfordre. Men det kan vi kun for alvor, hvis vi bliver inviteret ind i processerne, allerede fra kravspecifikationen bliver skrevet. Det vil sige, allerede før arkitekterne går i gang med at tegne.

Bæredygtigt byggeri er hurtigst og billigst 

Og lad mig så vende tilbage til, hvorfor vi ikke bare bygger absolut bæredygtigt. Svaret er, når det gælder offentlige byggerier, at politikerne tror – eller påstår, at de tror – at det er dyrere at bygge bæredygtigt.

Et eksempel på det var, da jeg i sommeren 2021 sad til konferencen ’Byggebranchen ser grønt’. På konferencen sad fem borgmestre og kaldte på flere penge fra regeringen og om at få lov til at hæve anlægslofterne. Kun sådan, mente de, bliver det muligt at gennemføre kommunale byggerier bæredygtigt.

Men det er simpelthen faktuelt forkert. Som eksempel har Helsingør Kommune netop modtaget et tilbud om at opføre en kommende bygning bæredygtigt. Projektet holder sig inden for den afsatte økonomiske ramme og har samtidig en indlejring af CO2 på 36 ton. Bygningen opfylder med andre ord en grænseværdi nul kilo kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året!

Samtidig er grønne konstruktioner byggeteknisk mere simple. Så med de byggesystemer, der allerede nu er udviklet til bæredygtigt byggeri, bygger vi i dag reelt hurtigere. Vi kan derfor også i kroner og ører bygge absolut bæredygtigt billigere end med beton, mursten og mørtel.

Hvorfor gør vi det så ikke?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00