Byggeforsker: Ghettoloven er et skadeligt indgreb i boligmarkedet

DEBAT: Ghettoloven er ikke nødvendig. Det ville være bedre at bruge nogle af milliarderne på at forstærke de igangværende indsatser for at løse de konkrete problemer i de udsatte boligområder, skriver adjungeret professor Hans Skifter Andsersen.

Af Hans Skifter Andersen
Adjungeret professor, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Den såkaldte ghettolov fra 2018 afviger fra alle tidligere indsatser i udsatte boligområder i Danmark og andre lande ved den måde, man udvælger områderne og foreskriver indsatser.

Den normale fremgangsmåde har altid været, at man valgte boligområderne på grundlag af analyser af de faktiske problemer i områderne, og de konkrete indsatser blev foreslået decentralt af boligafdelinger og kommuner.

I ghettoloven udvælges boligområderne ikke ud fra viden om, hvad der måtte være af problemer, men alene ud fra statistik om beboersammensætningen – især andelen af beboere med såkaldt "ikke-vestlig" baggrund.

En alt for upræcis karakteristik
Nu er det imidlertid sådan, at de konkrete problemer kan være helt forskellige i boligområder med den samme statistiske profil. Den statistiske metode er en alt for upræcis karakteristik af de faktiske problemer.

Det er ikke nødvendigvis et problem, at der er mange arbejdsløse i et område, hvis det i øvrigt er velfungerende.

Ghettolovens metode betyder, at der blandt de udvalgte "hårde ghettoer" er nogle, hvor de faktiske problemer er så ubetydelige, at de slet ikke berettiger til de meget drastiske indgreb.

Mange af dem var desuden allerede i forvejen i gang med større forbedringsindsatser.

Ghettoloven er som en maskine, der på grundlag af ren statistik udpeger boligområder til salg og nedrivning og tvangsforflytter tusindvis af beboere fra deres hjem.

Irrationel fremgangsmåde
Kommunerne har store problemer med at finde et tilbud til dem, som passer til deres økonomi og behov, og en del af dem vil formentlig få forringet deres boligsituation. Det er en kostbar operation, som koster adskillige milliarder.

Det, der gør fremgangsmåden særligt irrationel, er, at udvælgelsen sker på grundlag af helt arbitrære grænser for beboersammensætningen. Når andelen af indvandrere, arbejdsløse med videre overstiger en helt tilfældig valgt grænse, går maskinen i gang.

Og det gælder ikke kun de allerede udvalgte områder. Nye områder vil med tiden blive indfanget. I øjeblikket betyder den stigende arbejdsløshed, at flere områder bliver ramt. Og den stigende segregation vil på sigt medføre, at mange flere vil blive inddraget.

Ændrer statistik i stedet for at løse problemer
Statistikken udløser drastiske og meget dyre foranstaltninger. Den er blevet meget styrende for, hvad kommuner og boligselskaber gør i udsatte boligområder. Det er blevet vigtigere for dem at ændre statistikken end at gøre noget ved de faktiske problemer.

Der er eksempler på meget uhensigtsmæssige tiltag. Et eksempel er Nøjsomhedsvej i Helsingør, hvor bestræbelserne går på at få antallet af beboere ned under de 1000, der er grænsen for ghettostemplet.

I Ninna Hedeager Olsens (EL) indlæg 15. juni argumenterer hun for støtte til byfornyelse i København med den begrundelse at "der et stort behov for at investere i udsatte boligområder, så vi får dem løftet, så de ikke er i risikozonen for at ende på regeringens ghettoliste, som kan betyde, at gode almene boliger ender med at blive revet ned eller frasolgt og privatiseret".

Man er holdt op med at fokusere på faktiske problemer.

Områderne bliver fravalgt
Årsagen til, at boligområder bliver segregerede og udsatte, er, at de fravælges af størstedelen af befolkningen, som selv kan vælge, hvor de vil bo. Forskningen har vist, at hovedårsagen til denne fravælgelse er, at områderne har dårligt omdømme og lav social status. Her har den såkaldte ghettoliste haft stor negativ effekt for de berørte områder.

Det har desuden vist sig, at tilflytningen af majoritetsbefolkningen falder drastisk med andelen af etniske minoriteter. Den lavere efterspørgsel i de udsatte boligområder betyder, at det er blevet nemmere for de svage i samfundet og for etniske minoriteter at få en god bolig her. Man kan sige, at de udfylder et tomrum.

Presset på områderne er øget i de senere år, fordi udviklingen på boligmarkedet generelt har betydet, at en stadig større del af de svageste i samfundet er koncentreret i almene boliger. Koncentrationen er blevet særligt høj i kommuner, hvor der er mangel på boliger med en rimelig husleje.

Man skal øge de svagestes boligmuligheder
Ghettoloven betyder, at antallet af almene boliger med en rimelig husleje reduceres. Boligsøgende med lav indkomst, som indtil nu har haft mulighed for at flytte ind i boligområderne på den såkaldte ghettoliste, vil nu skulle forsøge at komme ind i andre områder, som ikke er på listen.

Flere områder vil få mange socialt svage beboere. De vil risikere at falde for "ghettokriterierne" og blive ramt af ghettomaskinen.

Hvis man vil bekæmpe segregation, skal man ikke reducere boligmulighederne for de svageste, som ghettoloven gør, men tværtimod øge dem. Når man sammenligner kommunerne, er det tydeligt, at de af dem, som har mange almene boliger, også har færre udsatte boligområder.

Ghettoloven er ikke nødvendig
Takket være mange års indsatser i danske udsatte boligområder er problemerne relativt beskedne sammenlignet med, hvad man har set i andre lande, og udviklingen har været positiv i de senere år med mindre kriminalitet og flere unge, der kommer i uddannelse.

Ghettoloven er således ikke nødvendig. Det er på tide, at politikerne erkender, at ghettoloven er et dyrt og på mange måder skadeligt indgreb i boligmarkedet.

Det ville være bedre at bruge nogle af milliarderne på at forstærke de igangværende indsatser for at løse de konkrete problemer i de udsatte boligområder – for eksempel bestræbelserne på at få de unge ud af kriminalitet og i uddannelse og arbejde.

Forrige artikel Bygge-partnerskab: Grønne boligtiltag kan hurtigt gennemføres og sætte gang i økonomien Bygge-partnerskab: Grønne boligtiltag kan hurtigt gennemføres og sætte gang i økonomien Næste artikel R i København: Kommunerne er nødt til at stille krav til bæredygtigt byggeri R i København: Kommunerne er nødt til at stille krav til bæredygtigt byggeri
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.