CFBU: Giv beboere i udsatte boligområder lige deltagelsesmuligheder i samfundslivet

Den sociale integration halter bagefter i landets udsatte boligområder.

Her bor børn og voksne, som i mindre grad deltager i samfundets fællesskaber end resten af befolkningen. Det er ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men fordi der er barrierer, som hæmmer deres muligheder for at deltage, blive hørt og få indflydelse.

Det er tilfældet, når færre børn og unge fra boligområderne er aktive i spejderhytten, når valgdeltagelsen i områderne er lavere end på landsplan, eller når arbejdsløsheden blandt kvinder med indvandrerbaggrund fortsat er høj.

Men hvorfor er samfundsdeltagelse så vigtig? Når vi som borgere tager aktiv del i vores omgivelser, øger det vores tilhørsforhold til de fællesskaber, som vi er en del af, og vi får tillid og større tolerance over for andre.

I et demokrati, der bygger på lige rettigheder og pligter, har alle ansvar for at deltage i samfundet. Og netop det er tungen på vægtskålen. I Danmark har nogle borgere sværere forudsætninger for at deltage og indgå i hverdagslivets fællesskaber.

I udsatte boligområder drejer det sig særligt om beboere med etnisk minoritetsbaggrund og udsatte beboere som marginaliserede unge, udsatte børnefamilier og socialt isolerede beboere. Hvis for mange oplever ikke at blive hørt og være med, kan det resultere i polarisering og splittelse i befolkningen.

Eller såkaldte parallelssamfund. Derfor er det væsentligt at forstå, hvorfor nogle grupper står udenfor fællesskaberne og også at arbejde med at skabe lige deltagelsesmuligheder.

Negativ social kontrol og sociale koder
Hvad er det, som forhindrer samfundsdeltagelse? Manglende deltagelse bunder i flere problematikker.

CFBU's undersøgelse af social integration i udsatte boligområder viser, at det både skyldes barrierer hos beboerne, indbyggede barrierer i fællesskaber, barrierer i boligområderne og samfundsmæssige barrierer.

I dette indlæg vil vi skitsere, hvad der kan være med til at gøre samfundsdeltagelse svær på hvert niveau.

Diskrimination og forskelsbehandling kan hæmme oplevelsen af anerkendelse, ligebehandling og tilhørsforhold

Siff Langkilde og Sarah Lunar
Seniorkonsulent og specialkonsulent ved Center for Boligsocial Udvikling (CFBU)

Hos beboerne er samfundsdeltagelse svært, fordi det at deltage aktivt i omverdenen kræver ressourcer og overskud hos den enkelte.

Men det kræver også sproglige og kommunikative kompetencer, forståelse for sociale koder, politiske systemer samt rettigheder og pligter. Uden disse forudsætninger er det svært at deltage i hverdagsfællesskaber og tilegne sig indflydelse i samfundsfællesskabet.

Hvis man som forælder har begrænset sprog-, system-, og samfundsforståelse, er det sjældent en selvfølge at sende sine børn til fritidsaktiviteter eller selv være frivillig i fodboldklubben. Ligeledes kan det være en udfordring at bruge sin stemme ved politiske valg.

I fællesskabet kan sociale sammenhænge også hæmme samfundsdeltagelse. Det sker, når fællesskabet begrænser den enkeltes selvbestemmelse på en negativ måde. Undersøgelser peger på, at beboere i udsatte boligområder i højere grad oplever negativ social kontrol end resten af befolkningen.

Negativ social kontrol kan både udspringe i familien, i omgangskredsen, på arbejdspladsen eller i nærmiljøet i boligområdet. Det kan være gruppepres blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til ikke at være i arbejde. Blandt unge fyre kan det handle om at kontrollere hinanden i forhold til ikke at danne sociale relationer uden for boligområdet.

Chikane på grund af udseende
Når det kommer til selve boligområdet er samfundsdeltagelse svært, fordi deltagelse i fællesskaber og sociale møder mellem beboere og andre borgere kræver rekreative områder, attraktive faciliteter og en infrastruktur, så man let kan komme til og fra de udsatte boligområder.

Det er en udbredt mangelvare i områderne, hvor de fysiske rammer og en uhensigtsmæssig planlægning kan gøre det svært at møde hinanden.

Oplevelsen af diskrimination og forskelsbehandling grundet etnicitet, religion eller bopæl kan også afholde og udelukke beboere fra at deltage aktivt i samfundet. Diskrimination og forskelsbehandling kan hæmme oplevelsen af anerkendelse, ligebehandling og tilhørsforhold.

Det er tilfældet, når mænd med afrikansk og mellemøstlig baggrund ikke bliver lukket ind til arrangementer. Eller når kvinder oplever chikane på arbejdspladsen på grund af deres hovedtørklæde. Eller når foreninger undlader at rekruttere frivillige fra udsatte boligområder.