CFBU: Vi skal tage ved lære af vores internationale fællers advarselsråb om den blandede by

Skolelæreren og politibetjenten, der bor ved siden af den studerende og førtidspensionisten, som alle nyder solen i de delte gårdrum, handler ind til aftensmaden i det lokale supermarked og mødes igen ved busstoppestedet.

Det er nogle af visionerne for den blandede by, der med parallelsamfundsaftalens vedtagelse forsøges realiseret i den almene sektors såkaldte ’omdannelsesområder’. 

Målet er at skabe en beboersammensætning, der er mere blandet på parametre som indkomst og uddannelse ved en større variation af boligformer. Fokus ligger særligt på at tilføre nye private boliger, som kan tiltrække mere ressourcestærke beboere.

Fysisk tæthed medfører ikke automatisk social interaktion på tværs af boligformer og socioøkonomiske skel

Anne Clementsen og Natasja Lund
Hhv. Ph.d. og specialkonsulent og konsulent ved CFBU

Det indebærer fysiske omdannelser af en skala, der ikke er set tidligere på dansk jord. Store investeringer er på spil både fra kommuner, fonde og private udviklere. Mange beboere skal tildeles et andet sted at bo som konsekvens af renovering, ommærkning og nedrivning af boliger.

I lande som Frankrig og Holland har de gjort sig mange års erfaring med denne type omdannelser, der har til formål at skabe et såkaldt ’socialt mix’. Studier heraf viser, at det at opnå et socialt mix ikke nødvendigvis skaber et socialt velfungerende boligområde.

Fysisk tæthed medfører ikke automatisk social interaktion på tværs af boligformer og socioøkonomiske skel. I stedet kan det også ofte tage form som spændinger og konflikter mellem beboere fra de forskellige boligformer.

Brugbare internationale erfaringer
Selv om konteksten ganske vist er anderledes, ville det være en forspildt chance, hvis vi i Danmark ikke tog ved lære af vores internationale fællers advarselsråb.

Det kræver dog, at beslutningstagere i de fysiske omdannelser allerede nu i denne tidlige fase overvejer, hvordan de kan skabe de bedste betingelser for det kommende hverdagsliv med socialt mix. Det er nemlig nu, at store linjer tegnes, og rammer fastsættes blandt andet ved nye lokalplaner og frasalg af grunde til private investorer.

I mange tilfælde er der behov for tiltag, som spænder over forskellige fagområder og aktører. Vi ved for eksempel fra den internationale forskning, at noget af det, som kan skabe interaktion på tværs af socioøkonomisk baggrund, er at have børn, der leger sammen eller går i skole sammen.

Men det kan være sin sag at tiltrække ressourcestærke børnefamilier og få dem til at vælge den lokale skole. I Tingbjerg arbejder de målrettet for at styrke boligområdets identitet som en bydel, der er særlig egnet til familieliv.

Det kræver et samarbejde på tværs af områdets boligorganisationer, private udviklere og Københavns Kommune. De er alle gået sammen om at udvikle en fælles børn- og ungevision for området.

Mere samarbejde er vigtigt
Visionen involverer blandt andet kommunale investeringer i at opgradere skolen både gennem et løft af de fysiske rammer og en højere pædagogisk normering. Derudover udvikles der attraktive boligformer, og der arbejdes strategisk med faciliteter og aktiviteter, der kan samle beboere med forskellige baggrunde.