Danmarksdemokraterne: Landdistrikterne må ikke blive en skraldespand for regeringens klimaambitioner

Jeg forsøger altid at starte med et positivt udgangspunkt, når snakken falder på landdistriktspolitik.

For det ér dejligt at bo på landet. At have en skov eller en mark i baghaven. At se en flok rådyr på marken man kører forbi, når man skal på arbejde. Omgivelserne der ændrer sig med årstiderne. Livet på landet kan så meget. Og det skal vi holde fast i at det fremover også skal kunne.

Det gør ondt i mine ører, når landområder omtales som ”udkantsdanmark” eller et ”yderområde.” For det er derfra mange menneskers verden går. Og for dem er det ikke et liv på kanten. Men det kan blive et liv på kanten, hvis vi ikke passer på.

I en tid hvor landsbyskoler lukker, fordi børnetallet falder, eller kommunens økonomi er alt for dårlig. Hvor butiks- og erhvervsliv i de mindre byer har meget trange kår, og sundhedstilbuddene halter og adgangen til en privatpraktiserende læge kan være svær at opnå.

Og hvor infrastrukturen sejler, Postnord lukker pakkeudleveringssteder, færgetakster eksploderer, så tilgængeligheden til vores dejlige småøer bliver dyrere, hvilket går ud over turisme og dermed beboere.

I sådan en tid er det ualmindeligt afgørende, at vi som politikere holder tungen lige i munden og ikke gør ondt værre.

Det er desværre det, som jeg frygter, er ved at ske i øjeblikket i forhold til den grønne omstilling, hvor landdistrikterne kommer til at trække det største læs.

Landbruget er blevet fjenden
Klimaambitionerne er meget høje i Danmark, og især siden valget i 2019, hvor partierne kom ind i en form for overbudspolitik, i forhold til hvor meget mindre CO2 Danmark skulle udlede, har klima været på dagsordenen.

Det er en vigtig debat, men hvis vi ikke skal gøre ondt værre i landdistrikterne, så skal vi i mål med den grønne omstilling på en klog måde. Landbruget er for mange blevet hovedfjenden og boksebolden, når det handler om klima.

Og det på trods af, at landbruget i dén grad har forpligtet sig til at skrue op for den grønne omstilling – især siden landbrugsaftalen i 2021- så kan det for nogle ikke gå hurtigt nok. Uanset hvilke konsekvenser det så får for vores land og et af vores vigtigste erhverv.

Beregninger fra Landbrug og Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd viser, at en CO2-afgift vil koste op imod 36.000 job i landbrug og følgeerhverv, hvor en stor del af arbejdspladserne ligger på landet.

Det er på landet, at man for alvor vil mærke konsekvenserne af den grønne omstilling

Susie Jessen (DD)

De tal kommer oven i meldingen fra efteråret, hvor de økonomiske vismænd kunne konstatere, at beskæftigelsen frem mod 2024 vil falde med omkring 100.000 personer. Personer ansat i industrien og i byggebranchen vil blive hårdest ramt, og folket på landet vil også her blive hårdest ramt.

I Danmarksdemokraterne er vi imod CO2-afgifter på landbruget. Vi tror på, at vi kan komme i mål med den grønne omstilling ved at samarbejde med landbruget. Ikke ved at modarbejde dem, hvilket i sidste ende ikke vil gavne den grønne omstilling, da produktionen vil flytte til andre lande, der slet ikke har blik for klimadagsordenen.

Det gavner ikke kloden og slet ikke Danmark.

Grøn energi i samarbejde med beboerne
Man har fra regeringens side også store ambitioner på klimaets vegne i forhold til grøn energi. I de kommende år vil vi se store VE-anlæg spredt ud over det danske landskab. Solcellemarker og vindmøller dominerer i forvejen mange landskaber og landsbyer som Hjolderup i Sønderjylland, der er bogstaveligt talt, er omringet af solceller.

I Danmarksdemokraterne vil vi gerne søge mod de grønne energiformer og erstatte Putins olie og gas med vind- og solenergi. Men når der i fremtiden skal opsættes grøn energi på land, er det vigtigt, at det bliver i samarbejde med beboerne.