Forskningsinstitut for regional udvikling: Landdistrikterne er hjørnestene i den grønne omstilling

Landdistrikterne dækker store arealer – 80 procent af arealet i OECD-landene. Her er naturressourcer, biodiversitet og økosystemtjenester, som er nødvendige for at opretholde vores liv. De skaffer fødevarer og energi, ren luft, rent vand, renser affald, optager kulstof og giver rekreative muligheder. Samtidig er de nu også hjørnestene for den grønne omstilling.

For eksempel skal malmindustrien i Nordsverige fremover basere sig på grøn energi, tangprodukter fra Færøerne skal bruges i foderet til svin, fremtidens nye boliger af træ udvikles i Finland, og der produceres biogas fra svinegødning og produceres grøn brint til fremtidens containerskibe i Skive.

Til det har de mange virksomheder og klynger i den grønne omstilling brug for kompetent arbejdskraft, og den er svær at få fat i.

Nordregio – Nordisk Ministerråds forskningsinstitut for Regional Udvikling – erfarer i sin forskning og sine mange dialoger med nordiske myndigheder, at der er stor mismatch mellem udbuddet af kompetent arbejdskraft og virksomhedernes efterspørgsel i landdistrikterne i alle nordiske lande. De skriger simpelthen efter kompetente medarbejdere.

Landdistrikterne i den grønne omstilling

For eksempel skal man i Norrbotten i Sverige fremover producere fossiltfrit stål gennem grøn energi fra vandkraft og vindmøller, og lidt længere sydpå i Skellefteå er man med en milliardstor investering i ryggen i gang med at bygge en fabrik, som skal fremstille batterier til elbiler udelukkende baseret på vedvarende energi.

Produktionsindustrien i områderne Västerbotten og Norrbotten forbereder sig på en klimamæssig ansvarlig retning med 1000 milliarder svenske kroner i investeringer.

Men dette kræver arbejdskraft som både er veluddannet og kompetent, hvorfor man forventer, at omkring 100.000 skal flytte til Nordsverige – både fra det øvrige Sverige og fra resten af Europa.

Det er landdistrikterne, som fremover skal skabe vækst og innovation

Karen Refsgaard

Hvor bidragene til reducerede klimagasudslip fra vores produktionssektorer i hovedsag altså skal findes i landdistrikterne fremover, så skal reduktionen af klimagasudslip fra forbruget især ske i byerne.

Dette dokumenteres blandt andet også i en nylig rapport fra C40-netværket mellem store byer om fremtidens urbane forbrug.

De forbrugsbaserede analyser af klimaaftryk fra byområder inkluderer forbruget af ikke kun transport, varme og danske fødevarer, men også tøjet, elektronikken og flyrejserne i udlandet. Altså hvad byens virksomheder og borgere bruger, spiser og bærer, og hvordan disse ting fremstilles og transporteres.

Den enkelte borgers CO2-udspil

Tallene viser, at aktører i globale byer har en større indflydelse på globale emissioner, end vi tidligere troede. Samtidig er der også er en nær sammenhæng mellem indkomst og forbrug – jo mere folk tjener desto mere forbruger de, hvilket også blev vist af finske Heinonen og Junnila og C40-rapporten.

Forbrugsbaserede CO2 udslip får stadig større opmærksomhed, og globalt er de meget højere end de arealbaserede i de fleste udviklede lande. Sveriges regering er på vej til at vedtage verdens første reduktionsmål for forbrugsbaserede drivhusgasudledninger.

Hovedprincippet i beregningerne er, at man inddrager hele det nationale forbrug minus eksport og plus import og på den måde viser forbrugerens reelle fodaftryk.