Debat

Forskningsinstitut for regional udvikling: Landdistrikterne er hjørnestene i den grønne omstilling

Byerne anskues for at være steder for jobs, for karriere-orienterede folk og ikke mindst de unge. Men virkeligheden er anderledes. Det er landdistrikterne, som fremover skal skabe vækst og innovation for at sikre en grøn fremtid, og det betyder karrieremuligheder for unge og folk med kompetencer. Derfor skal vi investere i dem, skriver Karen Refsgaard.

Landdistrikterne dækker store arealer. Her er naturressourcer, biodiversitet og økosystemtjenester, som
er nødvendige for at opretholde vores liv. Samtidig er de nu også hjørnestene for den grønne omstilling, skrive Karen Refsgaard.
Landdistrikterne dækker store arealer. Her er naturressourcer, biodiversitet og økosystemtjenester, som er nødvendige for at opretholde vores liv. Samtidig er de nu også hjørnestene for den grønne omstilling, skrive Karen Refsgaard.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Landdistrikterne dækker store arealer – 80 procent af arealet i OECD-landene. Her er naturressourcer, biodiversitet og økosystemtjenester, som er nødvendige for at opretholde vores liv. De skaffer fødevarer og energi, ren luft, rent vand, renser affald, optager kulstof og giver rekreative muligheder. Samtidig er de nu også hjørnestene for den grønne omstilling.

For eksempel skal malmindustrien i Nordsverige fremover basere sig på grøn energi, tangprodukter fra Færøerne skal bruges i foderet til svin, fremtidens nye boliger af træ udvikles i Finland, og der produceres biogas fra svinegødning og produceres grøn brint til fremtidens containerskibe i Skive.

Til det har de mange virksomheder og klynger i den grønne omstilling brug for kompetent arbejdskraft, og den er svær at få fat i.

Temadebat

Hvor langt vi gå for at bevare livet på landet?

Det er hovedspørgsmålet i en ny temadebat på Altinget By og Bolig, hvor vi i de kommende uger har inviteret både politikere og aktører til at debattere forskellen på land og by, og hvor meget vi skal gøre for at udligne den.

For skal vi blot acceptere forskellen mellem Danmarks store byer og yderområderne? Eller skal der nye tiltag til?

Og hvor mange ressourcer skal vi blive ved med at poste i yderområderne, når udviklingen indtil videre har vist sig så svær at vende? Er der en grænse? Og i så fald hvor går den? 

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected].

Nordregio – Nordisk Ministerråds forskningsinstitut for Regional Udvikling – erfarer i sin forskning og sine mange dialoger med nordiske myndigheder, at der er stor mismatch mellem udbuddet af kompetent arbejdskraft og virksomhedernes efterspørgsel i landdistrikterne i alle nordiske lande. De skriger simpelthen efter kompetente medarbejdere.

Landdistrikterne i den grønne omstilling

For eksempel skal man i Norrbotten i Sverige fremover producere fossiltfrit stål gennem grøn energi fra vandkraft og vindmøller, og lidt længere sydpå i Skellefteå er man med en milliardstor investering i ryggen i gang med at bygge en fabrik, som skal fremstille batterier til elbiler udelukkende baseret på vedvarende energi.

Produktionsindustrien i områderne Västerbotten og Norrbotten forbereder sig på en klimamæssig ansvarlig retning med 1000 milliarder svenske kroner i investeringer.

Men dette kræver arbejdskraft som både er veluddannet og kompetent, hvorfor man forventer, at omkring 100.000 skal flytte til Nordsverige – både fra det øvrige Sverige og fra resten af Europa.

Det er landdistrikterne, som fremover skal skabe vækst og innovation

Karen Refsgaard

Hvor bidragene til reducerede klimagasudslip fra vores produktionssektorer i hovedsag altså skal findes i landdistrikterne fremover, så skal reduktionen af klimagasudslip fra forbruget især ske i byerne.

Dette dokumenteres blandt andet også i en nylig rapport fra C40-netværket mellem store byer om fremtidens urbane forbrug.

De forbrugsbaserede analyser af klimaaftryk fra byområder inkluderer forbruget af ikke kun transport, varme og danske fødevarer, men også tøjet, elektronikken og flyrejserne i udlandet. Altså hvad byens virksomheder og borgere bruger, spiser og bærer, og hvordan disse ting fremstilles og transporteres.

Den enkelte borgers CO2-udspil

Tallene viser, at aktører i globale byer har en større indflydelse på globale emissioner, end vi tidligere troede. Samtidig er der også er en nær sammenhæng mellem indkomst og forbrug – jo mere folk tjener desto mere forbruger de, hvilket også blev vist af finske Heinonen og Junnila og C40-rapporten.

Forbrugsbaserede CO2 udslip får stadig større opmærksomhed, og globalt er de meget højere end de arealbaserede i de fleste udviklede lande. Sveriges regering er på vej til at vedtage verdens første reduktionsmål for forbrugsbaserede drivhusgasudledninger.

Hovedprincippet i beregningerne er, at man inddrager hele det nationale forbrug minus eksport og plus import og på den måde viser forbrugerens reelle fodaftryk.

Læs også

For eksempel udledte hver svensker i 2019 cirka ni ton CO2, mens hver dansker udledte 11 tons CO2 – højere blandt andet på grund af et højere fossilt energiforbrug i Danmark. Af de 11 ton stammer knap syv ton fra privat forbrug til både boliger, transport, men også til tøj, elektronik, mad, flyrejser og så videre.

Generelt har både EU's politik, men også Norges siden 1990’erne anvendt funktionelle regioner som agenter for økonomiske aktiviteter, mens landdistrikterne har været betragtet som passive steder for ophold, rekreation og fritid.

Dette er mindre tilfældet i Finland, hvor fokus er på tværsektoriel landdistriktspolitik med lokale stedbaserede løsninger i overensstemmelse med OECD's Rural 3.0.

I stor grad bygger diskursen i samfundet også op om denne ”forældede” opfattelse, se for eksempel Gro Marit Grimsruds studier om dette i Norge og Eva Mærsk i Danmark.

Byer er til karriere, landet til afslapning 

Landdistrikter anskues som steder for bybefolkningen til rekreation, fritid, afslapning og natur i tillæg til at være levested for de få derude. Byerne anskues for at være steder for jobs, og for det karriere-orienterede folk og ikke mindst de unge.

I tillæg har de politiske prioriteringer i øgende grad fokus på at ”forgrønne” byerne med investeringer til ren infrastruktur (metro, cykelstier med mere), attraktive pladsbesparende bygninger, tilgang til rekreative områder midt i byerne og en generel fortætning.

Det er landdistrikterne, som fremover skal skabe vækst og innovation

Karen Refsgaard

Men virkeligheden er anderledes. Det er landdistrikterne, som fremover skal skabe vækst og innovation for at sikre en grøn fremtid, og det betyder karrieremuligheder for unge og folk med kompetencer. Derfor skal vi investere i dem – det er nødvendigt både for klimaet, for den grønne innovation her i vesten og for fremtidens kreative unge.

Det fordrer lokalt tilpassede virkemidler og strategier. Her skal fokus være på at fortsætte i byerne og på at skabe attraktive steder at bo og leve på landet for at tiltrække kompetente folk og unge. Der er heldigvis positive tegn på forandringer.

Blandt andet er der i det nordiske mange aktiviteter som fokuserer på unge og deres valg specielt for at være aktive og bo i landdistrikter. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024