SF: Det bør være obligatorisk at vurdere lovforslags betydning for landdistrikterne

Går man en tur rundt i København eller Aarhus, ser man den ene bus køre forbi efter den anden. Der er butikker, unge og udvikling nok.

Det er ikke det billede, der gør sig gældende på landet. Her er der til gengæld plads nok, der er ro, men også mange tomme butikker. Spørgsmålet om, hvor langt man skal gå for at bevare livet på landet, er et, der ofte går igen, når vi taler land og by.

Cepos’ Jonas Herby har tidligere sagt, at ”Det gennemsyrer mange politiske diskussioner det her med, at det skal være lige så godt i Udkantsdanmark, som det skal være i byerne”. Underforstået: Vi går for langt. Sådan mener jeg også, det skal være: At vi går langt.

Det handler ikke om, at landdistrikterne skal kunne det samme som byerne. Selvfølgelig kan Kruså ikke være København eller omvendt. For mig er der en lighedsdagsorden i det. Det handler mere om et Danmark i balance, og et Danmark, hvor der er lige muligheder for at tage en uddannelse og for eksempelvis børnepasning og ældrepleje.

Sådan er det ikke altid for dem, der bor udenfor de største byer. De unge flytter til København og bidrager til hovedstadens fortsatte vækst og sørger for penge til skoler og daginstitutioner, mens det i provinsen kan være svært at komme frem til ungdomsuddannelsen, fordi bussen først går om to timer. Det risikerer at påvirke uddannelsesniveauet.

Andre steder skal man langt for at finde den nærmeste læge. Og så er det også her, huspriserne først falder – faktisk er nogle nærmest stavnsbundne, fordi huset har tabt værdi, så man ikke kan komme af med det.

Lovforslag påvirker landdistrikterne
Det stiller åbenlyst spørgsmålet om, hvor langt vi skal gå for at bevare livet på landet. Selvfølgelig er der en grænse for det. Men jeg vil gerne give et eksempel på noget, som i virkeligheden er et meget godt billede på de senere års stedmoderlige behandling af landdistrikterne.

For nylig præsenterede et flertal af partier fra Folketinget en inflationspakke, som hjælper de købmænd, som har fået store energiregninger. Sidste år indgik vi også en aftale om at understøtte oprettelsen af flere købmænd i landdistrikterne, fordi de er livsnerver i landsbyerne.

For mig er der en lighedsdagsorden i det. Det handler mere om et Danmark i balance

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Kæden hopper bare af, når PostNord, et statsligt støttet firma, som skal levere pakker til alle egne af landet, samtidig bebuder, at de vil skære i omkring 200 udleveringssteder. Når pakkebetjeningen fjernes her, har det ofte større konsekvenser end i en by, hvor der findes alternativer.

For det første er det tab af en funktion, som giver borgerne længere til pakkebetjeningen. For det andet betyder færre pakker også færre kunder for små købmænd – og dermed mindre indtjening.

Det er altid et skridt frem og to skridt tilbage. Det giver anledning til at se på, hvordan beslutningerne påvirker landdistrikterne. Her vil jeg gerne foreslå, at det bliver obligatorisk at give lovforslag en landdistriktsvurdering og sikre, at vi kender lovforslagets konsekvenser for landdistrikterne. I dag er det sådan, at forslagene kun bør vurderes – ikke skal.

Energianlæg kan give indtægter til landdistrikter
Er det langt nok for at få rettet op på de skævheder, der er mellem byerne og landdistrikterne? Nej. Der skal mere til rette op på de skævheder, der er mellem land og by.

Kommunerne i landdistrikterne har ofte færre velfærdskroner at gøre godt med. Derfor har flere blikket stift rettet mod, hvordan man kan få en andel i indtægterne fra de mange grønne energianlæg, som placeres her i forbindelse med den nødvendige grønne opstilling, som er så vigtig at komme videre med i disse år.