Dansk Byggeri: Få mere ud af nedrivningspuljen

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri

Nedrivningspuljen har haft gode effekter og bør betragtes som en investering. En investering i områder, hvor det at fjerne faldefærdige og værdiforringende bygninger er lige så gavnligt som at bygge nye gode huse.

I det lys er det vigtigt at vurdere, om vi får nok for pengene. Hvad gavner de små bysamfund og samfundet mest? Bør vi anskue indsatsen mere i forhold til områdefornyelse og lidt mindre i forhold til at fjerne forfaldne enkelthuse - er nedrivningspuljen med andre ord skruet rigtigt sammen?

Kan tage flere år
Djævlen ligger jo altid i detaljen, og på trods af gode viljer er det nogle gange vanskeligt at få hele processen til at køre på skinner. Det kan eksempelvis skyldes, at der er restgæld i huset, men ejeren har forladt både hus og gæld. Eller det kan skyldes, at der faktisk bor mennesker i huset på trods af dets faldefærdige stand. Mennesker, der skal genhuses.

Derfor tager det ofte år at få formalia på plads, før huset er klar til nedrivning. Og det kan modarbejde det overordnede mål, nemlig at skabe et bysamfund med større attraktionsværdi.

Pointen er, at et rigtigt initiativ kan blive opgivet på grund af puljens bevillingsperiode. Det betyder, at puljen ikke kan støtte en nødvendig og hensigtsmæssig nedrivning, fordi den nødvendige tid til bureaukrati er længere end puljens levetid.

Sagen er, at behovet for oprydning i mange små bysamfund er indiskutabelt. At puljen er målrettet små byer i udvalgte kommuner er ikke i sig selv forkert, da en koncentreret indsats kan være gavnlig. Men det betyder så også, at der mange steder er et udækket behov.

Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri

Det siger sig selv, at hvis ambitionerne er at levere en reel områdefornyelse og give et bysamfund et kvalitativt løft, så vil oprydningsindsatsen med stor sandsynlighed ramme ind barrierer i forhold til såvel bevillingsprocessen som -tiden.

Det er ærgerligt, og det rejser spørgsmålet, om ikke vi bør overveje at arbejde med nedrivningspuljen med flerårige projektperioder. Vi kan dermed undgå, at relevante projekter må skrinlægges, fordi de ikke kan nå at blive realiseret inden for den et-årige bevillingsperiode.

Fortsæt ordningen og øg bevillingerne
Sagen er, at behovet for oprydning i mange små bysamfund er indiskutabelt. At puljen er målrettet små byer i udvalgte kommuner er ikke i sig selv forkert, da en koncentreret indsats kan være gavnlig. Men det betyder så også, at der mange steder er et udækket behov. Her vil de faldefærdige huse sandsynligvis bidrage med et større samfundsøkonomisk minus, end puljen koster.

Vi bør derfor diskutere, om ikke der vil være ide i at fortsætte ordningen – og gerne øge bevillingerne – så nedrivningspuljen fremover i højere grad tilgodeser egentlige områdeplaner, hvor nedrivninger er en del af en samlet indsats for at sanere et bysamfund og gøre det attraktivt for nuværende og kommende beboere.

I den forbindelse kunne et serviceeftersyn også omfatte en granskning af mulige supplerende veje til finansiering. Måske kunne endda realkreditsektoren lokkes til at tænke lidt langsigtet.