Dansk Byggeri: Husk energieffektivisering i klimaloven

Af Camilla Damsø Pedersen
Energipolitisk chef, Dansk Byggeri

Så kom klimaforhandlingerne i gang.

Det er godt, for der skal selvfølgelig laves en ny klimalov, som kan understøtte vejen mod et klimaneutralt Danmark i 2050.

Det store spørgsmål er: Hvad skal med i loven, og hvad skal ikke? I Dansk Byggeri anbefaler vi, at energieffektivisering får en rolle, så vi får den samfundsøkonomisk optimale grønne omstilling.

EU kritiserer Danmarks klimaindsats
Danmark skal også levere til EU. Inden udgangen af året skal Danmark indsende en integreret energi- og klimaplan - og senest 1. januar en klimastrategi.

EU-Kommissionen har allerede evalueret Danmarks udkast til en energi- og klimaplan meget kritisk.

Jo mindre energi vi bruger i vores bygninger og erhverv, jo færre udgifter har vi til produktion og indkøb af energi og til energiinfrastruktur.

Camilla Damsø Pedersen
Energipolitisk chef, Dansk Byggeri

Danmark er bagud i forhold til målet om at bringe udledningen af drivhusgasser ned med 39 procent i 2030, og reduktionen skal ske i den ikke-kvoteomfattede sektor, populært kaldet ”biler, boliger og bønder”.

Samtidig er EU stærkt kritiske i forhold til Danmarks indsats for energibesparelser. Det er ikke overraskende.

At spare på energien blev desværre stærkt nedprioriteret i seneste energiaftale fra 2018, og Danmarks første udkast til en energi- og klimaplan er præget af mangel på fremadrettede mål og virkemidler på området.

Tværtimod forventer man, at energiforbruget stiger, og det betyder, at Danmark vil bidrage negativt til EU’s overordnede mål om 32,5 procents energienergieffektivisering i 2030.

Energieffektivisering skal med i klimaloven
Dansk Byggeri anbefaler et mål for energieffektivisering i klimaloven, og at man anerkender, at energibesparelser har en samfundsøkonomisk værdi, også når den energi, der spares på, er grøn.

Jo mindre energi vi bruger i vores bygninger og erhverv, jo færre udgifter har vi til produktion og indkøb af energi og til energiinfrastruktur.

Dansk Energi har anslået, at der alene i elnettet skal investeres 29 mia. kr. frem mod 2030 for at håndtere de stigende mængder elektricitet.

Prisen for det skal gøres så lav som mulig. En ny rapport fra EA Energianalyse vurderer, at den grønne omstilling kan blive op mod 120 til 160 milliarder kroner dyrere, hvis vi ikke også sparer på energien frem mod 2050.

Det gælder uagtet, om den energi, der spares på, er grøn eller sort.

Energieffektivitet er billigt og sender et stærkt signal
I forhold til at nå vores mål for reduktion af drivhusgasser i den ikke-kvoteomfattede sektor kan energieffektivisering også spille en rolle.

Klimarådet har fundet frem til, at energirenovering af bygninger er et af de billigste værktøjer til at nå vores klimamål.

Energibesparelser kommer bare desværre ikke altid af sig selv. Der er brug for en lige så markant indsats på området, som vi ser i forhold til vedvarende energi.

Et bindende mål for energieffektivisering på 30 procent i 2030 ift. 2005 samt bindende mål for energirenovering vil sende et stærkt politisk signal – også til EU – og samtidig være godt for samfundsøkonomien.

Alle sektorer skal med
Fokus i loven bør som udgangspunkt være på tiltag herhjemme.

Udskydes indsatsen i Danmark på kort sigt, risikerer vi blot at fordyre indsatsen på lang sigt mod 2050.

Bygge- og anlægsbranchen står klar til at være med til at løfte den store grønne omstilling af vores samfund. Men det siger sig selv, at vi både skal have mange sektorer i spil og nye virkemidler på banen.

Nogle løsninger har vi allerede – som energirenovering af bygninger. Andre sektorer er sværere – for eksempel transporten.

Dansk Byggeri ser frem til at bidrage, hvor vi kan.