Debat

Dansk Industri: Regeringen mangler at svare på, hvor de ældre skal bo

Vi står i den paradoksale situation, at antallet af plejeboliger falder, mens antallet af ældre over 80 år stiger med rekordfart. Så hvorfor tager regeringens ældreudspil ikke fat om den måske største udfordring på området: At vi i 2030 kommer til at mangle minimum 5.000 plejeboliger, skriver Jakob Scharff.

Regeringens forslag om lokalplejehjem giver hverken flere plejeboliger eller mere selvbestemmelse til borgerne. Den private sektor står klar med svar på begge udfordringer, hvis de bliver lukket indenfor, skriver Jakob Scharff.
Regeringens forslag om lokalplejehjem giver hverken flere plejeboliger eller mere selvbestemmelse til borgerne. Den private sektor står klar med svar på begge udfordringer, hvis de bliver lukket indenfor, skriver Jakob Scharff.Foto: Arthur J . Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Jakob Scharff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tirsdag 30. januar kunne regeringstoppen præsentere det længe ventede udspil til en reform af ældreområdet. Hovedoverskrifterne lyder, at vi med selvbestemmelse til borgerne, tillid til medarbejderne og mindre bureaukrati skal løse de massive udfordringer i ældreplejen.

Men når nu udspillet har været så længe undervejs, så undrer jeg mig over, at man ikke for alvor tager fat om den måske største udfordring på området; nemlig den, at vi allerede i 2030 kommer til at mangle minimum 5.000 plejeboliger. Vi står faktisk i den dybt paradoksale situation, at antallet af plejeboliger falder, mens antallet af ældre over 80 år stiger med rekordfart.

Læs også

Regeringens primære svar? En ny type semi-kommunale ’lokalplejehjem’, der i bedste fald ikke kommer til at gøre nogen forskel og i værste fald kommer til at skubbe de spirende private plejeboligtilbud ud på et sidespor - i hvert fald så længe, at de ikke må drives af ikke-offentlige aktører.

Men her er et endnu bedre svar: Lad os nu få samlet kræfterne på tværs af offentlige, selvejende og private aktører om at få etableret de manglende plejeboliger og i øvrigt skabt langt mere valgfrihed til borgerne.

Som det er i dag, mangler vi et klart signal og en tydelig strategi fra det offentlige om, hvilken rolle den private sektor må få lov til at spille på plejeboligområdet.

Offentlig-privat potentiale

Èt centralt krav om, at mindst hver fjerde plejebolig i alle kommuner varetages af private aktører, kan sende det signal og sætte den retning.

Regeringens forslag om såkaldte lokalplejehjem giver hverken flere plejeboliger eller mere selvbestemmelse til borgerne. 

Jakob Scharff
Branchedirektør, DI

I dag er det nemlig sådan, at der i 50 af landets kommuner kun er mulighed for at vælge forskellige nuancer af kommunale plejecentre. Og det billede kommer endnu en type offentlige plejehjem ganske enkelt ikke til at hjælpe på. Tværtimod tyder alt på, at de risikerer at udmanøvrere de private alternativer via ulige konkurrencevilkår.

Kun ved at kræve private plejeboliger i alle kommuner kan vi sikre, at alle ældre og pårørende også i virkelighedens verden har noget at vælge imellem.

I dag overser kommunerne eksempelvis muligheden for at skabe konkurrence om deres egne plejecentre og derved skabe nye muligheder for offentlig-privat samarbejde. Det er enormt ærgerligt, for disse udbud giver en unik mulighed for at få inddraget de private aktørers unikke perspektiver på alt fra sygefravær til aktiviteter og derigennem få testet de offentlige tilbud på kvalitet og pris.

Regeringens forslag om såkaldte lokalplejehjem giver hverken flere plejeboliger eller mere selvbestemmelse til borgerne. Den private sektor står klar med svar på begge udfordringer, hvis de bliver lukket indenfor

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil
cand.scient.adm. (RUC 2000)

0:000:00