Danske Arkitektvirksomheder: Bæredygtig arkitektur skaber værdi

Af Lene Espersen
Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet? Netop nu foregår der et vigtigt udviklingsarbejde, som har stor betydning for udviklingen i byggeriet i Danmark. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har bedt sine embedsfolk i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen undersøge, om vi skal have en frivillig standard for bæredygtigt byggeri i bygningsreglementet, og hvordan den i givet fald skal skrues sammen.

Det er et vigtigt initiativ, for bæredygtighed er et afgørende parameter for byggeriet. Nu og i fremtiden. Svaret er ja! Der er et stort behov for en frivillig national standard for bæredygtigt byggeri i Danmark, som kan hjælpe ambitiøse bygherrer til at bygge bedre end til bygningsreglementets mindstekrav.

Bygningsreglementet er nemlig ikke tilstrækkeligt til at sikre den langsigtede værdi af det, vi bygger med den bedst mulige forvaltning af de ressourcer, vi investerer i det. Og det er enorme værdier, vi skaber og skal sikre i byggeriet: Værdien af vores bygninger og fysiske omgivelser udgjorde svimlende 6.792 milliarder kroner, svarende til 72 procent af Danmarks nationale formue, da Nationalbanken senest opgjorde tallene i 2013.

Værdien af vores boliger alene udgør 47 procent af nationalformuen. Men samtidig trækker byggeriet også på et enormt ressourceforbrug: Cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug går til opvarmning, køling, ventilation med videre, og byggeriet står også for cirka 30 procent af landets materialeforbrug og skaber en tilsvarende andel af landets affald. Og her venter vi stadig på ambitiøse udspil fra regeringens side – når nu det seneste energiudspil fuldstændig ignorerer byggeriets rolle i den grønne omstilling.

Det kan vi gøre meget bedre. Det er en bunden opgave, at vi skal nedsætte ressourceforbruget markant og samtidig øge værdien af det, vi bygger, både i den eksisterende bygningsmasse og i nybyggeriet. Og det kan sagtens lade sig gøre. Lendager Arkitekter har i en række byggerier vist, at man kan bygge med en højere grad af genanvendte materialer og dermed spare miljøet for negative effekter: I deres Up-cycle-house er klimapåvirkningen nedsat med hele 86 procent i forhold til et standard typehus. Og 3XN har sammen med MT Højgaard vist, at det kan betale sig at udvikle et modulbaseret betonbyggesystem, så et kontorbyggeri, man bygger i dag, kan skilles ad og genanvendes en gang i fremtiden. Den tilgang forvandler en fremtidig nedrivningsudgift på 16 millioner kroner til en gevinst på 34 millioner kroner, fordi komponenterne kan videresælges til den tid. Helt lavpraktisk er bæredygtighed en bestræbelse på at skabe mere værdi med et klogere forbrug af ressourcer.

Det er en bunden opgave, at vi skal nedsætte ressourceforbruget markant og samtidig øge værdien af det, vi bygger, både i den eksisterende bygningsmasse og i nybyggeriet. Og det kan sagtens lade sig gøre.

Lene Espersen
Adm. direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Bæredygtig arkitektur skaber værdi. Der i dag en lang række metoder, arkitekter kan anvende til at synliggøre byggeriets værdiskabelse i et langtidsperspektiv og sikre en optimal forvaltning af de ressourcer, vi som samfund investerer i vores byggede miljø.

Med totaløkonomiske beregninger kan vi nu inkludere fremtidig drift og vedligehold i økonomien af det byggeri, vi designer, og dermed vurdere, om det betaler sig at bygge i bedre kvalitet på den lange bane. Vi kan også lave livscyklusvurderinger, der viser, om de beslutninger, bygherrerne skal træffe, når de bygger, også ender med et klogere ressourceforbrug og en mindre ressourcebelastning. Vi kan endda simulere bygningers indeklima og sikre, at det også i fremtiden kan understøtte folks sundhed og trivsel med et minimalt energiforbrug, når temperaturen gradvist stiger over de næste årtier.

Hvorfor bliver der ikke bygget mere bæredygtigt byggeri? Der findes i dag en række internationale standarder, man kan anvende som bygherre. Danske Arkitektvirksomheder anbefaler DGNB, som er udviklet til det danske marked efter tysk forlæg, fordi det er den mest sofistikerede, internationale standard, med de højeste kvalitetsniveauer.

Vi ønsker selvsagt det bedste for kvaliteten af dansk byggeri og er aktivt med til at udvikle DGNB sammen med Green Building Council Denmark. Men vi må også erkende, at det ikke er hele markedet, der er klar til DGNB, som kan være en stor omgang for den uprøvede bygherre. Derfor bør vi have en frivillig bæredygtighedsklasse, som er mere enkel at gå til, og som kan stimulere den ambitiøse bygherre til at komme i gang med bæredygtigt byggeri på en omkostningseffektiv måde.

En frivillig bæredygtighedsklasse kan sikre konkurrenceevnen for dansk byggeri. Frivillige standarder kan nemlig være et genialt politisk redskab. Vi er kommet langt i Danmark, set med internationale øjne, men vi har ikke råd til at sidde på hænderne.

Fogh-regeringens ambitiøse implementering af EU's energieffektiviseringsdirektiv for bygninger, som resulterede i de frivillige lavenergiklasser, vi har haft i bygningsreglementet siden 2006, har været en enorm erhvervspolitisk succes, fordi de var med til at motivere bygherrer til at bygge mere energieffektivt end mindstekravene. Der gik simpelthen konkurrence i at bygge bedre, fordi man havde en veldefineret, fremtidsorienteret standard. Og samtidig fik arkitektvirksomhederne sammen med byggeriets øvrige aktører et forspring, fordi de kunne udvikle kompetencer og løsninger, der yder mere til samme pris. Det er de løsninger, vi sælger internationalt i dag. De danske arkitektvirksomheders internationale omsætning er fordoblet de seneste seks år.

Brug EU's Level(s) som udgangspunkt for den frivillige bæredygtighedsklasse. Hvis vi vil sikre konkurrenceevnen fremover, skal vi søge indflydelse på den kommende europæiske politik og regulering. Level(s) er et nyt europæisk værktøj til rapportering af byggeriers bæredygtighed, som vi bør bruge som reference.

En frivillig bæredygtighedsklasse i Danmark bør være Level(s)-kompatibel og optimalt set være i stand til at rapportere de resultater, vi skaber her, i et internationalt format. På den måde kan vi allerede nu skabe et udstillingsvindue for danske kompetencer og påvirke udviklingen på EU-niveau. Det vil være det bedst ønskelige scenarie for danske byggekompetencer.