Danske byer må slå sig sammen for at konkurrere

Af Jacob Bundsgaard
Borgmester for Aarhus Kommune
De danske byer er små i konkurrencen med internationale byer. Derfor er det afgørende, at vi udvikler og forandrer os for at klare den skærpede konkurrence. Midlet er at udvikle sammenhængende, funktionelle byregioner, som sammen med oplandet sikrer, at der er tilstrækkelig kritisk masse – ikke mindst erhvervs- og befolkningsmæssigt. Det handler kort og godt om at opnå attraktivitet!
Aarhus ønsker at være på forkant. Derfor arbejdes der ihærdigt for at udvikle Business Region Aarhus, som består af i alt ni kommuner med ca. 700.000 indbyggere – Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Silkeborg, Skanderborg, Odder, Samsø og Aarhus. Pr. 1. januar 2014 forventes befolkningstallet at stige med 150.000. Det skyldes, at Horsens og Hedensted kommuner forventes at indtræde i samarbejdet, som bygger på et princip om respekt for forskellighed, men med fokus på at skabe de bedst mulige samarbejds- og udviklingsmuligheder for hele Business Region Aarhus – synergi og merværdi i det erhvervsmæssige samarbejde er nøgleordene.
Fokus på styrkepositioner
Konkret er der fokus på områdets erhvervsmæssige styrkepositioner samt aktuelle og kommende udfordringer. Eksempler på velfungerende samarbejder er fælles udvikling og innovation inden for velfærdsområdet, f.eks. udvikling af loftslifte til ældre og handicappede, fælles udnyttelse af områdets styrkeposition inden for cleantech og energi samt fælles udvikling inden for styrkepositionerne fødevarer og IT.
Deltag i debatten - send dit indlæg til mads@altinget.dk
Business Region Aarhus støtter f.eks. et konkret projekt, nemlig "Østjyllands spisekammer", som yder målrettet hjælp til små og mellemstore fødevarevirksomheder med det formål at fremme virksomhedernes produktion og afsætning m.v. Business Region Aarhus støtter også projektet InternetWeek Aarhus, som har til formål at sætte det digitale udviklingspotentiale i fokus med henblik på udvikling, vækst og jobskabelse inden for dette enorme segment.
Hertil kommer en massiv indsats for at fastholde og meget gerne udbygge områdets produktionsarbejdspladser. En udfordring, der er al muligt grund til at tage meget seriøst, ikke alene regionalt, men også nationalt.
Udvikling af en stærk Business Region Aarhus som supplement til en stærk Hovedstadsregion bidrager til at skabe særdeles gunstige vækstbetingelser i Danmark og giver et markant bidrag til at sætte Danmark i perspektiv i en global kontekst.
Jacob Bundsgaard
Borgmester for Aarhus
Funktionelle byregioner gavner hele Danmark
Der er ingen tvivl om, at det fælles potentiale langt fra er udnyttet, så der er mange perspektiver i fortsat udvikling af samarbejdet i regi af Business Region Aarhus. Det gælder både indholdsmæssigt, geografisk, organisatorisk og økonomisk. Og det skal vi ganske enkelt gøre – og gerne hurtigst muligt.
Mange steder i verden er man meget længere i udvikling af sådanne business-samarbejder. Her skal vi blandt andet hente inspiration til videreudviklingen af Business Region Aarhus.
Udvikling af en stærk Business Region Aarhus som supplement til en stærk hovedstadsregion bidrager til at skabe særdeles gunstige vækstbetingelser i Danmark og giver et markant bidrag til at sætte Danmark i perspektiv i en global kontekst.
Med det formål at sætte udvikling af funktionelle byregioner på den nationale agenda har jeg sammen med de øvrige seks by-borgmestre rettet henvendelse til regeringen for at få sat fokus på, at der som supplement til en hovedstads-strategi også skal udarbejdes by- og oplandsstrategi. Det vil være godt for hele Danmark.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne
















