Danske kystbyer skal sikres mod havvand: En kombination af kulturarv og naturbeskyttelse

KYSTDANMARK: De danske kystbyer er udfordrede af klimaforandringer og havvandstigninger. Det er nu, vi skal slå til, siger Kystdirektoratet. Realdania har afsat 60 millioner til projektet, der skal hjælpe kommunerne med at finde løsninger, der kombinerer natur og livskvalitet.

Jyllinge ved Roskilde Fjord er ofte hårdt ramt ved stormfloder (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Jyllinge ved Roskilde Fjord er ofte hårdt ramt ved stormfloder (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Maria Neergaard Lorentsen

Stormflod, oversvømmelser og skybrud er efterhånen blevet faste udtryk i danskernes vokabularium. For med havvandsstigninger og ekstreme vejrfænomener trænger vandet ind i vores byer med en ødelæggende kraft.

“Når man sammenligner landets størrelse, så har vi ekstremt meget kyst. Og derfor er havvandsstigningen en meget konkret udfordring i Danmark,” siger Merete Løvschall, direktør for Kystdirektoratet.

Med 7.300 kilometer kyst er Danmark særlig udsat i forhold til det stigende havvand og mange kystkommuner står overfor nye, vanskelige udfordringer.

”Vi skal udvikle vores byer, samtidig med, at vi håndterer klimaudfordringerne, så vi kan fastholde den værdi, mennesket får ved at bo ved havet,” siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Vi skal lave naturbaserede løsninger, hvor vi ikke modarbejder naturen, men arbejder med naturen. Så kan vi give naturen noget tilbage

Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør, Realdania

Derfor vil Kystdirektoratet og Realdania hjælpe kommunerne med at finde nytænkende løsninger til beskyttelse mod oversvømmelser, som skal kombinere bæredygtighed med attraktiv byplanlægning.

Tid til at handle
De fleste husker stormen Bodil, hvor ikke mindst Roskilde Fjord blev ramt og 200 familier i Jyllinge måtte forlade deres huse. Eller tvillingestormene Dagmar og Egon i 2015, hvor den jyske vestkyst var under angreb og 142 borgere i Lemvig blev evakueret.

Med stormene og den stigende vandstand berettes om særlige 100-års hændelser og stormene koster millioner i forsikringssummer. Stormfloderne bliver mere og mere almindelige og Danmark ligger i top 15 over lande i verden, som i fremtiden skal betale mest af vores bruttonationalprodukt for skaderne af havstigningerne. Derfor er det nu, der skal handles:

“Mulighederne svinder ind, jo længere tid vi venter,” siger Kystdirektør Merete Løvschall og fortsætter:

“Vi narrer os selv, hvis vi tror, at det kan gøres lynhurtigt. Man er nødt til at investere tid i den gode planlægning og den gode proces. Hvis vi skal have de gode løsninger, der integrerer alle aspekter og behov, så skal vi i gang nu.”

I 2018 blev fik kommunerne overdraget myndighedsansvaret for kystbeskyttelsessager, og derfor lander partnerskabet på det helt rigtige tidspunkt, mener parterne bag.

“Vi har set en stor interesse fra kommunerne i forhold til at komme i gang med opgaven, men samtidig må vi erkende, at nogen løber foran, mens andre har meget gavn af at se, hvad andre gør. Og nu kan vi støtte kommunerne både fagligt og økonomisk med at komme i gang. Så vi håber, at det breder sig som ringe i vandet.”

Oversvømmelser overholder ikke bygrænser
Realdania har afsat 60 millioner til projektet, der skal styrke indsatsen mod havvandsstigninger og stormflod.

“Vi komplimenterer hinanden. Kystdirektoratet har massiv viden på området, mens realdania har erfaringer med pilotprojekter, partnerskaber og hvordan mennesker ønsker at leve i byerne,” siger Nina Kovsted Helk.

Otte pilotprojekter blev sat i gang i sidste efterår, som skal kaste lys over de vigtigste dele af planlægningsprocessen. To til tre af dem forventes at søge om støtte til at realisere projektet på et senere tidspunkt. Det er planen at samle erfaringerne og formidle dem i en art idekatalog og ved en konference en gang i løbet af 2022. Allerede nu springer fire væsentlige elementer fra projekterne dog i øjnene:

Først og fremmest er det essentielt med tværgående samarbejder.

“Vi må erkende, at klimatilpasning ikke er en monofaglig disciplin, men rummer mange forskellige faglige discipliner,” siger Merete Løvschall.

Kyststrækninger er forskellige og kystbeskyttelse er ét element. Derfor handler projekter især om at arbejde tværfagligt og på tværs af organisatoriske skel.

“En oversvømmelse er ligeglad med, om det er den ene eller anden matrikel. Man skal arbejde sammen både med borgere, kommune, forsyninger, statslige myndigheder, foreninger og organisationer.”

Et af pilotprojekterne er et samarbejde mellem Hvidovre og Københavns Kommune, der handler om stormsikring af Kalveboderne. Her kan det være en udfordring, når en stor og en mindre kommunes interesser skal samtænkes i én fælles løsning.

“Faglighederne skal også kombineres: Byplanlægningen er ikke kun forbeholdt byplanlæggere, men skal åbne op for at støtte samarbejde mellem faglighederne for at finde de bedste løsninger,” siger kystdirektøren.

“Det er komplekst, men vi skal lære og håndtere det komplekse samspil.”

Et møde mellem natur, vand og by
“Vi har levet af havet og rejst på havene. Store dele af vores historie ligger i at være tæt på havet. Det er værdier, mennesket har skabt, og som vi vil fastholde,” siger Nina Kovsted Helk.

“Alle danskere, uden undtagelse, elsker jo vand,” siger Merete Løvschall. Så et andet centralt spørgsmål pilotprojekterne har rejst er, hvordan sammenkobler man danskernes kærlighed til vandet med at beskytte dem fra selvsamme?

Op mod en million danskere bor mindre end 1000 meter fra havet og ifølge DMIs fremskrivning kan der komme havvandsstigninger i Danmark på op til 120 cm frem mod år 2100.

“Naturen gør jo, som naturen gør, fordi vi har rørt ved den. De menneskeskabte klimaforandringer skaber havvandsstigningerne. Den laver havvandsstigninger, fordi der er menneskeskabte klimaforandringer. Vi vil gerne passe på de værdier, mennesker har skabt i form af at bo ved havet, men vi skal gøre det med naturen. En af måderne vi kan gøre det på er, at sikre med naturbaserede løsninger. Vi skal kan lave naturbaserede løsninger, hvor vi ikke modarbejder naturen, men arbejder med naturen. Så kan vi give naturen noget tilbage,” siger Nina Kovsted Helk, og Merete Løvschall nikker anerkendende:

“Naturen går jo sin gang, uanset hvad vi gør. Så vi skal planlægge klogt. Det handler i høj grad om, hvordan kan vi benytte natur- og landskabsbaserede løsninger, så det bliver et kvalitativt møde mellem by, natur og vand,” forklarer Merete Løvschall.

Tre af pilotprojekterne fokuserer netop på, hvordan naturen kan inddrages i oversvømmelsesbeskyttelsen: I Randers vil man udvikle byen ned mod vandet, mens Vejle vil omfavne fjordens rolle i forhold til vejlensernes selvforståelse. I Assens havde man tidligere planlagt en dige, men valgt at sadle om for at skabe en mere landskabelig løsning med det omkringliggende klitlandlandskab.

Det handler om at finde løsningerne med en rekreativ merværdi, som filantropidirektøren beskriver det.

Borgerdemokrati og 100-års løsninger
I Vejles projektbeskrivelse, ytres et ønske om “at skabe en større bevidsthed om og fælles identitet i forhold til stormflodsbeskyttelse”. Det er sigende for projekterne, en vigtig del af den indledende process handler nemlig om borgerne:

“Hvordan forener man myndighedernes rolle og ekspertviden med borgernes interesser?” Spørger Nina Kovsted Helk.

Flere af kommunerne har borgerinddragelse som første punkt i processen, mens andre forsøger at inddrage dem undervejs.

“Vi skal anerkende, at borgerne også har en vigtig viden i forhold til planlægningen. Vi kan se allerede nu, at det er et vigtigt samarbejde - og det er jo borgerne, der betaler.”

Endelig viser pilotprojekterne, at man skal tænke strategisk i sin planlægning - eller lave en “proaktiv helhedsorienteret planlægning”, som det kaldes på Realdania-swahili.

“Vi skal have det lange sigte på. Når vi bygger noget, skal det jo ligge der i 100 år eller mere. Det er jo ikke fordi, vi ikke kan finde ud af at bygge et dige i Danmark,” siger Merete Løvschall med et smil.

“Men vi er nødt til at komme videre end det.”

Dokumentation

“Byerne og det stigende havvand”

  • Et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet (Kystdirektoratet) og Realdania, der skal styrke indsatsen mod havvandsstigninger og stormflod
  • Partnerskabet skal støtte kommunernes arbejde med at finde nye svar på, hvordan byerne kan møde fremtidens klima med havvandsstigninger og flere og voldsommere stormflodshændelser.
  • Der er afsat 60 mio. kr. projekterne. Otte projekter i ni kommuner har fået støtte i første runde til pilotprojekter på i alt 7,7 mio. kroner. Næste udbudsrunde forventes at foregå i foråret 2021.

  • Realdania har i alt afsat 77 mio. kr. i perioden 2018-2022 til ny viden og forskning, netværk og debat.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Løvschall

Projektudvikler, Skovgaard Energy
civilingeniør i planlægning (Aalborg Uni. 1985), KIOL, offentlig ledelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003)

Nina Kovsted Helk

Filantropidirektør, Realdania
arkitekt MAA (Kunstakademiets Arkitektskole 2002)

0:000:00